Familie, køn og kærlighed som tema i  en SRP-sammenhæng?!
Jeg har efter brainstorming med en gruppe af fransk- og spansklærere fået samlet en lang række godt blandede titler at foreslå. Fælles for de nævne bøger og film er, at de vil egne sig til at indgå i tofaglige opgaver, hvor samspillet – her mellem fransk eller spansk og historie – vil give mening og spillerum for begge medvirkende fag.

Fransk først:
I fransk vil f.eks. Emile Zola som repræsentant for naturalismen i Frankrig være et af de rigtig gode eksempler på en forfatter, som har fokus på familierelationer. Gennem romanerne om les Rougon-Macquart beskriver han en hel familie gennem flere generationer. Undertitlen er “Histoire naturelle et sociale d’une famille sous le Second Empire”. Zola bestræber sig på at påvise den determinisme, som mennesker er underlagt gennem belysning af de samfundskår, de vokser op i. Man kan se romanerne i forlængelse af Balzacs “Comédie humaine”, som er noget ældre og repræsenterer fransk romantisme og realismens begyndelse.
François Mauriac (1885-1970) er en repræsentant for det katolske Frankrig og den borgerlige familie. F.eks. “Le noed de vipère”.
Der er også flere nutidige eksempler:
Delphine de Vigan er meget kendt i Danmark, specielt for romanen “Rien ne s’oppose à la nuit”. Det er en autobiografisk beretning med hendes egen mor i centrum. Romanen viser igen den borgerlige familie, men også dens opløsning bag facaden, hvor der gemmer sig misbrug og bedrag m.v.
François Beigbeder er en kendt medieperson og forfatter, der i romanen “Un roman français” fortæller sin og sin famlies historie. Her får man som læser indblik i familiens forandring helt fra 1. Verdenskrig og til i dag.

Édouard Louis er både kendt i Danmark og meget aktuel i Frankrig. Han har bl.a. skrevet romanen “En finir avec Bellegueule”, som handler om hans egen opvækst i Nordfrankrig i et fattigt og socialt udsat miljø, der nærmest ligger under arbejderklassen.
Man kunne også nævne Michel Houellebecq som et eksempel på en forfatter, der dyrker familiens totale opløsning, hvorved individet kommer til at fremstå løsrevet og ensomt i et samfund, der mere eller mindre går i opløsning, mens det dyrker sin seksualitet på en mere eller mindre depraveret måde.

Og så til spansk:
Film af Pedro Almodóvar har særligt fokus på den stærke moderskikkelse og den fraværende far, samt forholdet mellem forældre og børn.
Men også på hemmeligheder om incest og drab, kvinder på randen af et nervøst sammenbrud, familieliv med utroskab og ulykkelig kærlighed:
”La flor de mi secreto”, Min hemmeligheds blomst (1996)
”Todo sobre mi madre”, Alt om min mor, (1999)
”Volver” (2006)
”Julieta” (2016) – også her er familietemaet i spil igen.
Mere klassisk spansk – skuespillet ”La casa de Bernarda Alba”, (Bernarda Albas hus) af Frederico García Lorca (1936).
”La casa de los esipíritus”, Åndernes hus af Isabel Allende (1982). Her møder læseren tre generationers oplevelser under militærdiktaturet i Chile – og et stærkt eksempel på magisk realisme.
”Biutiful er en mexicansk film fra 2010. Den er instrueret af Alejandro González Iñárritu og er filmet i Barcelona. Den handler om en mand i frit fald mod samfundets bund og mød døden og om den dysfunktionelle familie han efterlader sig
Filmatiseringen fra 1991 af forfatteren Laura Esquivels roman “Como agua para chocolate”, Hjerter i chili(1989) foregår i Mexico omkring revolutionen i 1910. En enke med tre døtre forventer, at den yngste skal vie sit liv til at passe på sin mor, da man har gjort sådan i generationer. Den yngste datters kærlighed til Pedro holdes i live gennem madlavning. Filmen er smæk fuld af magisk realisme …
Samlet set er der masser af spændende muligheder at gå løs på!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.