BLOG

Geert Alex Nielsen Undervisning med Familiebilleder

Idébank III – DHO med afsæt i litteratur ca. 1700-1900

Da en god gerning sagtens kan tåle gentagelse, supplerer jeg lige denne liste med min generelle opskrift på, hvordan de nævnte litterære emner kan bringes i direkte samspil med historie.
Opskriften på den historiefaglige side af forberedelsen lyder så:
Start i FAMILIEBILLEDER. Udvælg den eller de historiefortællinger, der tematisk og kronologisk matcher dit valg af litterært emne. Læs det udvalgte stof og find yderligere materiale. Der vil være god hjælp at hente i den digitale kildesamling her på hjemmesiden. Både når det drejer sig om nyttige links til søgning og i form af et bredt tekstudvalg i selve samlingen.
Når du er kommet så langt, er du ved at være grundlæggende forberedt og klar til at modtage nærmere vejledning fra dine faglærere.

Oplysning og klassicisme:

Ludvig Holberg om kvinders rettigheder, ægteskab og tvang
Seksualitet, utroskab og ægteskab i Holbergs komedier – f.eks. ”Barselsstuen”, ”Jeppe på Bjerget”, ”Maskerade”, ”Henrik og Pernille” eller ”Pernilles korte Frøkenstand”
Kvinder i samfundet med inddragelse af Ludvig Holbergs roman ”Niels Klim”, afsnittet om Potu
Charlotta Dorothea Biehl – selvbiografi og moralske fortællinger om kvinde- og familieliv
Johan Herman Wessels ”Kærlighed uden strømper” – og tragedien ved ikke at blive gift

Rokoko, følsomhed og førromantik:

Johann Wolfgang von Goethe ”Den unge Werthers lidelser” – og følsomhedens virkelige vilkår
Bohemeliv, last, eros og død i Carl Michael Bellmans epistler og sange
Johannes Ewald og den grænseløse betagelse – ud fra Arendse-afsnittene i ”Levnet og Meeninger”

Romantik, poetisk realisme, biedermeier og romantisme:

Kærlighed og borgerfornuft i Adam Oehlenschlægers ”Sancthansaftenspil”
Grundtvigs bryllupssalmer, deres udbredelses- og anvendelseshistorie
Steen Steensen Blichers noveller i spændingsfeltet mellem biedermeieridyl, lidenskaber og galskaber
Fru Thomasine Gyllembourgs romaner og noveller som vejledning i ægteskabsspørgsmål og følelsesanliggender
Borgermoral, erotik og fantasi – i lyset af Emil Aarestrups lyrik
Søren Kierkegaard om forlovelser, forførelse og ægteskab
Den tidlige kvindebevægelse og Clara Raphaels breve
Meir Aron Goldschmidt om familierelationer, ægteskab og skilsmisse

De moderne gennembrud:

Drifter, længsler og kærlighedskvaler i J.P. Jacobsens digtning
Hverdagsliv, forventninger og hårde realiteter i Herman Bangs romaner, noveller og journalistik
Ægteskaber og dobbeltmoral i Henrik Ibsens stuedramaer, f.eks. ”Et Dukkehjem” eller ”Gengangere”
Bjørnstjerne Bjørnson og sædeligheden – med afsæt i ”En Handske”
Nære relationer, kærlighedsforestillinger og seksuel udbytning hos Henrik Pontoppidan
August Strindberg, kønskamp og børneopdragelse
Ægteskab, bristede forventninger og bitre konflikter i Amalie Skrams litterære værker
Kvindefrihed og selvrealisering i Agnes Henningsens forfatterskab
Undertrykkelse, frigørelse, parforhold og børneopdragelse set i relation til Karin Michaëlis forfatterskab
Sophus Claussen, erotikken og den herskende kønsmoral

Geert Alex Nielsen Undervisning med Familiebilleder

Idébank II– DHO med afsæt i litteratur før 1700

Kort til en start.
Her er en liste med forslag til litterære emner, som i denne forbindelse egner sig til samspil med historie.
Opskriften på den historiefaglige forberedelse kan lyde:
Start i FAMILIEBILLEDER. Udvælg den eller de historiefortællinger, der tematisk og kronologisk matcher dit valg af litterært emne. Læs det udvalgte stof og find yderligere materiale. Der vil være god hjælp at hente i den digitale kildesamling her på hjemmesiden. Både når det drejer sig om nyttige links til søgning og i form af et bredt tekstudvalg i selve samlingen.
Når du er kommet så langt, er du ved at være grundlæggende forberedt og klar til at modtage nærmere vejledning fra dine faglærere.

