Geert Alex Nielsen Blandet – og andet …, Undervisning med Familiebilleder

Ideer til SRP’er om familie, køn og kærlighed med afsæt i tysk

Jeg har været ein smuttur væk fra bloggen, men nu er jeg tilbage med nogle spredte input fra mine tyskkolleger angående romaner, film og tv-dramaproduktioner med relation til familietematikken.
Hvad med at vælge en klassiker som Thomas Manns roman ”Buddenbrooks – Verfall einer Familie” (1901)?
Eller eksempler fra samtidslitteraturen som:
Gregor Tessnow: ”Knallhart”, Roman (2004), Spielfilm 2006
Julia Franck: “Die Mittagsfrau”, Roman (2005)
Uwe Tellkamp: ”Der Turm”, Roman (2008)?

Eller et værk indenfor denne bunter Strauss?
”Die Legende von Paul und Paula”, Spielfilm, DDR (1973)
Der bewegte Mann”, Filmkomödie (1994)
”Jenseits der Stille”, Spielfilm (1996)
”Bella Martha”, Spielfilm (2001)
”Die Fremde”, Filmdrama (2010)
”Willkommen bei der Hartmanns”, Komödie (2016)
”In Zeiten des abnehmenden Lichts”, Spielfilm (2017)
Tyske tv-produktioner har også i flere omgange arbejdet med afsæt i hverdags- og familieliv – f.eks.:
”Heimart”, Fernsehserie (1981-1982)
”Männer”, Fernsehspiel (1985)
”Familie Dokter Kleist”,Fernsehserie, ARD (seit 2004-)
… og husk, det vil altid være en god ide også at spørge din egen tysklærer til råds – viel Spass!

 

 

Geert Alex Nielsen Blandet – og andet …, Undervisning med Familiebilleder

Ideer til SRP’er om familie, køn og kærlighed med afsæt i fransk og spansk

Familie, køn og kærlighed som tema i  en SRP-sammenhæng?!
Jeg har efter brainstorming med en gruppe af fransk- og spansklærere fået samlet en lang række godt blandede titler at foreslå. Fælles for de nævne bøger og film er, at de vil egne sig til at indgå i tofaglige opgaver, hvor samspillet – her mellem fransk eller spansk og historie – vil give mening og spillerum for begge medvirkende fag.

Fransk først:
I fransk vil f.eks. Emile Zola som repræsentant for naturalismen i Frankrig være et af de rigtig gode eksempler på en forfatter, som har fokus på familierelationer. Gennem romanerne om les Rougon-Macquart beskriver han en hel familie gennem flere generationer. Undertitlen er “Histoire naturelle et sociale d’une famille sous le Second Empire”. Zola bestræber sig på at påvise den determinisme, som mennesker er underlagt gennem belysning af de samfundskår, de vokser op i. Man kan se romanerne i forlængelse af Balzacs “Comédie humaine”, som er noget ældre og repræsenterer fransk romantisme og realismens begyndelse.
François Mauriac (1885-1970) er en repræsentant for det katolske Frankrig og den borgerlige familie. F.eks. “Le noed de vipère”.
Der er også flere nutidige eksempler:
Delphine de Vigan er meget kendt i Danmark, specielt for romanen “Rien ne s’oppose à la nuit”. Det er en autobiografisk beretning med hendes egen mor i centrum. Romanen viser igen den borgerlige familie, men også dens opløsning bag facaden, hvor der gemmer sig misbrug og bedrag m.v.
François Beigbeder er en kendt medieperson og forfatter, der i romanen “Un roman français” fortæller sin og sin famlies historie. Her får man som læser indblik i familiens forandring helt fra 1. Verdenskrig og til i dag.

Édouard Louis er både kendt i Danmark og meget aktuel i Frankrig. Han har bl.a. skrevet romanen “En finir avec Bellegueule”, som handler om hans egen opvækst i Nordfrankrig i et fattigt og socialt udsat miljø, der nærmest ligger under arbejderklassen.
Man kunne også nævne Michel Houellebecq som et eksempel på en forfatter, der dyrker familiens totale opløsning, hvorved individet kommer til at fremstå løsrevet og ensomt i et samfund, der mere eller mindre går i opløsning, mens det dyrker sin seksualitet på en mere eller mindre depraveret måde.

