Familie, køn og seksualitet som mulige problemfelter i AT-eksamen 2018

Temaet for årets studentereksamen i Almen studieforberedelse, AT 2018, er netop offentliggjort. Det hedder: Alternativer – ideer til forandring og fornyelse.
Det giver vide muligheder, men i opgaveformuleringens indledende indkredsning af overordnede problemstillinger får områderne seksualitet, familie og køn en fremtrædende placering.
”Traditionelle opfattelser af seksualitet, familie og køn presses af nye normaliteter, nye kombinationer og nye definitioner” … står der således på en fremskudt plads i den introducerende tekst, og ressourcerummet følger op med at foreslå indgange til f.eks.:
boformer – ”Livet i kollektivet”,
familietyper – ”Der er 37 versioner af familien!” – og
køn og kønsidentiteter – ”To køn – mange køn? Er der alternativer til en biologisk forståelse af køn?”
I relation til disse felter byder FAMILIEBILLLEDER og bogens hjemmeside på muligheder for både at få baggrundsviden, inspiration, relevante materialer og introduktioner til forskelle metodiske tilgange, som det vil være nærliggende at anvende i et fagligt samspil, som AT jo er.
Og så lige et enkelt råd fra bloggeren. Det vil være en god ide til en start at overveje, hvad alternativer egentlig er og hvordan det alternative skal forstås. Enhver opgaveløser og eksaminand vil efter min mening gøre sig selv en tjeneste ved indledningsvis at forholde sig til, hvordan alternativer skal opfattes i den konkrete opgaves sammenhæng.
Hvad betyder ’alternativ’ så, når det kommer til stykket? Her peger Den danske Ordbog på, at ordet betyder én af to eller evt. flere muligheder, der gensidigt udelukker eller kan træde i stedet for hinanden – ofte set i forhold til den mulighed, som først byder sig til.
Det sidstnævnte lidt lange i ordbogsforklaringen kræver nok en uddybende kommentar. Den mulighed, som siges først at byde sig til, gør det – må vi forestille os – som resultat eller konsekvens af magtforhold, tradition, konvention eller vanetænkning.
Forestillingen om det alternative har siden 1960’erne, hvor det blev hyppigt brugt, typisk været forbundet med tilløb til noget nyt og progressivt. Men den holder ikke længere. Det er gået med ’alternativer’ som det er gået med reformer. Engang var reformer noget vi forbandt med nybrud og fremskridt af positiv betydning for de mange. I dag kræver det mere end et faktatjek at afklare, hvad ordet egentlig betyder eller dækker over. Derfor: Sæt lige kurs og retning for, hvordan du i relation til din egen AT-problemformulering opfatter det alternative.
Og så god tænke- og skrivelyst!

VideoFlash: Familiebilleder – flerfaglighed og fordybelse

I det korte videoklip tillader jeg mig at flashe min bog og fortælle, hvordan Familiebilleder og bogens website kan bruges i gymnasieundervisningen i forbindelse med dansk-historieopgaven (DHO) på stx.
I den nye version af undervisningen forud for opgaveskrivningen opererer læreplanerne med et fælles fordybelsesforløb, som skal danne ramme og afsæt for 1.g-elevernes selvstændige arbejde med dansk-historieopgaven, version 2.0.
Der er verdenspremiere på det reformtiltag november 2017 – og de fleste af aktiviteterne med flerfaglig fordybelse, opgaveskrivning, fremlæggelse og formativ evaluering bliver gennemført for første gang i løbet af forårssemestret 2018.
Der er altså noget at kaste sig ud i og nye opgaver at løfte for såvel elever som for deres dansk- og historielærere. Og det er i den sammenhæng, jeg peger på potentialer og muligheder i et fælles fokuseret afsæt i det nære.
Familiebilleder – bog og website – åbner nemlig muligheder for at arbejde seriøst og både bredt og dybt med de tematiske felter identitet, kærlighed, køn og krop – med familien og de nære relationers natur-, kultur- og samfundshistorie.
Begge fag kan komme til fadet i et ligeværdigt samspil.
De nære relationer og deres forandring udgør nemlig et vigtigt tematisk krydsfelt, der kan give et stærkt meningsfyldt fagsamarbejde:
I dansk ligger det lige for arbejde med skønlitterære tekster, der beskæftiger sig med identitet, familierelationer, kærlighed i glidende skalaer og med seksualitet, køn og krop. Og til brug i den forbindelse har jeg samlet og designet en digital miniantologi – se http://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=2 – som jeg også henviser til i videoklippet.
Til brug i historieundervisningen er fortællingerne i Familiebilleder suppleret med en omfattende og overskuelig kildesamling – se http://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=13
Sammen kan miniantologi, udvalgte fortællinger fra Familiebilleder suppleret med eksempler fra kildesamlingen udgøre de centrale resurser i et stærkt fælles kronologiforløb forud for elevernes valg af emne og fokus til egne DHO-projekter. Og bog og website har både materiale, metodeintroduktioner og søgeværktøjer, der kan understøtte fordybelse og selvstændigt arbejde. Jeg vil endda foreslå at slippe eleverne løs og stille dem meget frit, når de i løbet af det fælles arbejde med kronologisk overblik og fordybelse har mødt udvalgte eksempler på de nære relationers forandring.
Familiebilleder gør det tydeligt, at historie nok handler om fortid, men også om levende mennesker her og nu. Og arbejdet med analyse og fortolkning af skønlitterære tekster bliver i samspillet mellem dansk og historie til en fælles åbning af låger til andre menneskers levede og oplevede liv og til andre(s) forestillingsverdener – i fortid og nutid og endda også i tænkt eller forestillet fremtid.
Alt dette øger mulighederne for stærkt elevinvolverende arbejde med livsnære temaer og problemstillinger.
Senere vil jeg her på bloggen introducere, dvs. skrive om og henvise til nye forslag til DHO-emner.