Saga, folkeviser – og middelalder:

Slægt, kærlighed og ære som konfliktzoner i en islandsk saga
Kærlighedskonflikter og familiefejder med afsæt i udvalgte ridderviser
Seksualitet, synd og ære i Landskabslovene og i folkevisetraditionen
Kærlighed og fortryllelse – med inddragelse af danske trylleviser
Kvindesyn, kærlighed og hengivelse i en eller flere katolske Mariaviser

Renæssance og reformationstid:

Moralforestillinger og belæring om kønsliv og moral i Peder Palladius’ Visitatsbog
Den rette ægtemand – livsværdier og intrige i Hieronymus Justesen Ranchs komedie ”Karrig Niding”
Seksualdrift og lyst som energi og konfliktmotor hos Giovanni Boccaccio

Barok og enevælde:

Giftemål, ægteskab og kærlighed i 1600-tallet – i lyset af Thomas Kingos bryllupssalme – ”Sorrig og Glæde de vandre til Hobe” og eksempler fra Kingos verdslige digtning

Geert Alex Nielsen Undervisning med Familiebilleder

Idébank til DHO I

Jeg har berørt det før, når jeg har talt og skrevet om udfordringerne i forbindelse med DHO: De nære relationers kultur- og samfundshistorie åbner døre til utallige muligheder for seriøs flerfaglig fordybelse – og for et ligeværdigt samspil mellem de involverede fag.

Som oplæg til DHO vil mange undervisere nok vælge at fokusere på en afgrænset periode. Derfor har jeg i en række indlæg her på bloggen tænkt mig at give en hel del forskellige forslag til DHO-emner med afsæt i faget dansk. Jeg ordner dem på en måde, så det vil være enkelt at overskue dem.
Hver især lægger forslagene op til at arbejde med de tematiske felter køn, krop, kærlighed og familieliv. På den baggrund kan historiefaget byde ind, så opgaverne kommer til at handle om fortid, om mennesker … om deres sprog, kultur og tilværelsesfortolkninger, men netop også om de historiske kontekster, der former og farver menneskers liv sammen. På den måde bliver det ikke bare familiens og seksualitetens historie, men også bredere religiøse, sociale, økonomiske forhold, som får betydning for helhedsforståelsen. Altså for netop alt det, der gerne skulle komme ud af godt fagligt samarbejde.
Det vil være oplagt for danskfagets vedkommende både at arbejde med sprog, medier og litteratur.
F.eks.: Hvilke diskurser anvender vi, når vi aktuelt forholder os til køn og parforhold? – Og hvordan har generationer før os gjort, som det fremgår af kulturjournalistiske tekster og forskellige indlæg i kultur- og samfundsdebatten?
Og hvordan har individerne og familierne det i tv-serier som Matador, Badehotellet, Arvingerne og Liberty?
Og hvilke meninger og livsmønstre kommer til udtryk i de mange forskellige former for dokumentarer, som medierne stiller til rådighed for os?
Der vil være masser af andre materialer, det vil ligge lige for at gribe og arbejde videre med,
Derfor vil de blogindlæg, der følger i nærmeste fremtid, koncentrere sig om at give ideer til arbejde med afsæt i (skøn)litteratur.

