Geert Alex Nielsen Undervisning med Familiebilleder

Et tilbud om videndeling forud for DHO 2019

Jeg gør det igen!
Sidste år høstede jeg nemlig som både dansk- og historielærer en hel masse positive erfaringer, da jeg afprøvede FAMILIEBILLEDER og bogens hjemmeside som kernemateriale i forbindelse med såvel kronologiforløb som DHO. Det viste sig nemlig, at familiens og de nære relationers natur-, kultur- og samfundshistorie gav oplagte samarbejdsflader mellem fagene og eleverne fik mulighed for at arbejde med emner og problemstillinger med direkte koblinger til deres egne liv.
I en række indlæg på denne blog fortalte jeg om udviklingen i det tofaglige forløb i min 1.z. Se indlæg fra oktober 2017 til juni 2018.
Her følger jeg op med at dele studieplanen for 1.z i både dansk og historie:
https://www.lectio.dk/lectio/74/studieplan/hold_undervisningsbeskrivelse.aspx?holdelementid=23748703758

 

Geert Alex Nielsen Undervisning med Familiebilleder

Idébank V – DHO med afsæt i litteratur fra de seneste år (2000-tallet)

Dette femte blogindlæg, som er det sidste med direkte relation til DHO 2018, viderebringer forslag til litterære emner med tekster fra de seneste tiår. Som ekstra kommentar tilføjer jeg lige, at det også vil være en god ide at se på listen fra 1900-tallet, da nogle af de sidstnævnte forslag dér involverer tekster af forfattere, som stadig er aktivt skrivende.
Alle de oplistede forslag egner sig til indgående fagsamarbejde med historie, hvor det fælles fokus ligger på nære relationer – på familie og individ, på identitet, køn, seksualitet, kærlighed og alle de forskellige følelser, som binder os til hinanden, drager eller frastøder os.
Som service for bloggens brugere videregiver jeg endnu en gang en generel opskrift på, hvordan de nævnte litterære emner kan bringes i direkte samspil med historie.
Opskriften på den historiefaglige side af forberedelsen lyder så:
Start i FAMILIEBILLEDER. Udvælg den eller de historiefortællinger, der tematisk og kronologisk matcher dit valg af litterært emne. Læs det udvalgte stof og find yderligere materiale. Der vil være god hjælp at hente i den digitale kildesamling her på hjemmesiden. Både når det drejer sig om nyttige links til søgning og i form af et bredt tekstudvalg i selve samlingen.
Når du er kommet så langt, er du ved at være grundlæggende forberedt og klar til at modtage nærmere vejledning fra dine faglærere.

De seneste – efterhånden – ret mange år …

Erling Jepsen om barndomsliv, forældresvigt og incest
Barndom, køn, erotik og identitet hos Pia Juul
Slægt, familieliv og evolutionsforestillinger i Merete Pryds Helles forfatterskab
Katrine Marie Guldager om nære relationer – barndom og opvækst i et samfund, hvor familieværdier og samlivsformer er under forandring
Krop, køn og faderbinding i Jens Blendstrups forfatterskab
Opvækst, krop, kærlighed og ægteskab som stof og temaer hos Naja Marie Aidt
Seksualitet, krop og forførelse i Lone Hørslevs forfatterskab
Forældre, frigørelse, savn og søgen efter kærlighed i Dy Plambecks værker
Maja Lee Langvad om familie, kulturmøder og transnational adoption
Om at miste familien. Opvækst, mor-datter relationer, seksuel orientering og identitet hos Leonora Christina Skov
Yahya Hassan om familierelationer og opvækst i en indvandrerfamilie
Det postkoloniale Grønland. Opvækst, ungdom, identitet og kønsforvirring hos Niviaq Korneliussen
Pigeopdragelse og kvindeundertrykkelse i Sara Omars “Dødevaskeren”

Geert Alex Nielsen Undervisning med Familiebilleder

Idébank IV – DHO med afsæt i litteratur fra 1900-tallet

Dette er så det fjerde blogindlæg med forslag til litterære emner. De er udpeget, så de alle egner sig til indgående fagsamarbejde med historie, hvor det fælles fokus ligger på nære relationer – på familie og individ, på identitet, køn, seksualitet, kærlighed og alle de forskellige følelser, som binder os til hinanden, drager eller frastøder os.
Listen med forslag indleder jeg lige med at videregive en generel opskrift på, hvordan de nævnte litterære emner kan bringes i direkte samspil med historie.
Opskriften på den historiefaglige side af forberedelsen lyder så:
Start i FAMILIEBILLEDER. Udvælg den eller de historiefortællinger, der tematisk og kronologisk matcher dit valg af litterært emne. Læs det udvalgte stof og find yderligere materiale. Der vil være god hjælp at hente i den digitale kildesamling her på hjemmesiden. Både når det drejer sig om nyttige links til søgning og i form af et bredt tekstudvalg i selve samlingen.
Når du er kommet så langt, er du ved at være grundlæggende forberedt og klar til at modtage nærmere vejledning fra dine faglærere.