Og så til spansk:
Film af Pedro Almodóvar har særligt fokus på den stærke moderskikkelse og den fraværende far, samt forholdet mellem forældre og børn.
Men også på hemmeligheder om incest og drab, kvinder på randen af et nervøst sammenbrud, familieliv med utroskab og ulykkelig kærlighed:
”La flor de mi secreto”, Min hemmeligheds blomst (1996)
”Todo sobre mi madre”, Alt om min mor, (1999)
”Volver” (2006)
”Julieta” (2016) – også her er familietemaet i spil igen.
Mere klassisk spansk – skuespillet ”La casa de Bernarda Alba”, (Bernarda Albas hus) af Frederico García Lorca (1936).
”La casa de los esipíritus”, Åndernes hus af Isabel Allende (1982). Her møder læseren tre generationers oplevelser under militærdiktaturet i Chile – og et stærkt eksempel på magisk realisme.
”Biutiful er en mexicansk film fra 2010. Den er instrueret af Alejandro González Iñárritu og er filmet i Barcelona. Den handler om en mand i frit fald mod samfundets bund og mød døden og om den dysfunktionelle familie han efterlader sig
Filmatiseringen fra 1991 af forfatteren Laura Esquivels roman “Como agua para chocolate”, Hjerter i chili(1989) foregår i Mexico omkring revolutionen i 1910. En enke med tre døtre forventer, at den yngste skal vie sit liv til at passe på sin mor, da man har gjort sådan i generationer. Den yngste datters kærlighed til Pedro holdes i live gennem madlavning. Filmen er smæk fuld af magisk realisme …
Samlet set er der masser af spændende muligheder at gå løs på!

Geert Alex Nielsen Blandet – og andet …, Undervisning med Familiebilleder

Ideer til SRP’er om familie, køn og kærlighed med afsæt i engelsk

Familie, køn og kærlighed som tema i  en SRP-sammenhæng?!
Jeg har efter brainstorming sammen med et par engelsklærere en lang række godt blandede titler at foreslå. Fælles for de nævne bøger og film er, at de vil egne sig til at indgå i tofaglige opgaver, hvor samspillet – her mellem engelsk og historie- vil give mening og spillerum for begge fag.

I engelsk vil det være oplagt at vælge klassikere som Jane Austens ”Sense and Sensibility” (1811) eller ”Pride and Prejudice” (1813). Der er i den sammenhæng også filmatiseringer og tv-drama-produktioner at trække på, når det gælder forestillinger om den romantiske kærlighed, kvinders reelle muligheder og udfordringer på ægteskabsmarkedet.
Og som SRP-skriver kan du i realiteten komme vidt omkring med afsæt i meget forskellige skønlitterære værker og spillefilm. Uden større logik og orden end brainstormingens viderebringer jeg derfor en lang stribe forslag, det kan være en ide at tjekke ud:
Anthony Doerr: “All the Light we Cannot See” (2014)
Ken Follett: “Fall of Giants” (2010), “Winter of the World” (2012), “Edge of Eternity” (2014)
Tracy Chevalier: “Girl with a Pearl Earring” (1999)
J.M. Coetzee: “Life and Times of Michael K” (1983)
Ian McEwan: “Atonement” (2001)
Alice Walker: “The Colour Purple” (1982)
Harper Lee: “To Kill a Mockingbird” (1960)
Jo Baker: “Longbourn” (2014)
Pat Barker: “Union Street” (1982)
Stephenie Meyer: “Twilight” (2005), “New Moon” (2006), “Eclipse” (2007), “Breaking Dawn” (2008)
George R.R. Martin: A Song of Ice and Fire-series: “A Game of thrones” (1998), “A Clash of Kings” (1998), “A Storm of Swords” (2000), “A Feast for Crows” (2005), “A Dance with Dragons” (2011)
Siri Husvedt: ”What I loved” (2003)
Jonathan Safran Foer: “Extremely Loud & Incredibly Close” (2005)
Laura Ingalls Wilder: “Little House in the Big Woods” (1932), “Farmer Boy” (1933), “Little House on the Prairie” (1935), “On the Banks of Plum Creek” (1937), “By the Shores of Silver Lake” (1939), “The Long Winter” (1940), “Little Town on the Prairie” (1941), “These Happy Golden Years” (1943), “On the Way Home” (1962), “The First Four Years” (1971). “West From Home” (1974)
Og hvad britisk og amerikansk film angår en lille blandet buket: “Vera Drake” (2004), ”The Kids are All Right” (2010), “Revolutionary Road” (2008), “American beauty” (1999), “20th Century Women” (2017), “About a Boy”, (2002), ”Moonlight” (2016).

Geert Alex Nielsen Undervisning med Familiebilleder

Familie, køn og kærlighed som tema i SRP-opgaver

Vi skriver september, og det er ved at være sæson for valg af emne og fag i forbindelse med SRP. Derfor har jeg spurgt mig for blandt mine kolleger i sprogfagene, om ikke de tematiske felter identitet, køn, kærlighed og familieliv kunne være frugtbare mødesteder og omdrejningspunkter i større skriftlige opgaver med fokus på de nære relationer og det levede og oplevede liv.
Jeg forestiller mig opgaver, hvor elever med højniveau i engelsk, fransk, spansk eller tysk vælger at analysere litterære værker eller film, der beskæftiger sig med de nævnte temaer og gør det i fagligt samspil med samfundsfag og måske især med historie.
I sådanne forbindelser ligger det lige for at trække på det materiale og de muligheder Familiebilleder – bog og hjemmeside – byder på.
Så hvis du som kommende SRP-skriver synes, det lyder inspirerende, bør du tage fat i din egne lærere eller vejledere – men lige her og nu kan du få de første input, så du kan forberede og måske kickstarte processen. Så hold øje med, hvad der sker på bloggen i de kommende dage.