Geert Alex Nielsen Fortælling – fortolkning – formidling, Undervisning med Familiebilleder

Samspil om det skriftlige – forberedelser til DHO II

Min 1.z har fra januar til marts 2018 – helt parallelt med vores kronologiforløb om familie og nære relationer – arbejdet med skriftlige opgaver, som jeg har tilrettelagt som målrettet forberedelse til DHO.
Sammen har vi rustet os til de typer af skriftlige udfordringer, der kan opfattes som mulige delkomponenter til større skriftlige opgaver. Vi har arbejdet med skrivning i både dansk og historie – og vi har også øvet det faglige samspils kunst. Og det hele er sket med en stærk betoning af glæden ved selv at finde ud af og fortælle.
I dansk har vi fokuseret på, hvordan man skriver indledninger, præsentationer og analyserende artikler. Herudover har vi taget de første skridt i retning af at integrere en skrivepraksis i historieundervisningen. På det fælles fundament har jeg stillet følgende flerfaglige opgave i form af noget, der kan ligne en nedskaleret udgave af DHO. Her er den opskrift, som 1.z fik udleveret og grundigt kommenteret undervejs i forberedelsesprocessen:

Kære 1.z
I skal nu arbejde med at lave faglig formidling i form af en historiefortælling.
Vores fælles forberedelse hertil kræver to ting.
Først læser og diskuterer vi det afsnit i FAMILIEBILLEDER, der hedder Historiefortælling – på baggrund af kritisk research, side 206-214.
Det handler om analyse og fortolkning, om at finde, undersøge og systematisere anvendeligt kildemateriale og bedrive sporjagt som en jæger eller en historisk detektiv. Se også: https://www.youtube.com/watch?v=55yZU9c0-uE
Det nævnte afsnit og videoklippet giver tip og ledetråde til det at fortælle historie og stille skarpt på de valg og udfordringer, der knytter sig hertil.
Og her kommer så som det andet: De direkte anvisninger på, hvad jeres fortællinger kan handle om.
Det obligatoriske råstof til selve skriveopgaven består af FAMILIEBILLEDER, fortælling nr. 6: Krop, magi, hekseri, side 57-64 samt TEKST 46, 47 og 48 fra kildesamlingen på bogens hjemmeside:  https://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/wp-content/uploads/2017/06/Kilder-til-tiden-ca.-1500-1900.pdf
Udover at sætte jer ind i det materiale er det et krav, at I selv vælger en skønlitterær tekst, som det tematisk giver mening at inddrage, analysere og kommentere i relation til udvalgte problemstillinger i det historiske materiale.
I vælger selv vægtning, vinkel og vej.
Det obligatoriske materiale tager udgangspunkt i renæssance- og reformationstiden med særlig opmærksomhed på menneskesyn, religion, magi, hekseri – på køn, krop og på social og kulturel magt og kontrol. Herfra er der fri leg …
God læse- og skrivelyst!
Geert

Geert Alex Nielsen Fortælling – fortolkning – formidling, Undervisning med Familiebilleder

Optakt til fordybelse – forberedelser til DHO

Op til julen 2017 skrev jeg her på bloggen om, hvad min 1.z og jeg lavede som optakt til højtiden. Kort fortalt undersøgte vi de forskellige forestillinger, vi individuelt og kollektivt bærer på om det, jeg valgte at kalde ”familie- og juletræsjulen”.