Det folkelige gennembrud, ca. 1900

Eros, kønsforskrækkelse og evolutionsforestillinger hos Johannes V. Jensen
Jeppe Aakjær i spændingsfeltet mellem landlig familieidyl og social kritik af underklassens livsvilkår på landet
Underklassens børne- og familieliv som stof og tema hos Martin Andersen Nexø
Frihed, erotisk forlokkelse, familieliv og død som stof og temaer i Marie Bregendahls forfatterskab
Knud Hjortøs forfatterskab som indgang til skildringer af kvinde-, by- og landliv
Familie, børn og kvinderettigheder i Thit Jensens værker

Tiden mellem ca. 1920 og 1945

Familiefællesskaber, livssyn, religiøsitet og moral med afsæt i romanen ”Fiskerne” eller afsnit fra tv-dramatiseringen af samme
Krop, følelsesliv og nære relationer i Knud Sønderbys romaner og skuespil
Moral, kærlighed og ægteskab i Poul Henningsens revyviser og indlæg i kulturdebatten
Borgerlige familieværdier som mental spændetrøje i Hans Scherfigs romanværker
Barndom, opdragelse og familieliv som stof og tema i Kjeld Abells ”Melodien der blev væk” og ”Eva aftjener sin barnepligt”
Børn og voksne, køn, magt og undertrykkelse som identitetsdannende komponenter i H.C. Branners forfatterskab
Erotisk fortryllelse som forestilling og realitet i Jørgen-Frantz Jacobsens roman ”Barbara” eller Niels Malmros’ filmatisering af samme
Kønsidentitet, magi, kærlighed og fantasi i Karen Blixens fortællinger og breve

Tiden efter 1945

Slægts- og familieforestillinger i Martin A. Hansens forfatterskab
Familieliv i efterkrigstiden – og tegneserien Far til fire og de første lille Per-film
Barndom, ægteskab og skilsmisse som stof og temaer hos Tove Ditlevsen
Seksualitet, poesi, kærester og hekseri i Frank Jægers Hverdagshistorier
Leif Panduro, familie, identitet og moralværdier i enten ”Rend mig i Traditionerne” (1958) eller ”De uanstændige” (1960)
Drengeidentiteter, pubertet seksualitet og tosomhed i Klaus Rifbjergs forfatterskab
Nære relationer, seksuel identitet og familieliv hos Christian Kampmann
Forstadsliv og børneopdagelse i Anders Bodelsens noveller
Charlotte Strandgaard om familie, krop, sex, menstruation, graviditet og abort
Samlivsformer, erotik og kærlighed i Suzanne Brøggers forfatterskab
Familie- og drengeliv hos Henning Mortensen
Dea Trier Mørch om kvindesolidaritet, komplicerede graviditeter og fødsler i ”Vinterbørn”
Køn, krop og identitet i Pia Tafdrups digtning
Opvækst, kærlighed, ansvar og stofmisbrug i Jakob Ejersbos noveller og romaner
Barndom og kvindeerfaringer i Vita Andersens forfatterskab
Familie- og parrelationer i Helle Helles tekstuniverser

Geert Alex Nielsen Fortælling – fortolkning – formidling, Undervisning med Familiebilleder

Samspil om det skriftlige – forberedelser til DHO II

Min 1.z har fra januar til marts 2018 – helt parallelt med vores kronologiforløb om familie og nære relationer – arbejdet med skriftlige opgaver, som jeg har tilrettelagt som målrettet forberedelse til DHO.
Sammen har vi rustet os til de typer af skriftlige udfordringer, der kan opfattes som mulige delkomponenter til større skriftlige opgaver. Vi har arbejdet med skrivning i både dansk og historie – og vi har også øvet det faglige samspils kunst. Og det hele er sket med en stærk betoning af glæden ved selv at finde ud af og fortælle.
I dansk har vi fokuseret på, hvordan man skriver indledninger, præsentationer og analyserende artikler. Herudover har vi taget de første skridt i retning af at integrere en skrivepraksis i historieundervisningen. På det fælles fundament har jeg stillet følgende flerfaglige opgave i form af noget, der kan ligne en nedskaleret udgave af DHO. Her er den opskrift, som 1.z fik udleveret og grundigt kommenteret undervejs i forberedelsesprocessen:

Kære 1.z
I skal nu arbejde med at lave faglig formidling i form af en historiefortælling.
Vores fælles forberedelse hertil kræver to ting.
Først læser og diskuterer vi det afsnit i FAMILIEBILLEDER, der hedder Historiefortælling – på baggrund af kritisk research, side 206-214.
Det handler om analyse og fortolkning, om at finde, undersøge og systematisere anvendeligt kildemateriale og bedrive sporjagt som en jæger eller en historisk detektiv. Se også: https://www.youtube.com/watch?v=55yZU9c0-uE
Det nævnte afsnit og videoklippet giver tip og ledetråde til det at fortælle historie og stille skarpt på de valg og udfordringer, der knytter sig hertil.
Og her kommer så som det andet: De direkte anvisninger på, hvad jeres fortællinger kan handle om.
Det obligatoriske råstof til selve skriveopgaven består af FAMILIEBILLEDER, fortælling nr. 6: Krop, magi, hekseri, side 57-64 samt TEKST 46, 47 og 48 fra kildesamlingen på bogens hjemmeside:  https://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/wp-content/uploads/2017/06/Kilder-til-tiden-ca.-1500-1900.pdf
Udover at sætte jer ind i det materiale er det et krav, at I selv vælger en skønlitterær tekst, som det tematisk giver mening at inddrage, analysere og kommentere i relation til udvalgte problemstillinger i det historiske materiale.
I vælger selv vægtning, vinkel og vej.
Det obligatoriske materiale tager udgangspunkt i renæssance- og reformationstiden med særlig opmærksomhed på menneskesyn, religion, magi, hekseri – på køn, krop og på social og kulturel magt og kontrol. Herfra er der fri leg …
God læse- og skrivelyst!
Geert

Geert Alex Nielsen Fortælling – fortolkning – formidling, Undervisning med Familiebilleder

Optakt til fordybelse – forberedelser til DHO

Op til julen 2017 skrev jeg her på bloggen om, hvad min 1.z og jeg lavede som optakt til højtiden. Kort fortalt undersøgte vi de forskellige forestillinger, vi individuelt og kollektivt bærer på om det, jeg valgte at kalde ”familie- og juletræsjulen”.

Siden nytår har vi så arbejdet videre med familietemaet i bredere forstand. Det er foregået i et kronologiforløb, der nu nærmer sig en afrunding.
I historie har vi brugt en række af historiefortællingerne fra FAMILIEBILLEDER og udvalgte kilder fra den store digitale kildesamling: https://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=13
For fortællingernes vedkommende har det i nævnte rækkefølge drejet sig om fortælling nr. 20, fortælling nr. 1 og fortællingerne nr. 3-4 + 6 til og med 15.
Vi tog afsæt bogens fremtidsscenarier og i dens indledende indkredsning af forskellige, udbredte opfattelser af, hvad en familie er og hvilken betydning det har for forståelsen af vores nære fællesskaber i både fortid og nutid. Undervejs inddrog vi som nævnt et lille udvalg af kilder og perspektivsættende tekster fra den digitale kildesamling.
Sammen satsede vi på at følge de store samfunds- og kulturforandringer og deres betydning i individets og de små fællesskabers perspektiv.
Kronologiforløbet dækkede fra senantikken – og i dansk sammenhæng fra vikingetid til 1920’erne og 1930’erne. Opmærksomheden har hele vejen været samlet sig om at udrede, hvordan den store historie har spillet sammen med almindelige menneskers liv og forestillinger om identitet, køn, krop og små fællesskaber i bredere forstand.
Og i intimt fagligt samspil har danskundervisningen arbejdet med enkelte antikke tekster og i øvrigt med materiale fra det historisk-tematiske forløb fra bogens hjemmeside:  https://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=2
På den måde beskæftigelsen med de litterære teksters skiftende tilværelsesfortolkninger bidraget væsentligt til både dybde og overblik i fagsamarbejdet.
Jeg skal i den forbindelse ikke glemme at præcisere, at vi i fællesskab også har haft fokus på såvel historie som litteraturfagenes både forskellige og beslægtede tilgange til analyse, fortolkning og formidling. Det meget vigtige aspekt vedrørende faglig formidling har vi i 1.z trænet så godt og omfattende som undervisningstiden rakte til.
Den side af den flerfaglige satsning handlede om at træne historiefortælling som (fler)faglig formidling.
Det er sket med en stærk understregning af, at glæden ved at selv at finde ud af og fortælle er helt vital.
Netop det vil jeg snarest skrive et kort blogindlæg om. Det vil kaste klart lys over, hvad det er for nogle udfordringer og muligheder den faglige fordybelse og arbejdet med DHO byder på.