Geert Alex Nielsen Nære relationer i tid og rum, Undervisning med Familiebilleder

Familiefortællinger og genetik … SRP og undervisning

I Kulturtillægget til dagbladet Politiken, den 26. august 2017, skriver journalist og forfatter Camilla Stockmann om identitetsrod og herkomstkuller.
Det er sådan, hun vælger at vinkle sin personligt farvede historie om, hvad der sker – eller kan ske – når man selv sender en spytprøve til DNA-test.
Det bliver sat stort op i lørdagsavisen. Blikfanget og introduktionen til artiklen får en central plads på selve avisens forside. Det er et valg, der synes truffet helt uafhængigt af, at der i det store redaktionelle perspektiv ikke kan siges at være tale om Breaking News.
Camilla Stockmann personliggør i virkeligheden blot det samme set up, som bærer hotel- og rejseportalen momondos ca. et år gamle virale reklamekampagne ” LET’S OPEN OUR WORLD”. Den kampagne havde og har selvfølgelig til formål at få alverdens forbrugere til at rejse mere. Men den arrangerer elegant sit forehavende som led i en bestræbelse på at få os alle sammen til at droppe vores fordomme om andre mennesker forstået som fremmede – og i stedet rejse ud og møde dem. Og rejsen ud i verden bliver almindeligvis, er det påstanden, begrænset af vores fordomme.
Det paradoksale er i virkeligheden, at vores præferencer, vores forforståelse af os selv og vores viden om egen familiehistorie i mange tilfælde viser sig at være både begrænset og forskellig fra, hvad vores gener kan fortælle om vores naturhistorie – også den mere individuelle side af den.
Det er i den forbindelse, anvendelsen af DNA-tests bliver det centrale omdrejningspunkt. Vejen til at nedbryde fordomme og motivere os til at flytte os mere både fysisk og mentalt involverer i momondos univers afkodning af vores – viser det sig i videoerne – meget uventet sammensatte, personlige arvemasse. Se de korte klip på youtube, på Facebook eller direkte på adressen: http://www.momondo.dk/letsopenourworld/ .
Og med samme greb og fra næsten samme hjørne tager Camilla Stockmanns fortælling fat. Hun vælger endda samme private firma, AncestryDNA, til at stå for analysen af sin spytprøve.
Nogen tid senere ankommer en svarmail fra firmaet med oplysninger om, at den analyserede prøve i hendes tilfælde stammer fra en person, der er 45 procent skandinavisk, 28 procent britisk, 19 procent fastlands-vesteuropæisk, 8 procent østeuropæisk og under 1 procent iberisk. Altså en 100 procents europæer! Og så kunne de flettede store og små historier slutte cirka her, men den går ikke …
De mentale udfordringer i forbindelse med testen opstår – er det Stockmanns påstand – først som efterreaktion, når resultatet kommer og afdækker, at den afkodede genprofil kolliderer med, hvad det testede individ troede, vidste og i forvejen havde fået fortalt om sin egen familiehistorie. Så kommer der akut rod i identiteten på grund af uoverensstemmelser mellem DNA-profil og familiestamtræ: Hvor fanden kommer de 28% procent brite fra? Noget stemmer ikke helt overens …
Her foreslår jeg, at vi slipper Camilla Stockmanns featureartikel og i stedet ser dens emnefelt som muligt afsæt for en stor skriftlig opgave i de gymnasiale uddannelser.
Hvad med en SRP med et fagligt samspil mellem biologi – eller bioteknologi – på den ene side og historie på den anden? Et sådant projekt vil meget vel kunne have fagligt udbytte af at trække på en eller flere af fortællingerne i Familiebilleder og på bogens digitale supplement i form af kilder, ramme- og perspektivsættere.
Det vil både være oplagt at arbejde med lange linjer og afgrænsede perioder og endda at relatere ti (egen) familiehistorie, til evolution og globale vandringer. Og det vil være mindst lige så oplagt at se på problemfelter, hvor religion, seksual- og samfundsmoral udvikler sig i samspil og i mere eller mindre åben konflikt med hinanden. Fra oldtid til nutid.
Også i den daglige historieundervisning vil det ofte være en relevant ide at trække en spormetode som DNA-analysen med ind i et flerfagligt udredningsarbejde, der beskæftiger sig med, hvem vi var og hvem vi er. Arkæologers og historikeres samarbejde med genetikere og geogenetikere (tjek endelig ordets betydning!) er allerede godt i gang med at give os analyseresultater, der lægger op til løbende omskrivning af ikke mindst de ældre og tidligt moderne faser af vores fælles globale historie. Som afsæt for historieskrivning , projektarbejde og ikke mindst undervisning i disse aspekter af vores sammensatte historie kan de små virale videoer fra momondo og en featureartikel som Camilla Stockmanns måske få deres eget efterliv.
Og det kan i sammenhængen være godt at vide, at Familiebilleder har disse tilgange til de nære relationers natur-, kultur- og samfundshistorier repræsenteret direkte i bogens eget DNA.