Geert Alex Nielsen Undervisning med Familiebilleder

Et tilbud om videndeling forud for DHO 2019

Jeg gør det igen!
Sidste år høstede jeg nemlig som både dansk- og historielærer en hel masse positive erfaringer, da jeg afprøvede FAMILIEBILLEDER og bogens hjemmeside som kernemateriale i forbindelse med såvel kronologiforløb som DHO. Det viste sig nemlig, at familiens og de nære relationers natur-, kultur- og samfundshistorie gav oplagte samarbejdsflader mellem fagene og eleverne fik mulighed for at arbejde med emner og problemstillinger med direkte koblinger til deres egne liv.
I en række indlæg på denne blog fortalte jeg om udviklingen i det tofaglige forløb i min 1.z. Se indlæg fra oktober 2017 til juni 2018.
Her følger jeg op med at dele studieplanen for 1.z i både dansk og historie:
https://www.lectio.dk/lectio/74/studieplan/hold_undervisningsbeskrivelse.aspx?holdelementid=23748703758

 

Geert Alex Nielsen Fortælling – fortolkning – formidling, Nære relationer i tid og rum

Ferielæsning på Vestkysten

Lige før sommerferien modtog jeg en gave. En rigtig god kollega, jeg gennem mange år har arbejdet sammen med, forærede mig litteraten Lilian Munk Rösings nye bog, ANNA ANCHERS RUM. Det skete med en motiverende bemærkning om, at denne udgivelse – alle forskelle til trods – vist havde klare berøringspunkter med FAMILIEBILLEDER og det projekt, der bærer og former både fortællinger og tilgange hos mig.
Begge bøger, bemærkede hun, inddrager på forskellige måder billedkunst og kulturhistorie, begge beskæftiger de sig med nære relationer og familieforhold – og i virkeligheden også med de udfordringer, der opstår, når man vil fortolke og fortælle kunst- og (kultur)historie. Med disse ord var jeg ligesom sat i gang med næringsrig ferielæsning.
Nu har jeg så med interesse fordybet mig i LMR’s bog om ANNA A, som forfatteren vælger at kalde hende. Og i forlængelse af min læsning har jeg valgt at kommentere to områder, hvor jeg føler det vil være særligt givende at overveje og genoverveje mine egne faglige og personlige positioner i relation til Rösings bog og hendes læsning af Anna Anchers liv og kunst.
De følgende betragtninger forholder sig dels til Rösings indholdsmæssige prioriteringer dels til hendes valg af fortælleform.

Lad mig slå en ting fast. Jeg kan godt lide bogen om ANNA A.
LMR åbner på en fin måde dørene til Anna Anchers blå stue og andre rum i Skagen og omegn. Og hun giver sine læsere en øjenåbnende og sansestærk analyse af, hvordan malerinden – det skriver hun – på én gang lykkes med at gøre rummenes vægge transparente og de transparente gardiner afskærmende. Den sidstnævnte effekt opstår, hvilket LRM ikke bliver træt af at fortælle igen og igen (!), som resultat af en særlig malemåde: Anna Anchers malede solreflekser består hele vejen igennem af grove, pastose penselstrøg. En fed effekt.