Geert Alex Nielsen Nære relationer i tid og rum, Undervisning med Familiebilleder

Familie, køn og seksualitet som mulige problemfelter i AT-eksamen 2018

Temaet for årets studentereksamen i Almen studieforberedelse, AT 2018, er netop offentliggjort. Det hedder: Alternativer – ideer til forandring og fornyelse.
Det giver vide muligheder, men i opgaveformuleringens indledende indkredsning af overordnede problemstillinger får områderne seksualitet, familie og køn en fremtrædende placering.
”Traditionelle opfattelser af seksualitet, familie og køn presses af nye normaliteter, nye kombinationer og nye definitioner” … står der således på en fremskudt plads i den introducerende tekst, og ressourcerummet følger op med at foreslå indgange til f.eks.:
boformer – ”Livet i kollektivet”,
familietyper – ”Der er 37 versioner af familien!” – og
køn og kønsidentiteter – ”To køn – mange køn? Er der alternativer til en biologisk forståelse af køn?”
I relation til disse felter byder FAMILIEBILLLEDER og bogens hjemmeside på muligheder for både at få baggrundsviden, inspiration, relevante materialer og introduktioner til forskelle metodiske tilgange, som det vil være nærliggende at anvende i et fagligt samspil, som AT jo er.
Og så lige et enkelt råd fra bloggeren. Det vil være en god ide til en start at overveje, hvad alternativer egentlig er og hvordan det alternative skal forstås. Enhver opgaveløser og eksaminand vil efter min mening gøre sig selv en tjeneste ved indledningsvis at forholde sig til, hvordan alternativer skal opfattes i den konkrete opgaves sammenhæng.
Hvad betyder ’alternativ’ så, når det kommer til stykket? Her peger Den danske Ordbog på, at ordet betyder én af to eller evt. flere muligheder, der gensidigt udelukker eller kan træde i stedet for hinanden – ofte set i forhold til den mulighed, som først byder sig til.
Det sidstnævnte lidt lange i ordbogsforklaringen kræver nok en uddybende kommentar. Den mulighed, som siges først at byde sig til, gør det – må vi forestille os – som resultat eller konsekvens af magtforhold, tradition, konvention eller vanetænkning.
Forestillingen om det alternative har siden 1960’erne, hvor det blev hyppigt brugt, typisk været forbundet med tilløb til noget nyt og progressivt. Men den holder ikke længere. Det er gået med ’alternativer’ som det er gået med reformer. Engang var reformer noget vi forbandt med nybrud og fremskridt af positiv betydning for de mange. I dag kræver det mere end et faktatjek at afklare, hvad ordet egentlig betyder eller dækker over. Derfor: Sæt lige kurs og retning for, hvordan du i relation til din egen AT-problemformulering opfatter det alternative.
Og så god tænke- og skrivelyst!

Geert Alex Nielsen Blandet – og andet …, Undervisning med Familiebilleder

Familiejul ;-)

Jul som fridage og højtid er på utallige måder – og på godt og ondt – forbundet med, ja ligefrem viklet ind i vores forestillinger om familie: Om den hellige af slagsen, Maria, Josef og det lille Jesusbarn i krybben selvfølgelig … men også relateret til alle de glansbilleder, der i almindelighed anprises som en hyggelig og fredfyldt familiejul.
For i virkelighedens verden synes det som om, juledagene for mange både har potentiale til at blive julefredens og hjerternes fest og til at udvikle sig til et helvede af hul materialisme med grovæderi, druk og gaveræs.
Og ikke nok med det. Ikke så sjældent kommer idylliseringen af familiefællesskabet under så voldsomt pres, at det knager i de nære relationer og udarter til juleskænderier og åbne konflikter.
Det skyldes i høj grad vores individuelt opkørte forventninger, men også de komplicerede familiemønstre, vi aktuelt lever i. Men det hænger ligeledes sammen med, at det for alle familier kan være vanskeligt på forhånd at få afstemt gensidige forventninger om, hvad højtiden og fridagene skal bruges til. For hvis forestillinger om traditioner, ritualer og vaner skal gælde og dominere – og dermed sætte rammerne for det fælles samvær???
Julen tydeliggør på alle måder, at familie i bredere forstand end far, mor og børn er et forestillet fællesskab, hvor de forskellige familiemedlemmer tydeligvis har egne hjemmedyrkede værdier og ideer om, hvad der hører med til at holde rigtig jul og jul rigtigt.