 

Ideer til SRP’er om familie, køn og kærlighed med afsæt i fransk og spansk

Familie, køn og kærlighed som tema i  en SRP-sammenhæng?!
Jeg har efter brainstorming med en gruppe af fransk- og spansklærere fået samlet en lang række godt blandede titler at foreslå. Fælles for de nævne bøger og film er, at de vil egne sig til at indgå i tofaglige opgaver, hvor samspillet – her mellem fransk eller spansk og historie – vil give mening og spillerum for begge medvirkende fag.

Fransk først:
I fransk vil f.eks. Emile Zola som repræsentant for naturalismen i Frankrig være et af de rigtig gode eksempler på en forfatter, som har fokus på familierelationer. Gennem romanerne om les Rougon-Macquart beskriver han en hel familie gennem flere generationer. Undertitlen er “Histoire naturelle et sociale d’une famille sous le Second Empire”. Zola bestræber sig på at påvise den determinisme, som mennesker er underlagt gennem belysning af de samfundskår, de vokser op i. Man kan se romanerne i forlængelse af Balzacs “Comédie humaine”, som er noget ældre og repræsenterer fransk romantisme og realismens begyndelse.
François Mauriac (1885-1970) er en repræsentant for det katolske Frankrig og den borgerlige familie. F.eks. “Le noed de vipère”.
Der er også flere nutidige eksempler:
Delphine de Vigan er meget kendt i Danmark, specielt for romanen “Rien ne s’oppose à la nuit”. Det er en autobiografisk beretning med hendes egen mor i centrum. Romanen viser igen den borgerlige familie, men også dens opløsning bag facaden, hvor der gemmer sig misbrug og bedrag m.v.
François Beigbeder er en kendt medieperson og forfatter, der i romanen “Un roman français” fortæller sin og sin famlies historie. Her får man som læser indblik i familiens forandring helt fra 1. Verdenskrig og til i dag.

Édouard Louis er både kendt i Danmark og meget aktuel i Frankrig. Han har bl.a. skrevet romanen “En finir avec Bellegueule”, som handler om hans egen opvækst i Nordfrankrig i et fattigt og socialt udsat miljø, der nærmest ligger under arbejderklassen.
Man kunne også nævne Michel Houellebecq som et eksempel på en forfatter, der dyrker familiens totale opløsning, hvorved individet kommer til at fremstå løsrevet og ensomt i et samfund, der mere eller mindre går i opløsning, mens det dyrker sin seksualitet på en mere eller mindre depraveret måde.

Og så til spansk:
Film af Pedro Almodóvar har særligt fokus på den stærke moderskikkelse og den fraværende far, samt forholdet mellem forældre og børn.
Men også på hemmeligheder om incest og drab, kvinder på randen af et nervøst sammenbrud, familieliv med utroskab og ulykkelig kærlighed:
”La flor de mi secreto”, Min hemmeligheds blomst (1996)
”Todo sobre mi madre”, Alt om min mor, (1999)
”Volver” (2006)
”Julieta” (2016) – også her er familietemaet i spil igen.
Mere klassisk spansk – skuespillet ”La casa de Bernarda Alba”, (Bernarda Albas hus) af Frederico García Lorca (1936).
”La casa de los esipíritus”, Åndernes hus af Isabel Allende (1982). Her møder læseren tre generationers oplevelser under militærdiktaturet i Chile – og et stærkt eksempel på magisk realisme.
”Biutiful er en mexicansk film fra 2010. Den er instrueret af Alejandro González Iñárritu og er filmet i Barcelona. Den handler om en mand i frit fald mod samfundets bund og mød døden og om den dysfunktionelle familie han efterlader sig
Filmatiseringen fra 1991 af forfatteren Laura Esquivels roman “Como agua para chocolate”, Hjerter i chili(1989) foregår i Mexico omkring revolutionen i 1910. En enke med tre døtre forventer, at den yngste skal vie sit liv til at passe på sin mor, da man har gjort sådan i generationer. Den yngste datters kærlighed til Pedro holdes i live gennem madlavning. Filmen er smæk fuld af magisk realisme …
Samlet set er der masser af spændende muligheder at gå løs på!