Siden nytår har vi så arbejdet videre med familietemaet i bredere forstand. Det er foregået i et kronologiforløb, der nu nærmer sig en afrunding.
I historie har vi brugt en række af historiefortællingerne fra FAMILIEBILLEDER og udvalgte kilder fra den store digitale kildesamling: https://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=13
For fortællingernes vedkommende har det i nævnte rækkefølge drejet sig om fortælling nr. 20, fortælling nr. 1 og fortællingerne nr. 3-4 + 6 til og med 15.
Vi tog afsæt bogens fremtidsscenarier og i dens indledende indkredsning af forskellige, udbredte opfattelser af, hvad en familie er og hvilken betydning det har for forståelsen af vores nære fællesskaber i både fortid og nutid. Undervejs inddrog vi som nævnt et lille udvalg af kilder og perspektivsættende tekster fra den digitale kildesamling.
Sammen satsede vi på at følge de store samfunds- og kulturforandringer og deres betydning i individets og de små fællesskabers perspektiv.
Kronologiforløbet dækkede fra senantikken – og i dansk sammenhæng fra vikingetid til 1920’erne og 1930’erne. Opmærksomheden har hele vejen været samlet sig om at udrede, hvordan den store historie har spillet sammen med almindelige menneskers liv og forestillinger om identitet, køn, krop og små fællesskaber i bredere forstand.
Og i intimt fagligt samspil har danskundervisningen arbejdet med enkelte antikke tekster og i øvrigt med materiale fra det historisk-tematiske forløb fra bogens hjemmeside:  https://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=2
På den måde beskæftigelsen med de litterære teksters skiftende tilværelsesfortolkninger bidraget væsentligt til både dybde og overblik i fagsamarbejdet.
Jeg skal i den forbindelse ikke glemme at præcisere, at vi i fællesskab også har haft fokus på såvel historie som litteraturfagenes både forskellige og beslægtede tilgange til analyse, fortolkning og formidling. Det meget vigtige aspekt vedrørende faglig formidling har vi i 1.z trænet så godt og omfattende som undervisningstiden rakte til.
Den side af den flerfaglige satsning handlede om at træne historiefortælling som (fler)faglig formidling.
Det er sket med en stærk understregning af, at glæden ved at selv at finde ud af og fortælle er helt vital.
Netop det vil jeg snarest skrive et kort blogindlæg om. Det vil kaste klart lys over, hvad det er for nogle udfordringer og muligheder den faglige fordybelse og arbejdet med DHO byder på.

Geert Alex Nielsen Nære relationer i tid og rum, Undervisning med Familiebilleder

Familie, køn og seksualitet som mulige problemfelter i AT-eksamen 2018

Temaet for årets studentereksamen i Almen studieforberedelse, AT 2018, er netop offentliggjort. Det hedder: Alternativer – ideer til forandring og fornyelse.
Det giver vide muligheder, men i opgaveformuleringens indledende indkredsning af overordnede problemstillinger får områderne seksualitet, familie og køn en fremtrædende placering.
”Traditionelle opfattelser af seksualitet, familie og køn presses af nye normaliteter, nye kombinationer og nye definitioner” … står der således på en fremskudt plads i den introducerende tekst, og ressourcerummet følger op med at foreslå indgange til f.eks.:
boformer – ”Livet i kollektivet”,
familietyper – ”Der er 37 versioner af familien!” – og
køn og kønsidentiteter – ”To køn – mange køn? Er der alternativer til en biologisk forståelse af køn?”
I relation til disse felter byder FAMILIEBILLLEDER og bogens hjemmeside på muligheder for både at få baggrundsviden, inspiration, relevante materialer og introduktioner til forskelle metodiske tilgange, som det vil være nærliggende at anvende i et fagligt samspil, som AT jo er.
Og så lige et enkelt råd fra bloggeren. Det vil være en god ide til en start at overveje, hvad alternativer egentlig er og hvordan det alternative skal forstås. Enhver opgaveløser og eksaminand vil efter min mening gøre sig selv en tjeneste ved indledningsvis at forholde sig til, hvordan alternativer skal opfattes i den konkrete opgaves sammenhæng.
Hvad betyder ’alternativ’ så, når det kommer til stykket? Her peger Den danske Ordbog på, at ordet betyder én af to eller evt. flere muligheder, der gensidigt udelukker eller kan træde i stedet for hinanden – ofte set i forhold til den mulighed, som først byder sig til.
Det sidstnævnte lidt lange i ordbogsforklaringen kræver nok en uddybende kommentar. Den mulighed, som siges først at byde sig til, gør det – må vi forestille os – som resultat eller konsekvens af magtforhold, tradition, konvention eller vanetænkning.
Forestillingen om det alternative har siden 1960’erne, hvor det blev hyppigt brugt, typisk været forbundet med tilløb til noget nyt og progressivt. Men den holder ikke længere. Det er gået med ’alternativer’ som det er gået med reformer. Engang var reformer noget vi forbandt med nybrud og fremskridt af positiv betydning for de mange. I dag kræver det mere end et faktatjek at afklare, hvad ordet egentlig betyder eller dækker over. Derfor: Sæt lige kurs og retning for, hvordan du i relation til din egen AT-problemformulering opfatter det alternative.
Og så god tænke- og skrivelyst!

