Jul som fridage og højtid er på utallige måder – og på godt og ondt – forbundet med, ja ligefrem viklet ind i vores forestillinger om familie: Om den hellige af slagsen, Maria, Josef og det lille Jesusbarn i krybben selvfølgelig … men også relateret til alle de glansbilleder, der i almindelighed anprises som en hyggelig og fredfyldt familiejul.
For i virkelighedens verden synes det som om, juledagene for mange både har potentiale til at blive julefredens og hjerternes fest og til at udvikle sig til et helvede af hul materialisme med grovæderi, druk og gaveræs.
Og ikke nok med det. Ikke så sjældent kommer idylliseringen af familiefællesskabet under så voldsomt pres, at det knager i de nære relationer og udarter til juleskænderier og åbne konflikter.
Det skyldes i høj grad vores individuelt opkørte forventninger, men også de komplicerede familiemønstre, vi aktuelt lever i. Men det hænger ligeledes sammen med, at det for alle familier kan være vanskeligt på forhånd at få afstemt gensidige forventninger om, hvad højtiden og fridagene skal bruges til. For hvis forestillinger om traditioner, ritualer og vaner skal gælde og dominere – og dermed sætte rammerne for det fælles samvær???
Julen tydeliggør på alle måder, at familie i bredere forstand end far, mor og børn er et forestillet fællesskab, hvor de forskellige familiemedlemmer tydeligvis har egne hjemmedyrkede værdier og ideer om, hvad der hører med til at holde rigtig jul og jul rigtigt.

I min 1.z, hvor vi valgte at se lidt nærmere på julen og familietematikken, begrænsede vi os i dansk til at bevæge os tæt på et par helt centrale, godt brugte, men stadig udbredte julesange. Formålet med løjerne samlet set var, at jeg i løbet af 3 lektioner – to i dansk og en i historie – ville vise min 1. z et nedslag i familie- og juletræsjulen, der godt kunne danne udgangspunkt for en velskabt DHO.
Dansktimerne tog afsæt i Peter Fabers to julesange: ”Højt fra træets grønne top” og ”Sikken voldsom trængsel og alarm”. Eleverne dannede makkerpar, valgte en sang, og det viste sig let nok at få begge sange bragt bredt i spil.
Eleverne fik følgende små arbejdsspørgsmål at forholde sig til.
1) Vedrørende ”Højt fra træets grønne top”:
Hvad er det egentlig, vi synger?
Hvad handler teksten om?
Hvordan er den opbygget?
Hvordan bruger den sproget?

– og 2) vedrørende ”Sikken voldsom trængsel …”:
Hvad er det egentlig, vi synger?
Hvad handler teksten om?
Hvor langt bevæger den sig rundt?
Hvilket billede tegner den sammenlagt af julen?
Efter 20-25 minutters arbejde med tekst og http://ordnet.dk/ gennemførte vi en fælles samtale om teksterne. Her reflekterede vi også over, hvilke strofer vi hver især kendte, og hvor meget af sangene, vi hver især kunne udenad. Der var liv i de gamle tekster i store stræk, viste det sig! Og i forlængelse af den konklusion hørte, så og diskuterede vi Politikorets bud på en julefrokostsang 2017.
Både musikalsk og tekstligt set forholder Julefrokostsangen sig – i opgearet version – til det kendte julehalløj fra ”Sikken voldsom trængsel …” og genbruger med gode råd, moralsk løftet pegefinger, glimt i øjnene og varm julehumor den gode gamle julesang – nu relateret til alle de trængsler, det enkelte individ og familien kan blive ramt af i konsekvens af spirituskørsel: https://www.youtube.com/watch?v=dWbj-hX5llA
Den efterfølgende lektion i historie byggede videre på vores arbejde med tekstanalyse og fortolkning i dansk. Og nu gik jagten på historiske spor både rundt om juletræet og ned i tekst- og tilblivelseshistorien bag Peter Fabers julesange fra 1847-1848.
1.z blev helt konkret sendt på sporjagt i især ”Højt fra træets grønne top” – med afsæt i vores læsning af teksten og med støtte i de fine historiske klip af kilder, artikler, videoer og lydfiler, der gemmer sig under gavepapiret og bag lågerne på danmarkshistorien.dk, se nærmere:  http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/peter-faber-juletraeet-sang-for-boern-hoejt-fra-traeets-groenne-top-1847-48/
Eleverne var skarpe, viste det sig, og de bragte på eget initiativ tekstens alder og tilblivelseshistorie ind i diskussionen.
Var juletræstraditionerne i Danmark ikke ældre, og var juleskikkene med juletræ og en enkelt gave til hver faktisk ikke noget, der midt i 1800-tallet involverede andre samfundsgrupper end borgerskabet?
Også skillingstrykket som udbredelsesvej for sangtekst og melodi blev bemærket og noteret – og trommen, fanen og fændrikken blev ligeledes kommenteret og sat i relation til dansk nationalisme, som den kom i udbrud i forbindelse med de begivenheder, der både førte i retning af folkestyre, nationalstat og netop også til borgerkrig mellem danske og tyske nationalister i det dengang lidt større rige, som den danske konge var statsoverhoved for før 1864.
Til allersidst foretog vi så et perspektivsættende spring til en meget senere julesang. Vi så, hørte og fulgte M.C. Einar på kritisk rappende slædetur gennem julehurlumhejet anno 1987-1988 – “Jul det’ cool”:  https://www.youtube.com/watch?v=orHhn4zll7w
Her var fri historisk sporjagt – og de fine iagttagelser stod nærmest i kø, hvad vi alle sammen ofte også gør op til jul.
Glædelig jul alle sammen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.