Hvad handler FAMILIEBILLEDER – FORTÆLLINGER OG ANDRE TILGANGE helt konkret om?

Det kan du få et overblik over her!

Først er der i DEL 1 historiefortællingerne om familien og de nære relationers forandring fra urtid til nutid.

KAPITEL I: Familiebånd og sociale relationer i stændersamfundet – og længe, længe før …

Fortælling 1: Hvad er en familie – og hvem er i familie?

  • Hvordan forstår og fortæller vi historien om, hvad en familie er, og hvem vi er i familie med?

Fortælling 2: Familier og børn i de tidlige bondesamfund

  • Hvordan indrettede vores forfædre i de tidlige bondesamfund deres liv med hinanden? – og hvilke forestillinger udviklede de om det at bo i landsbyer og byer og indgå i større fællesskaber?

Fortælling 3: Familier og individer i de antikke samfund

  • Hvad ved vi om oldtidens grækere og romere, når det handler om familieliv og deres opfattelser af krop, køn og sexliv?
    Og i hvilke forbindelser træffer vi på kulturarv fra antikken i vores nutidige forståelse af det amorøse og intime?

Fortælling 4: Middelalderliv

  • Hvilke funktioner havde slægt og familie i jern- og middelalderens samfund – og hvilke forestillinger gjorde mænd og kvinder sig om deres liv sammen?

Fortælling 5: Stor- eller kernefamilier?

  • Hvor lang en historie har kernefamilien? – og hvordan blev de sociale omsorgsopgaver løst i de traditionelle samfund?

Fortælling 6: Krop, magi, hekseri

  • Hvordan forstod lærde og lægfolk i reformationstiden menneskets natur – og hvorfor kan 15-1600-årenes hekseforfølgelser kaste et særligt klart lys over de måder, vi i en vestlig kultur opfatter krop, køn og seksualitet på?

Fortælling 7: Det bærende fællesskab

  • Hvilken betydning havde familien i stændersamfundet? – og hvem kunne få hinanden, gifte sig og stifte familie?

Fortælling 8: En broget kultur

  • Hvad tænkte og troede folk i 1700-tallet – og hvordan levede de forskellige befolkningsgrupper med og mellem hinanden i det kulturelt og socialt set stærkt opdelte samfund?

KAPITEL II: Romantik og realiteter for børn og voksne i klassesamfundet

Fortælling 9: Ægteskab og købmandskab

  • Hvordan kunne det socialt opstigende borgerskab på samme tid ønske sig større frihed for det enkelte individ og alligevel blive ved med at bestemme, hvem deres døtre kunne få lov til at gifte sig med?

Fortælling 10: Sædvaner og sanselighed

  • Hvordan ændrede synet på seksualitet og ægteskab sig gennem det tidsrum, hvor stændersamfundet brød sammen og det borgerlige klassesamfund tog form?

Fortælling 11: Borgerfamilier i klassesamfundet

  • Hvordan fungerede den borgerlige kernefamilie – og hvordan kunne den både danne forbillede for andre samfundsgrupper og være genstand for hård kritik for kvindeundertrykkelse?

Fortælling 12: Kernefamilier i arbejderklassen

  • Hvordan organiserede byernes arbejdere deres egen tilværelse for at få et hverdags- og familieliv til at hænge sammen?

Fortælling 13: Ved indgangen til et “Barnets Århundrede”

  • Hvilke forestillinger gjorde befolkningen i det fremvoksende moderne klassesamfund sig om opdragelse og uddannelse af de kommende børnegenerationer?

Fortælling 14: Moderne kvinder i med- og modgang

  • Hvad skete der i kampen for kvindefrigørelse og ligestilling efter 1. verdenskrig, og da 1920’ernes fremgang blev afløst af et langvarigt økonomisk og kulturelt tilbageslag i 1930’erne?

Fortælling 15: Sexliv og samfundsmoral

  • Hvilken betydning fik den borgerlige dobbeltmoral og de traditionelle religiøse værdier i kulturkampen for det enkelte menneskes frihed i sit eget private og intime liv?

KAPITEL III: Små – og i stigende grad forskellige – fællesskaber i forbrugersamfundet

Fortælling 16: Unge familier på vej mod nye udfordringer

  • Helt frem til 1950’erne blev den hjemmearbejdende husmor overvejende betragtet som nøgleperson i sin kernefamilie. Den gode husmor var helt uundværlig, simpelthen.
    Tyve år senere, dvs. omkring 1970, var der ikke længere bred opbakning til den vurdering. I stedet blev husmorrollen beskrevet som både undertrykkende og håbløst gammeldags …
    Så hvad var det, der skete med familien og dens funktioner i 1960’erne, da kvinder i stort tal kom på arbejdsmarkedet og både fik løn og et liv udenfor hjemmet?

Fortælling 17: Barndom og ungdom i forbrugersamfundet

  • Hvad vil det sige at være barn og ung i forbrugersamfundet – og hvornår bliver nutidens børn til unge og de unge til voksne?

Fortælling 18: Familieformer og hverdagsliv i det multikulturelle Danmark

  • Hvordan fungerer de mange forskellige samlivs- og familieformer i det åbne, globaliserede forbrugersamfund?

Fortælling 19: Samliv, kønskamp og krop i forbrugersamfundet

  • Hvordan har 1960’ernes samfundsudvikling, ungdomsoprøret og den såkaldt seksuelle revolution påvirket nutidens forestillinger om ligestilling, krop og seksualitet?

Fortælling 20: Det enkelte individ og den globale familie

  • Hvordan vil fremtidens vilkår og muligheder se ud i individ-, smågruppe- og familieperspektiv?
    Og hvordan kan vi på en meningsfuld og kvalificeret måde forsøge at skitsere nogle forskellige eksempler på mulig forestillet fremtid med afsæt i den viden, vi har om fortid og nutid?

Og så er der i DEL 2 de andre – flerfaglige – tilgange.

Kultur-, religions- og samfundsvidenskabelige aspekter – belyst i korte introduktioner, som fokuserer på analysemodeller og metoder:

Ritualernes verden

  • Definitioner, analysemodeller, tekst- og billedeksempler med forslag til opgaver

I myternes land

  • Genrekarakteristikker og eksempelmateriale til analyse og diskussion

Familien som sociologisk genstandsfelt

  • Indføring i teoretiske nøglebegreber til sociologiske undersøgelser og indblik i resultater fra nyere og nye studier af familieforhold

Tilgange til identitet og identitetsforståelser

  • Præsentation af forskellige tilgange til identitet med eksempler fra flere forskningstraditioner – efterfulgt af overvejelser om, hvad historiske forandringer betyder for synet på mennesker og deres identitet(er)

Historiefortælling – på baggrund af kritisk research

  • Praktisk vejledning til selvstændig historisk research og kildeanalyse – og ledetråde til en skrivepraksis.

Fra bog til hjemmeside

  • Invitation til faglig og didaktisk brobygning – med opgaveeksempler og ideer til, hvordan det er praktisk muligt at integrere skrivning i arbejdet med bogen. Både med dens fortællinger og billedstof – og med den omfattende digitale kildesamling her på hjemmesiden (se KILDER). Og find mange flere opgaveforslag her: SKRIVEOPGAVER.