Geert Alex Nielsen Blandet – og andet …, Nære relationer i tid og rum

Dronningens nytårstale – denne gang med fokus på familien

I sin 46. nytårstale – den tale dronning Margrethe den 2. holdt den 31. december 2017 – berørte hun som i alle de tidligere nytårstaler, hvad kongefamilien selv havde oplevet af skelsættende begivenheder, mærkedage, store oplevelser, glæder og sorger i det forgangne år. Men dronningens fokus på familieliv rakte denne gang videre end kongefamiliens egne forhold. Hun benyttede nemlig lejligheden til at reflektere nærmere over og kommentere de store forandringer af og i de nære relationer, som er indtruffet i hendes egen levetid:

”Meget har forandret sig, siden jeg og mine jævnaldrende var børn eller unge mennesker. Men grundtonen har stadig rod i en kultur og en levevis, der er groet frem her i vort land.
Den er et udtryk for, hvem vi er, og for det, som er vigtigt for os, som land, og som danskere.
Måske glemmer vi indimellem at spørge os selv, hvad der er vigtigst i livet.
I dagligdagen går mange af de vågne timer med arbejde og pligter. Men hvad betyder mest for os, når det kommer til stykket?
Det gør de mennesker, der står os nær. Og for de allerfleste er det vores familie.
En familie er ikke nødvendigvis det samme i dag som for en generation siden. Jeg tror, der er kommet en erkendelse af, at ikke alle familier er far-og-mor-og-børn. Der er i dag større variation, men også større frisind og tolerance.
Er der flere muligheder, er der også flere valg. Det er som udgangspunkt et fremskridt. Men vi kan også snuble over de mange muligheder.
I en moderne familie er der et hav af gøremål. Jeg kan godt undre mig over, hvordan tiden slår til, når lillebror skal følges til svømning, og storesøster skal hentes hos en legekammerat, inden mor eller far skal på kursus. Hvordan når de dog det hele?
Vores hverdag er fuld af krav, der skal mødes, og valg, der skal træffes.
Det kan være, som om alle døre står åbne. Men ét menneske kan jo ikke gå ind ad dem alle sammen på én gang.”

Vores regent har på denne måde berørt netop de tematikker, som FAMILIEBILLEDER folder bredere ud og går undersøgende i dybden med. I sammenhængen vil det så være nærliggende for mig lige at pege på bogens fortælling nr. 7, som hedder ”Det bærende fællesskab”. Den fortælling belyser på en og samme gange, hvordan det borgerlige samfunds forestillinger om familien blev til i en kulturel, social og politisk udviklingsproces, hvor også de stadig gældende opfattelser af kongefamiliens position og særstatus tog form.
Godt nytår!

Geert Alex Nielsen Blandet – og andet …, Undervisning med Familiebilleder

Familiejul ;-)

Jul som fridage og højtid er på utallige måder – og på godt og ondt – forbundet med, ja ligefrem viklet ind i vores forestillinger om familie: Om den hellige af slagsen, Maria, Josef og det lille Jesusbarn i krybben selvfølgelig … men også relateret til alle de glansbilleder, der i almindelighed anprises som en hyggelig og fredfyldt familiejul.
For i virkelighedens verden synes det som om, juledagene for mange både har potentiale til at blive julefredens og hjerternes fest og til at udvikle sig til et helvede af hul materialisme med grovæderi, druk og gaveræs.
Og ikke nok med det. Ikke så sjældent kommer idylliseringen af familiefællesskabet under så voldsomt pres, at det knager i de nære relationer og udarter til juleskænderier og åbne konflikter.
Det skyldes i høj grad vores individuelt opkørte forventninger, men også de komplicerede familiemønstre, vi aktuelt lever i. Men det hænger ligeledes sammen med, at det for alle familier kan være vanskeligt på forhånd at få afstemt gensidige forventninger om, hvad højtiden og fridagene skal bruges til. For hvis forestillinger om traditioner, ritualer og vaner skal gælde og dominere – og dermed sætte rammerne for det fælles samvær???
Julen tydeliggør på alle måder, at familie i bredere forstand end far, mor og børn er et forestillet fællesskab, hvor de forskellige familiemedlemmer tydeligvis har egne hjemmedyrkede værdier og ideer om, hvad der hører med til at holde rigtig jul og jul rigtigt.