  Solskin i den blå Stue, 1891,
Wikipedia, Public Domain

Rösing er tydeligt fascineret af Anna Anchers særlige malemåde og motivverden – og for tilværelsen som kunstner og lokalt samlende skikkelse i Skagen. Ancher, skriver Rösing, bevæger sig frit mellem miljøerne – familiens gæstgiveri, kunstnerkolonien og de missionske cirkler blandt fiskerne.
Men til min undren har fortællingen tilsyneladende en blind vinkel. Selv om maleren i sine malerier kredser om de nære ting og livet i hjemmet og selv om vi som læsere kan komme tæt på hovedpersonen og hendes nære, savner jeg noget. Vi hører om familien bevares, men forholdet mellem mor og datter og i bredere forstand mellem forældreparret Anna og Michael Anchers og deres enestebarn, Helga, får ikke mange ord med på vejen. Fortællingen om, hvordan den lille lyshårede og hyppigt portrætterede datter – som voksen selv maler – ender sin tilværelse som sine forældres ensomme evighedskurator står ufortalt. Her er noget, som går i stå.
Her må litteraten ellers have haft stof til en trist fortælling eller en historie om svigt. For det kan selvklart have omkostninger på de indre linjer, at både mor og far har helliget deres liv til kunsten og prioriteret den frem for barnet. Her må være råstof til andre fortællinger og uddybende fortolkninger.
Og så er der selve valget af fortællemåde og fortællerposition:
Her er jeg er vild med, at Rösing vover pelsen og vælger at involvere sig i fortællingen. Det opnår hun ved at gøre sin fortæller synlig og skrive jeg. Den disposition er vi mange som godt kan lære af – også når det drejer sig om skriveundervisning i historie og andre humanistiske fag. For det giver i min optik udmærket mening, at den fagperson, der skriver fagligt velunderbygget analyse og historiefortælling tydeligt viser, hvor fortællingens analyse og fortolkning kommer fra. Det vil ofte fungere langt bedre og virke mere vedkommende med en tilstedeværende og engageret fortæller end mange mere blodfattige og farveløse eksempler på upersonlig, akademisk knækprosa.
Og så en tilståelse: Selv turde jeg ikke at gribe fortælleropgaven så direkte og involverende an i FAMILIEBILLEDER. Rösing vover til gengæld at folde sit stof ud for læsernes øjne på den måde, men det forsøg viser sig også sårbart.
Den tydeligste begrænsning ved den side af projektet ligger for mig at se i, at hendes egen personlige Lilian-historie på ingen måde står mål med bogens Anna A-fortælling. Rösings indflettede erindringsindtryk fra barndommens besøg på Brøndums hotel i Skagen, hendes spredte bemærkninger om egne mænd, elskere og konkurrenter på vejen mod en akademisk karriere bliver ikke tilnærmelsesvis så engagerende og vedkommende som selve kernefortællingen om Anna A. På det punkt står jeg som læser tilbage med et flimrende indtryk. Det kommer nærmest til virke anspændt – lidt ligesom der sidder en overspændt fjeder i jegfortælleren. Og det var vel ikke helt meningen.

Geert Alex Nielsen Fortælling – fortolkning – formidling, Undervisning med Familiebilleder

DHO – erfaringer med mundtlig prøve og formativ evaluering

Min 1.z og jeg har her i eksamensperioden prøvet kræfter med mundtlig fremlæggelse og formativ evaluering af klassens DHO-opgaver.
Det gik rigtig godt, og jeg fornemmer, at langt de fleste elever havde stor glæde og et solidt fagligt udbytte af at arbejde med deres egne projekter – og ikke mindst at få en opfølgende dialog.
Alle opgaverne havde afsæt i arbejdet med familien og de nære relationers natur-, kultur og samfundshistorie og også i de opgavestrukturer og ideer til emner, som jeg bloggede om i marts måned, da vi skød projektforløbet i gang. Og det viste sig i praksis, at de livsnære udgangspunkter gjorde det enkelt og vedkommende for eleverne at engagere sig og reflektere over egen identitet og personlige erfaringer som en naturlig del af processen.
Selve den mundtlige fremlæggelse stillede eleverne i en situation med overskuelige udfordringer:
Fortæl, hvad du har skrevet om og hvad du så fandt ud af …
Præsentér dine overvejelser bag valg materiale og tilgange –
og uddyb det sidstnævnte med kommentarer til forskelle og ligheder mellem dansk og historie, hvad angår metoder.

Undervejs viste det sig, at disse korte fokuserede oplæg rummede potentiale til selvevaluering og derfor gav et superfint afsæt for en efterfølgende samtale om den enkelte opgaves styrker og begrænsninger. Vi kom sammen langt med både det faglige og det fortællemæssige og den slags oplevelser motiverer og giver mod på mere.