I min 1.z, hvor vi valgte at se lidt nærmere på julen og familietematikken, begrænsede vi os i dansk til at bevæge os tæt på et par helt centrale, godt brugte, men stadig udbredte julesange. Formålet med løjerne samlet set var, at jeg i løbet af 3 lektioner – to i dansk og en i historie – ville vise min 1. z et nedslag i familie- og juletræsjulen, der godt kunne danne udgangspunkt for en velskabt DHO.
Dansktimerne tog afsæt i Peter Fabers to julesange: ”Højt fra træets grønne top” og ”Sikken voldsom trængsel og alarm”. Eleverne dannede makkerpar, valgte en sang, og det viste sig let nok at få begge sange bragt bredt i spil.
Eleverne fik følgende små arbejdsspørgsmål at forholde sig til.
1) Vedrørende ”Højt fra træets grønne top”:
Hvad er det egentlig, vi synger?
Hvad handler teksten om?
Hvordan er den opbygget?
Hvordan bruger den sproget?

– og 2) vedrørende ”Sikken voldsom trængsel …”:
Hvad er det egentlig, vi synger?
Hvad handler teksten om?
Hvor langt bevæger den sig rundt?
Hvilket billede tegner den sammenlagt af julen?
Efter 20-25 minutters arbejde med tekst og http://ordnet.dk/ gennemførte vi en fælles samtale om teksterne. Her reflekterede vi også over, hvilke strofer vi hver især kendte, og hvor meget af sangene, vi hver især kunne udenad. Der var liv i de gamle tekster i store stræk, viste det sig! Og i forlængelse af den konklusion hørte, så og diskuterede vi Politikorets bud på en julefrokostsang 2017.
Både musikalsk og tekstligt set forholder Julefrokostsangen sig – i opgearet version – til det kendte julehalløj fra ”Sikken voldsom trængsel …” og genbruger med gode råd, moralsk løftet pegefinger, glimt i øjnene og varm julehumor den gode gamle julesang – nu relateret til alle de trængsler, det enkelte individ og familien kan blive ramt af i konsekvens af spirituskørsel: https://www.youtube.com/watch?v=dWbj-hX5llA
Den efterfølgende lektion i historie byggede videre på vores arbejde med tekstanalyse og fortolkning i dansk. Og nu gik jagten på historiske spor både rundt om juletræet og ned i tekst- og tilblivelseshistorien bag Peter Fabers julesange fra 1847-1848.
1.z blev helt konkret sendt på sporjagt i især ”Højt fra træets grønne top” – med afsæt i vores læsning af teksten og med støtte i de fine historiske klip af kilder, artikler, videoer og lydfiler, der gemmer sig under gavepapiret og bag lågerne på danmarkshistorien.dk, se nærmere:  http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/peter-faber-juletraeet-sang-for-boern-hoejt-fra-traeets-groenne-top-1847-48/
Eleverne var skarpe, viste det sig, og de bragte på eget initiativ tekstens alder og tilblivelseshistorie ind i diskussionen.
Var juletræstraditionerne i Danmark ikke ældre, og var juleskikkene med juletræ og en enkelt gave til hver faktisk ikke noget, der midt i 1800-tallet involverede andre samfundsgrupper end borgerskabet?
Også skillingstrykket som udbredelsesvej for sangtekst og melodi blev bemærket og noteret – og trommen, fanen og fændrikken blev ligeledes kommenteret og sat i relation til dansk nationalisme, som den kom i udbrud i forbindelse med de begivenheder, der både førte i retning af folkestyre, nationalstat og netop også til borgerkrig mellem danske og tyske nationalister i det dengang lidt større rige, som den danske konge var statsoverhoved for før 1864.
Til allersidst foretog vi så et perspektivsættende spring til en meget senere julesang. Vi så, hørte og fulgte M.C. Einar på kritisk rappende slædetur gennem julehurlumhejet anno 1987-1988 – “Jul det’ cool”:  https://www.youtube.com/watch?v=orHhn4zll7w
Her var fri historisk sporjagt – og de fine iagttagelser stod nærmest i kø, hvad vi alle sammen ofte også gør op til jul.
Glædelig jul alle sammen!