I min 1.z, hvor vi valgte at se lidt nærmere på julen og familietematikken, begrænsede vi os i dansk til at bevæge os tæt på et par helt centrale, godt brugte, men stadig udbredte julesange. Formålet med løjerne samlet set var, at jeg i løbet af 3 lektioner – to i dansk og en i historie – ville vise min 1. z et nedslag i familie- og juletræsjulen, der godt kunne danne udgangspunkt for en velskabt DHO.
Dansktimerne tog afsæt i Peter Fabers to julesange: ”Højt fra træets grønne top” og ”Sikken voldsom trængsel og alarm”. Eleverne dannede makkerpar, valgte en sang, og det viste sig let nok at få begge sange bragt bredt i spil.
Eleverne fik følgende små arbejdsspørgsmål at forholde sig til.
1) Vedrørende ”Højt fra træets grønne top”:
Hvad er det egentlig, vi synger?
Hvad handler teksten om?
Hvordan er den opbygget?
Hvordan bruger den sproget?

– og 2) vedrørende ”Sikken voldsom trængsel …”:
Hvad er det egentlig, vi synger?
Hvad handler teksten om?
Hvor langt bevæger den sig rundt?
Hvilket billede tegner den sammenlagt af julen?
Efter 20-25 minutters arbejde med tekst og http://ordnet.dk/ gennemførte vi en fælles samtale om teksterne. Her reflekterede vi også over, hvilke strofer vi hver især kendte, og hvor meget af sangene, vi hver især kunne udenad. Der var liv i de gamle tekster i store stræk, viste det sig! Og i forlængelse af den konklusion hørte, så og diskuterede vi Politikorets bud på en julefrokostsang 2017.
Både musikalsk og tekstligt set forholder Julefrokostsangen sig – i opgearet version – til det kendte julehalløj fra ”Sikken voldsom trængsel …” og genbruger med gode råd, moralsk løftet pegefinger, glimt i øjnene og varm julehumor den gode gamle julesang – nu relateret til alle de trængsler, det enkelte individ og familien kan blive ramt af i konsekvens af spirituskørsel: https://www.youtube.com/watch?v=dWbj-hX5llA
Den efterfølgende lektion i historie byggede videre på vores arbejde med tekstanalyse og fortolkning i dansk. Og nu gik jagten på historiske spor både rundt om juletræet og ned i tekst- og tilblivelseshistorien bag Peter Fabers julesange fra 1847-1848.
1.z blev helt konkret sendt på sporjagt i især ”Højt fra træets grønne top” – med afsæt i vores læsning af teksten og med støtte i de fine historiske klip af kilder, artikler, videoer og lydfiler, der gemmer sig under gavepapiret og bag lågerne på danmarkshistorien.dk, se nærmere:  http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/peter-faber-juletraeet-sang-for-boern-hoejt-fra-traeets-groenne-top-1847-48/
Eleverne var skarpe, viste det sig, og de bragte på eget initiativ tekstens alder og tilblivelseshistorie ind i diskussionen.
Var juletræstraditionerne i Danmark ikke ældre, og var juleskikkene med juletræ og en enkelt gave til hver faktisk ikke noget, der midt i 1800-tallet involverede andre samfundsgrupper end borgerskabet?
Også skillingstrykket som udbredelsesvej for sangtekst og melodi blev bemærket og noteret – og trommen, fanen og fændrikken blev ligeledes kommenteret og sat i relation til dansk nationalisme, som den kom i udbrud i forbindelse med de begivenheder, der både førte i retning af folkestyre, nationalstat og netop også til borgerkrig mellem danske og tyske nationalister i det dengang lidt større rige, som den danske konge var statsoverhoved for før 1864.
Til allersidst foretog vi så et perspektivsættende spring til en meget senere julesang. Vi så, hørte og fulgte M.C. Einar på kritisk rappende slædetur gennem julehurlumhejet anno 1987-1988 – “Jul det’ cool”:  https://www.youtube.com/watch?v=orHhn4zll7w
Her var fri historisk sporjagt – og de fine iagttagelser stod nærmest i kø, hvad vi alle sammen ofte også gør op til jul.
Glædelig jul alle sammen!