Geert Alex Nielsen Undervisning med Familiebilleder

Idébank IV – DHO med afsæt i litteratur fra 1900-tallet

Dette er så det fjerde blogindlæg med forslag til litterære emner. De er udpeget, så de alle egner sig til indgående fagsamarbejde med historie, hvor det fælles fokus ligger på nære relationer – på familie og individ, på identitet, køn, seksualitet, kærlighed og alle de forskellige følelser, som binder os til hinanden, drager eller frastøder os.
Listen med forslag indleder jeg lige med at videregive en generel opskrift på, hvordan de nævnte litterære emner kan bringes i direkte samspil med historie.
Opskriften på den historiefaglige side af forberedelsen lyder så:
Start i FAMILIEBILLEDER. Udvælg den eller de historiefortællinger, der tematisk og kronologisk matcher dit valg af litterært emne. Læs det udvalgte stof og find yderligere materiale. Der vil være god hjælp at hente i den digitale kildesamling her på hjemmesiden. Både når det drejer sig om nyttige links til søgning og i form af et bredt tekstudvalg i selve samlingen.
Når du er kommet så langt, er du ved at være grundlæggende forberedt og klar til at modtage nærmere vejledning fra dine faglærere.

Det folkelige gennembrud, ca. 1900

Eros, kønsforskrækkelse og evolutionsforestillinger hos Johannes V. Jensen
Jeppe Aakjær i spændingsfeltet mellem landlig familieidyl og social kritik af underklassens livsvilkår på landet
Underklassens børne- og familieliv som stof og tema hos Martin Andersen Nexø
Frihed, erotisk forlokkelse, familieliv og død som stof og temaer i Marie Bregendahls forfatterskab
Knud Hjortøs forfatterskab som indgang til skildringer af kvinde-, by- og landliv
Familie, børn og kvinderettigheder i Thit Jensens værker

Tiden mellem ca. 1920 og 1945

Familiefællesskaber, livssyn, religiøsitet og moral med afsæt i romanen ”Fiskerne” eller afsnit fra tv-dramatiseringen af samme
Krop, følelsesliv og nære relationer i Knud Sønderbys romaner og skuespil
Moral, kærlighed og ægteskab i Poul Henningsens revyviser og indlæg i kulturdebatten
Borgerlige familieværdier som mental spændetrøje i Hans Scherfigs romanværker
Barndom, opdragelse og familieliv som stof og tema i Kjeld Abells ”Melodien der blev væk” og ”Eva aftjener sin barnepligt”
Børn og voksne, køn, magt og undertrykkelse som identitetsdannende komponenter i H.C. Branners forfatterskab
Erotisk fortryllelse som forestilling og realitet i Jørgen-Frantz Jacobsens roman ”Barbara” eller Niels Malmros’ filmatisering af samme
Kønsidentitet, magi, kærlighed og fantasi i Karen Blixens fortællinger og breve

Tiden efter 1945

Slægts- og familieforestillinger i Martin A. Hansens forfatterskab
Familieliv i efterkrigstiden – og tegneserien Far til fire og de første lille Per-film
Barndom, ægteskab og skilsmisse som stof og temaer hos Tove Ditlevsen
Seksualitet, poesi, kærester og hekseri i Frank Jægers Hverdagshistorier
Leif Panduro, familie, identitet og moralværdier i enten ”Rend mig i Traditionerne” (1958) eller ”De uanstændige” (1960)
Drengeidentiteter, pubertet seksualitet og tosomhed i Klaus Rifbjergs forfatterskab
Nære relationer, seksuel identitet og familieliv hos Christian Kampmann
Forstadsliv og børneopdagelse i Anders Bodelsens noveller
Charlotte Strandgaard om familie, krop, sex, menstruation, graviditet og abort
Samlivsformer, erotik og kærlighed i Suzanne Brøggers forfatterskab
Familie- og drengeliv hos Henning Mortensen
Dea Trier Mørch om kvindesolidaritet, komplicerede graviditeter og fødsler i ”Vinterbørn”
Køn, krop og identitet i Pia Tafdrups digtning
Opvækst, kærlighed, ansvar og stofmisbrug i Jakob Ejersbos noveller og romaner
Barndom og kvindeerfaringer i Vita Andersens forfatterskab
Familie- og parrelationer i Helle Helles tekstuniverser

Geert Alex Nielsen Undervisning med Familiebilleder

Idébank til DHO I

Jeg har berørt det før, når jeg har talt og skrevet om udfordringerne i forbindelse med DHO: De nære relationers kultur- og samfundshistorie åbner døre til utallige muligheder for seriøs flerfaglig fordybelse – og for et ligeværdigt samspil mellem de involverede fag.