Geert Alex Nielsen Undervisning med Familiebilleder

De nære relationer – og nye udfordringer i dansk- og historieundervisningen (1)

Jeg glæder mig vildt til at komme i gang med Familiebilleder i min nye 1.z, hvor jeg både skal undervise i dansk og i historie. Det er en didaktisk dobbeltrolle, jeg ser frem til at skulle agere i, fordi jeg får optimal mulighed for at eksperimentere med en tæt koordineret planlægning og gennemførelse af de faglige samspil. Til alt held kan jeg undervejs også sparre med forskellige kolleger i begge fag, som vil afprøve i hvert fald nogle af de samme delforløb og tilgange.
Og hvad er det så, 1.z og jeg har gjort og vil gøre til en start? Det vil jeg berette om her og videre skitsere nogle ideer til, hvordan jeg tænker mig at disponere for at forberede eleverne bedst muligt på de udfordringer, der knytter sig til først kronologiforløb og så den fællesfaglig fordybelse, som i følge de nye læreplaner for stx leder frem mod elevernes DHO.
For at sikre så bredt udblik og så tæt samspil mellem fagene som muligt har jeg designet den nærmere indføring i både dansk og historie, så det valgte stof og materiale har afsæt i ”nære relationer”. Dermed lægger jeg forberedende op til at bruge bogen Familiebilleder og hjemmesidens resurser. Men jeg gør det på en sådan måde, at der bliver plads til mangfoldighed og mulighed for lystbetonede svinkeærinder i både undervisningens tilrettelæggelse og i tekst- og materialevalg. Samtidig får eleverne også mødt forskelligartede tekster, tilgange og erfaringsverdener, de selv senere – på eget initiativ – kan vende tilbage til og fordybe sig i.
I dansk laver vi først et lille forløb, der spænder over mange genrer. Opmærksomheden samler sig om sideløbende at introducere relevante analytiske fremgangsmåder. Det sker med bevidst tanke på at opbygge en større faglig metodebevidsthed undervejs.
Jeg har åbnet posen ved først at lade eleverne læse og arbejde med Karen Blixens korte fortælling ”De blå Øjne” i udgaven fra ”Vintereventyr” (1942). De bliver også præsenteret for Blixens egen oplæsning af teksten. I selve analysen har vi fokuseret på fortælleren, på fortællingens helt særlige mix af realistiske og magisk-fantastiske træk – og på de opfattelser af køn og kønsforskelle, der kan læses frem af teksten.
Vi har i fælleskab gjort os bevidste om, at det her handler om en nærlæsning af selve teksten og en fortolkning af de betydningsstukturer, som det viser sig, at den rummer.
Så har vi skiftet tekst og genre – uden at bevæge os særlig langt væk fra startpunktet: Jeg har nemlig linket op til en kort kulturjournalistisk tekst, ”Den seende Blixen” hvor Erik Skyum-Nielsen i et lille stykke kulturjournalistik fra Information reflekterer med afsæt i selvsamme, sælsomme tekst. Se: https://www.information.dk/kultur/2015/10/seende-blixen
På den måde får jeg introduceret en anden tilgang til litteratur, hvor teksten ikke får lov til at stå alene, men hvor fortolkeren tydeligt inddrager sig selv, Blixens livshistorie og hele den mytologi, der omgiver hendes forfatterskab og udforskningen af det.
Med disse få ting i bagagen vil 1.z og jeg i de kommende uger bevæge os videre omkring – se nærmere på et lille udvalg af kortprosa, lyriske tekster (digte og sange), beskæftige os med kortfilm og dokumentarer og også andre ikke-fiktive tekst typer. Og hele det udvalgte materialer vil blive samlet under de nære relationers store tematiske paraply.
Senere i denne uge skriver jeg så et nyt indlæg til bloggen. Her vil jeg fortælle om 1.z’s introduktion til historie, og i nærmest samme åndedrag satser jeg på at åbne forbindelser og bygge sproglige og tekstanalytiske broer, der leder frem mod et meningsfuldt, tæt og forpligtende samspil mellem de to store fællesfag.