Geert Alex Nielsen Fortælling – fortolkning – formidling, Undervisning med Familiebilleder

De nære relationer – og nye udfordringer i dansk og historieundervisningen (2)

Historie er de 3 F’er, siger jeg indledningsvis til eleverne i min 1.z: FAG, FORTID og FORTÆLLLING.
Og hvis det emnemæssigt meget brede fag rigtigt skal vække interesse og give mening gælder det om at vise dem, at historie handler om mennesker – altså om os. Om vores identitet og nære relationer og om vores forhold til den hyperkomplicerede virkelighed, vi alle sammen både er produkter af og i fremtiden skal agere videre i.
Så i konsekvens af det – og i et endnu større perspektiv – er historie på samme tid både bevidsthedsudviklende videnskab og fortællinger om (næsten) alt – og også VORES historie. Spørg blot den gennemgående fortæller i DR’s ”Historien om Danmark”
Alt det her tankevækkende om historie, bevidsthed, historiebrug og -fortælling vil være noget, 1.z og jeg gang på gang vender tilbage til og fordyber os i.
Helt konkret vælger jeg i de første lektioner at introducere faget ved at lade eleverne beskæftige sig indgående med en fuldstændig anonymiseret tekst. De får udleveret en berettende tekst – og brug for al den viden og de færdigheder, de bringer med sig ikke mindst fra danskundervisningen. Den ulæste tekst*, eleverne får udleveret til en start, fremstår helt uden oplysninger om hverken afsender/fortæller eller om hvornår og i hvilken forbindelse beretningen er blevet til. Så er det udfordringen gennem tekstanalyse og søgninger på nettet at afkode og fortolke den og om muligt placere den i en større sammenhæng. Det lyder ambitiøst, men gentagne forsøg viser, at det fungerer rigtig godt.
Jeg satser på at udfordre eleverne ved at lade dem gå på det, jeg kalder sporjagt. Se: https://www.youtube.com/watch?v=55yZU9c0-uE
Mens arbejdet står på, er der er fri søgning på internettet – og de koncentrerede makkerpar agerer som jægere, detektiver og sporhunde. De søger at få greb om selve teksten og skaffer sig udover det løbende oplysninger om alle de ord og spor i teksten, som kan bruges til at indkredse den ukendte fortæller og skaffe sikker grund under analysen, hvad angår tid, sted og handling.
Det viser det sig hurtigt, at 1.z er ganske gode til både at analysere og fortolke teksten og til at indkredse fortælleren og det, der synes at være karakteristisk for fortællerens måde at opfatte et lille udsnit af verden på.

Fra et sådant startpunkt får jeg åbnet for en forståelse for, hvad det vil sige at analysere og diskutere både kilder og historiske fremstillinger. Og jeg præsenterer eleverne for et lille blandet udvalg af tekster og tilgange, før vi – om ikke så længe tager fat på et tæt samspil mellem historie og dansk i et kronologiforløb, der leder frem mod DHO. Jeg anvender det danskforløb, som ligger her på hjemmesiden (https://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=2 ) og udvalgte fortællinger fra Familiebilleder.
Det vil jeg blogge om senere. Lige nu er jeg optaget af at koordinere indsatsen, så jeg fører en løbende dialog med min nære kollega, dansklæreren. Det viser sig, at vi er ret enige om i fællesskab at betone, hvor meget tekstanalyse og fortolkning fylder i begge fag. Og sammen vil vi – forud for DHO – forsøge at give eleverne en grundig indføring i, hvad faglig skrivning stiller af krav, og hvad det er vi hver især forventer af vores elever.