Som oplæg til DHO vil mange undervisere nok vælge at fokusere på en afgrænset periode. Derfor har jeg i en række indlæg her på bloggen tænkt mig at give en hel del forskellige forslag til DHO-emner med afsæt i faget dansk. Jeg ordner dem på en måde, så det vil være enkelt at overskue dem.
Hver især lægger forslagene op til at arbejde med de tematiske felter køn, krop, kærlighed og familieliv. På den baggrund kan historiefaget byde ind, så opgaverne kommer til at handle om fortid, om mennesker … om deres sprog, kultur og tilværelsesfortolkninger, men netop også om de historiske kontekster, der former og farver menneskers liv sammen. På den måde bliver det ikke bare familiens og seksualitetens historie, men også bredere religiøse, sociale, økonomiske forhold, som får betydning for helhedsforståelsen. Altså for netop alt det, der gerne skulle komme ud af godt fagligt samarbejde.
Det vil være oplagt for danskfagets vedkommende både at arbejde med sprog, medier og litteratur.
F.eks.: Hvilke diskurser anvender vi, når vi aktuelt forholder os til køn og parforhold? – Og hvordan har generationer før os gjort, som det fremgår af kulturjournalistiske tekster og forskellige indlæg i kultur- og samfundsdebatten?
Og hvordan har individerne og familierne det i tv-serier som Matador, Badehotellet, Arvingerne og Liberty?
Og hvilke meninger og livsmønstre kommer til udtryk i de mange forskellige former for dokumentarer, som medierne stiller til rådighed for os?
Der vil være masser af andre materialer, det vil ligge lige for at gribe og arbejde videre med,
Derfor vil de blogindlæg, der følger i nærmeste fremtid, koncentrere sig om at give ideer til arbejde med afsæt i (skøn)litteratur.

Geert Alex Nielsen Fortælling – fortolkning – formidling, Undervisning med Familiebilleder

Optakt til fordybelse – forberedelser til DHO

Op til julen 2017 skrev jeg her på bloggen om, hvad min 1.z og jeg lavede som optakt til højtiden. Kort fortalt undersøgte vi de forskellige forestillinger, vi individuelt og kollektivt bærer på om det, jeg valgte at kalde ”familie- og juletræsjulen”.

Siden nytår har vi så arbejdet videre med familietemaet i bredere forstand. Det er foregået i et kronologiforløb, der nu nærmer sig en afrunding.
I historie har vi brugt en række af historiefortællingerne fra FAMILIEBILLEDER og udvalgte kilder fra den store digitale kildesamling: https://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=13
For fortællingernes vedkommende har det i nævnte rækkefølge drejet sig om fortælling nr. 20, fortælling nr. 1 og fortællingerne nr. 3-4 + 6 til og med 15.
Vi tog afsæt bogens fremtidsscenarier og i dens indledende indkredsning af forskellige, udbredte opfattelser af, hvad en familie er og hvilken betydning det har for forståelsen af vores nære fællesskaber i både fortid og nutid. Undervejs inddrog vi som nævnt et lille udvalg af kilder og perspektivsættende tekster fra den digitale kildesamling.
Sammen satsede vi på at følge de store samfunds- og kulturforandringer og deres betydning i individets og de små fællesskabers perspektiv.
Kronologiforløbet dækkede fra senantikken – og i dansk sammenhæng fra vikingetid til 1920’erne og 1930’erne. Opmærksomheden har hele vejen været samlet sig om at udrede, hvordan den store historie har spillet sammen med almindelige menneskers liv og forestillinger om identitet, køn, krop og små fællesskaber i bredere forstand.
Og i intimt fagligt samspil har danskundervisningen arbejdet med enkelte antikke tekster og i øvrigt med materiale fra det historisk-tematiske forløb fra bogens hjemmeside:  https://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=2
På den måde beskæftigelsen med de litterære teksters skiftende tilværelsesfortolkninger bidraget væsentligt til både dybde og overblik i fagsamarbejdet.
Jeg skal i den forbindelse ikke glemme at præcisere, at vi i fællesskab også har haft fokus på såvel historie som litteraturfagenes både forskellige og beslægtede tilgange til analyse, fortolkning og formidling. Det meget vigtige aspekt vedrørende faglig formidling har vi i 1.z trænet så godt og omfattende som undervisningstiden rakte til.
Den side af den flerfaglige satsning handlede om at træne historiefortælling som (fler)faglig formidling.
Det er sket med en stærk understregning af, at glæden ved at selv at finde ud af og fortælle er helt vital.
Netop det vil jeg snarest skrive et kort blogindlæg om. Det vil kaste klart lys over, hvad det er for nogle udfordringer og muligheder den faglige fordybelse og arbejdet med DHO byder på.

