Min kone og jeg har to voksne døtre, som i det små stadig forsøger sig med at opdrage på deres forældre. Samtidig sørger de også kærligt for løbende at informere os om alt det, de i deres perspektiv opfatter som væsentligt at vide. Det gælder stort og småt, globalt og lokalt. Og da vi selv aktivt – i modsætning til dem – har valgt Facebook fra, føler de sig kaldet til at holde os opdateret om, hvad de erfarer dér.
Gennem de seneste år har vi modtaget en strøm af sms-beskeder og mms’er fra dem med løst og fast fra Facebook. Disse beskeder og billedbeskeder kan handle om mange ting. Mennesker, som både vi og de kender til, har afsluttet deres uddannelse, fået børn, nye jobs, købt hus, blevet gift eller skilt. Alt muligt, som indtræffer af den slags, bliver, ved vi godt, slået op på Facebook helt simultant. Det er en slags de mindre cirklers breaking news.
En del af beskederne har dokumenteret og kommenteret skilsmisser og opbrud fra langvarige parforhold.
Og jeg har tænkt, at i virkeligheden skal der ikke mange screenshots af den type Facebook-opslag til, før vi står med vægtigt samtidshistorisk kildemateriale. Nogle korte personlige opdateringer, i mange tilfælde med selfies til, kan kaste skarpt lys over, hvad der aktuelt sker med opfattelserne af nære relationer og deres karakter.
Her er helt åbenlyst råstof til nærmere overvejelser om, hvordan og på hvilke måder grænserne mellem intimt, privat og offentligt rykker sig– og hvad der i disse år sker med vores forestillinger om familie, ægteskab og parforhold.
Tydeligvis er det her og nu– i modsætning til forholdene tidligere i historien – selve forholdet, det hele står og falder med. Når den ene af parterne i et parforhold ikke længere vil eller kan forestille sig, at den indbyrdes kontrakt har tilstrækkelig værdi og betydning, er det tid at sige stop, hæve kontrakten og søge lykken og udfordringerne andre steder. Og en eller begge erklærer det åbent: Man slår da op på Facebook.
Som kulturhistoriker og underviser tænker jeg, at sådanne små fortællinger fra det virkelige liv kan danne afsæt for nærmere undersøgelser og refleksioner. Disse hverdagsopslag på Facebook vidner om en tingenes tilstand netop nu – og det foregår uden, at så mange finder det så bemærkelsesværdigt, som det er, anskuet i et historisk perspektiv.
Men hvis vi samler opmærksomheden om nuet – og derfra begiver os på opdagelsesrejse eller sporjagt i fortiden, står vi pludselig med kolossale muligheder for i undervisningen at give eleverne øget indsigt i historisk og kulturel forandring. Her kommer fortællingerne i FAMILIEBILLEDER og materialer fra kildesamlingen på sitet så ind i billedet. Sammen kan vi formulere spørgsmål og søge uddybende svar. Både om, hvordan vi lever nu og hvordan og hvorfor forholdene har været anderledes før.