* Den anonymiserede tekst, jeg bruger her, er et uddrag af den engelske diplomat Robert Molesworths ” An Account of Denmark: As It Was in the Year 1692”. De to korte tekstklip handler om forholdene på Sjælland og om fortællerens indtryk af landskabet, befolkningen og den herskende politiske kultur.
Det er guf for sporhunde …

Geert Alex Nielsen Undervisning med Familiebilleder

De nære relationer – og nye udfordringer i dansk- og historieundervisningen (1)

Jeg glæder mig vildt til at komme i gang med Familiebilleder i min nye 1.z, hvor jeg både skal undervise i dansk og i historie. Det er en didaktisk dobbeltrolle, jeg ser frem til at skulle agere i, fordi jeg får optimal mulighed for at eksperimentere med en tæt koordineret planlægning og gennemførelse af de faglige samspil. Til alt held kan jeg undervejs også sparre med forskellige kolleger i begge fag, som vil afprøve i hvert fald nogle af de samme delforløb og tilgange.
Og hvad er det så, 1.z og jeg har gjort og vil gøre til en start? Det vil jeg berette om her og videre skitsere nogle ideer til, hvordan jeg tænker mig at disponere for at forberede eleverne bedst muligt på de udfordringer, der knytter sig til først kronologiforløb og så den fællesfaglig fordybelse, som i følge de nye læreplaner for stx leder frem mod elevernes DHO.
For at sikre så bredt udblik og så tæt samspil mellem fagene som muligt har jeg designet den nærmere indføring i både dansk og historie, så det valgte stof og materiale har afsæt i ”nære relationer”. Dermed lægger jeg forberedende op til at bruge bogen Familiebilleder og hjemmesidens resurser. Men jeg gør det på en sådan måde, at der bliver plads til mangfoldighed og mulighed for lystbetonede svinkeærinder i både undervisningens tilrettelæggelse og i tekst- og materialevalg. Samtidig får eleverne også mødt forskelligartede tekster, tilgange og erfaringsverdener, de selv senere – på eget initiativ – kan vende tilbage til og fordybe sig i.
I dansk laver vi først et lille forløb, der spænder over mange genrer. Opmærksomheden samler sig om sideløbende at introducere relevante analytiske fremgangsmåder. Det sker med bevidst tanke på at opbygge en større faglig metodebevidsthed undervejs.
Jeg har åbnet posen ved først at lade eleverne læse og arbejde med Karen Blixens korte fortælling ”De blå Øjne” i udgaven fra ”Vintereventyr” (1942). De bliver også præsenteret for Blixens egen oplæsning af teksten. I selve analysen har vi fokuseret på fortælleren, på fortællingens helt særlige mix af realistiske og magisk-fantastiske træk – og på de opfattelser af køn og kønsforskelle, der kan læses frem af teksten.
Vi har i fælleskab gjort os bevidste om, at det her handler om en nærlæsning af selve teksten og en fortolkning af de betydningsstukturer, som det viser sig, at den rummer.
Så har vi skiftet tekst og genre – uden at bevæge os særlig langt væk fra startpunktet: Jeg har nemlig linket op til en kort kulturjournalistisk tekst, ”Den seende Blixen” hvor Erik Skyum-Nielsen i et lille stykke kulturjournalistik fra Information reflekterer med afsæt i selvsamme, sælsomme tekst. Se: https://www.information.dk/kultur/2015/10/seende-blixen
På den måde får jeg introduceret en anden tilgang til litteratur, hvor teksten ikke får lov til at stå alene, men hvor fortolkeren tydeligt inddrager sig selv, Blixens livshistorie og hele den mytologi, der omgiver hendes forfatterskab og udforskningen af det.
Med disse få ting i bagagen vil 1.z og jeg i de kommende uger bevæge os videre omkring – se nærmere på et lille udvalg af kortprosa, lyriske tekster (digte og sange), beskæftige os med kortfilm og dokumentarer og også andre ikke-fiktive tekst typer. Og hele det udvalgte materialer vil blive samlet under de nære relationers store tematiske paraply.
Senere i denne uge skriver jeg så et nyt indlæg til bloggen. Her vil jeg fortælle om 1.z’s introduktion til historie, og i nærmest samme åndedrag satser jeg på at åbne forbindelser og bygge sproglige og tekstanalytiske broer, der leder frem mod et meningsfuldt, tæt og forpligtende samspil mellem de to store fællesfag.