Geert Alex Nielsen Fortælling – fortolkning – formidling, Undervisning med Familiebilleder

De nære relationer – og nye udfordringer i dansk og historieundervisningen (2)

Historie er de 3 F’er, siger jeg indledningsvis til eleverne i min 1.z: FAG, FORTID og FORTÆLLLING.
Og hvis det emnemæssigt meget brede fag rigtigt skal vække interesse og give mening gælder det om at vise dem, at historie handler om mennesker – altså om os. Om vores identitet og nære relationer og om vores forhold til den hyperkomplicerede virkelighed, vi alle sammen både er produkter af og i fremtiden skal agere videre i.
Så i konsekvens af det – og i et endnu større perspektiv – er historie på samme tid både bevidsthedsudviklende videnskab og fortællinger om (næsten) alt – og også VORES historie. Spørg blot den gennemgående fortæller i DR’s ”Historien om Danmark”
Alt det her tankevækkende om historie, bevidsthed, historiebrug og -fortælling vil være noget, 1.z og jeg gang på gang vender tilbage til og fordyber os i.
Helt konkret vælger jeg i de første lektioner at introducere faget ved at lade eleverne beskæftige sig indgående med en fuldstændig anonymiseret tekst. De får udleveret en berettende tekst – og brug for al den viden og de færdigheder, de bringer med sig ikke mindst fra danskundervisningen. Den ulæste tekst*, eleverne får udleveret til en start, fremstår helt uden oplysninger om hverken afsender/fortæller eller om hvornår og i hvilken forbindelse beretningen er blevet til. Så er det udfordringen gennem tekstanalyse og søgninger på nettet at afkode og fortolke den og om muligt placere den i en større sammenhæng. Det lyder ambitiøst, men gentagne forsøg viser, at det fungerer rigtig godt.
Jeg satser på at udfordre eleverne ved at lade dem gå på det, jeg kalder sporjagt. Se: https://www.youtube.com/watch?v=55yZU9c0-uE
Mens arbejdet står på, er der er fri søgning på internettet – og de koncentrerede makkerpar agerer som jægere, detektiver og sporhunde. De søger at få greb om selve teksten og skaffer sig udover det løbende oplysninger om alle de ord og spor i teksten, som kan bruges til at indkredse den ukendte fortæller og skaffe sikker grund under analysen, hvad angår tid, sted og handling.
Det viser det sig hurtigt, at 1.z er ganske gode til både at analysere og fortolke teksten og til at indkredse fortælleren og det, der synes at være karakteristisk for fortællerens måde at opfatte et lille udsnit af verden på.

Fra et sådant startpunkt får jeg åbnet for en forståelse for, hvad det vil sige at analysere og diskutere både kilder og historiske fremstillinger. Og jeg præsenterer eleverne for et lille blandet udvalg af tekster og tilgange, før vi – om ikke så længe tager fat på et tæt samspil mellem historie og dansk i et kronologiforløb, der leder frem mod DHO. Jeg anvender det danskforløb, som ligger her på hjemmesiden (https://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=2 ) og udvalgte fortællinger fra Familiebilleder.
Det vil jeg blogge om senere. Lige nu er jeg optaget af at koordinere indsatsen, så jeg fører en løbende dialog med min nære kollega, dansklæreren. Det viser sig, at vi er ret enige om i fællesskab at betone, hvor meget tekstanalyse og fortolkning fylder i begge fag. Og sammen vil vi – forud for DHO – forsøge at give eleverne en grundig indføring i, hvad faglig skrivning stiller af krav, og hvad det er vi hver især forventer af vores elever.

* Den anonymiserede tekst, jeg bruger her, er et uddrag af den engelske diplomat Robert Molesworths ” An Account of Denmark: As It Was in the Year 1692”. De to korte tekstklip handler om forholdene på Sjælland og om fortællerens indtryk af landskabet, befolkningen og den herskende politiske kultur.
Det er guf for sporhunde …

Geert Alex Nielsen Undervisning med Familiebilleder

De nære relationer – og nye udfordringer i dansk- og historieundervisningen (1)

Jeg glæder mig vildt til at komme i gang med Familiebilleder i min nye 1.z, hvor jeg både skal undervise i dansk og i historie. Det er en didaktisk dobbeltrolle, jeg ser frem til at skulle agere i, fordi jeg får optimal mulighed for at eksperimentere med en tæt koordineret planlægning og gennemførelse af de faglige samspil. Til alt held kan jeg undervejs også sparre med forskellige kolleger i begge fag, som vil afprøve i hvert fald nogle af de samme delforløb og tilgange.
Og hvad er det så, 1.z og jeg har gjort og vil gøre til en start? Det vil jeg berette om her og videre skitsere nogle ideer til, hvordan jeg tænker mig at disponere for at forberede eleverne bedst muligt på de udfordringer, der knytter sig til først kronologiforløb og så den fællesfaglig fordybelse, som i følge de nye læreplaner for stx leder frem mod elevernes DHO.
For at sikre så bredt udblik og så tæt samspil mellem fagene som muligt har jeg designet den nærmere indføring i både dansk og historie, så det valgte stof og materiale har afsæt i ”nære relationer”. Dermed lægger jeg forberedende op til at bruge bogen Familiebilleder og hjemmesidens resurser. Men jeg gør det på en sådan måde, at der bliver plads til mangfoldighed og mulighed for lystbetonede svinkeærinder i både undervisningens tilrettelæggelse og i tekst- og materialevalg. Samtidig får eleverne også mødt forskelligartede tekster, tilgange og erfaringsverdener, de selv senere – på eget initiativ – kan vende tilbage til og fordybe sig i.
I dansk laver vi først et lille forløb, der spænder over mange genrer. Opmærksomheden samler sig om sideløbende at introducere relevante analytiske fremgangsmåder. Det sker med bevidst tanke på at opbygge en større faglig metodebevidsthed undervejs.
Jeg har åbnet posen ved først at lade eleverne læse og arbejde med Karen Blixens korte fortælling ”De blå Øjne” i udgaven fra ”Vintereventyr” (1942). De bliver også præsenteret for Blixens egen oplæsning af teksten. I selve analysen har vi fokuseret på fortælleren, på fortællingens helt særlige mix af realistiske og magisk-fantastiske træk – og på de opfattelser af køn og kønsforskelle, der kan læses frem af teksten.
Vi har i fælleskab gjort os bevidste om, at det her handler om en nærlæsning af selve teksten og en fortolkning af de betydningsstukturer, som det viser sig, at den rummer.
Så har vi skiftet tekst og genre – uden at bevæge os særlig langt væk fra startpunktet: Jeg har nemlig linket op til en kort kulturjournalistisk tekst, ”Den seende Blixen” hvor Erik Skyum-Nielsen i et lille stykke kulturjournalistik fra Information reflekterer med afsæt i selvsamme, sælsomme tekst. Se: https://www.information.dk/kultur/2015/10/seende-blixen
På den måde får jeg introduceret en anden tilgang til litteratur, hvor teksten ikke får lov til at stå alene, men hvor fortolkeren tydeligt inddrager sig selv, Blixens livshistorie og hele den mytologi, der omgiver hendes forfatterskab og udforskningen af det.
Med disse få ting i bagagen vil 1.z og jeg i de kommende uger bevæge os videre omkring – se nærmere på et lille udvalg af kortprosa, lyriske tekster (digte og sange), beskæftige os med kortfilm og dokumentarer og også andre ikke-fiktive tekst typer. Og hele det udvalgte materialer vil blive samlet under de nære relationers store tematiske paraply.
Senere i denne uge skriver jeg så et nyt indlæg til bloggen. Her vil jeg fortælle om 1.z’s introduktion til historie, og i nærmest samme åndedrag satser jeg på at åbne forbindelser og bygge sproglige og tekstanalytiske broer, der leder frem mod et meningsfuldt, tæt og forpligtende samspil mellem de to store fællesfag.