Idébank IV – DHO med afsæt i litteratur fra 1900-tallet

Dette er så det fjerde blogindlæg med forslag til litterære emner. De er udpeget, så de alle egner sig til indgående fagsamarbejde med historie, hvor det fælles fokus ligger på nære relationer – på familie og individ, på identitet, køn, seksualitet, kærlighed og alle de forskellige følelser, som binder os til hinanden, drager eller frastøder os.
Listen med forslag indleder jeg lige med at videregive en generel opskrift på, hvordan de nævnte litterære emner kan bringes i direkte samspil med historie.
Opskriften på den historiefaglige side af forberedelsen lyder så:
Start i FAMILIEBILLEDER. Udvælg den eller de historiefortællinger, der tematisk og kronologisk matcher dit valg af litterært emne. Læs det udvalgte stof og find yderligere materiale. Der vil være god hjælp at hente i den digitale kildesamling her på hjemmesiden. Både når det drejer sig om nyttige links til søgning og i form af et bredt tekstudvalg i selve samlingen.
Når du er kommet så langt, er du ved at være grundlæggende forberedt og klar til at modtage nærmere vejledning fra dine faglærere.

Det folkelige gennembrud, ca. 1900

Eros, kønsforskrækkelse og evolutionsforestillinger hos Johannes V. Jensen
Jeppe Aakjær i spændingsfeltet mellem landlig familieidyl og social kritik af underklassens livsvilkår på landet
Underklassens børne- og familieliv som stof og tema hos Martin Andersen Nexø
Frihed, erotisk forlokkelse, familieliv og død som stof og temaer i Marie Bregendahls forfatterskab
Knud Hjortøs forfatterskab som indgang til skildringer af kvinde-, by- og landliv
Familie, børn og kvinderettigheder i Thit Jensens værker

Tiden mellem ca. 1920 og 1945

Familiefællesskaber, livssyn, religiøsitet og moral med afsæt i romanen ”Fiskerne” eller afsnit fra tv-dramatiseringen af samme
Krop, følelsesliv og nære relationer i Knud Sønderbys romaner og skuespil
Moral, kærlighed og ægteskab i Poul Henningsens revyviser og indlæg i kulturdebatten
Borgerlige familieværdier som mental spændetrøje i Hans Scherfigs romanværker
Barndom, opdragelse og familieliv som stof og tema i Kjeld Abells ”Melodien der blev væk” og ”Eva aftjener sin barnepligt”
Børn og voksne, køn, magt og undertrykkelse som identitetsdannende komponenter i H.C. Branners forfatterskab
Erotisk fortryllelse som forestilling og realitet i Jørgen-Frantz Jacobsens roman ”Barbara” eller Niels Malmros’ filmatisering af samme
Kønsidentitet, magi, kærlighed og fantasi i Karen Blixens fortællinger og breve

Tiden efter 1945

Slægts- og familieforestillinger i Martin A. Hansens forfatterskab
Familieliv i efterkrigstiden – og tegneserien Far til fire og de første lille Per-film
Barndom, ægteskab og skilsmisse som stof og temaer hos Tove Ditlevsen
Seksualitet, poesi, kærester og hekseri i Frank Jægers Hverdagshistorier
Leif Panduro, familie, identitet og moralværdier i enten ”Rend mig i Traditionerne” (1958) eller ”De uanstændige” (1960)
Drengeidentiteter, pubertet seksualitet og tosomhed i Klaus Rifbjergs forfatterskab
Nære relationer, seksuel identitet og familieliv hos Christian Kampmann
Forstadsliv og børneopdagelse i Anders Bodelsens noveller
Charlotte Strandgaard om familie, krop, sex, menstruation, graviditet og abort
Samlivsformer, erotik og kærlighed i Suzanne Brøggers forfatterskab
Familie- og drengeliv hos Henning Mortensen
Dea Trier Mørch om kvindesolidaritet, komplicerede graviditeter og fødsler i ”Vinterbørn”
Køn, krop og identitet i Pia Tafdrups digtning
Opvækst, kærlighed, ansvar og stofmisbrug i Jakob Ejersbos noveller og romaner
Barndom og kvindeerfaringer i Vita Andersens forfatterskab
Familie- og parrelationer i Helle Helles tekstuniverser

Optakt til fordybelse – forberedelser til DHO

Op til julen 2017 skrev jeg her på bloggen om, hvad min 1.z og jeg lavede som optakt til højtiden. Kort fortalt undersøgte vi de forskellige forestillinger, vi individuelt og kollektivt bærer på om det, jeg valgte at kalde ”familie- og juletræsjulen”.

Siden nytår har vi så arbejdet videre med familietemaet i bredere forstand. Det er foregået i et kronologiforløb, der nu nærmer sig en afrunding.
I historie har vi brugt en række af historiefortællingerne fra FAMILIEBILLEDER og udvalgte kilder fra den store digitale kildesamling: http://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=13
For fortællingernes vedkommende har det i nævnte rækkefølge drejet sig om fortælling nr. 20, fortælling nr. 1 og fortællingerne nr. 3-4 + 6 til og med 15.
Vi tog afsæt bogens fremtidsscenarier og i dens indledende indkredsning af forskellige, udbredte opfattelser af, hvad en familie er og hvilken betydning det har for forståelsen af vores nære fællesskaber i både fortid og nutid. Undervejs inddrog vi som nævnt et lille udvalg af kilder og perspektivsættende tekster fra den digitale kildesamling.
Sammen satsede vi på at følge de store samfunds- og kulturforandringer og deres betydning i individets og de små fællesskabers perspektiv.
Kronologiforløbet dækkede fra senantikken – og i dansk sammenhæng fra vikingetid til 1920’erne og 1930’erne. Opmærksomheden har hele vejen været samlet sig om at udrede, hvordan den store historie har spillet sammen med almindelige menneskers liv og forestillinger om identitet, køn, krop og små fællesskaber i bredere forstand.
Og i intimt fagligt samspil har danskundervisningen arbejdet med enkelte antikke tekster og i øvrigt med materiale fra det historisk-tematiske forløb fra bogens hjemmeside:  http://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=2
På den måde beskæftigelsen med de litterære teksters skiftende tilværelsesfortolkninger bidraget væsentligt til både dybde og overblik i fagsamarbejdet.
Jeg skal i den forbindelse ikke glemme at præcisere, at vi i fællesskab også har haft fokus på såvel historie som litteraturfagenes både forskellige og beslægtede tilgange til analyse, fortolkning og formidling. Det meget vigtige aspekt vedrørende faglig formidling har vi i 1.z trænet så godt og omfattende som undervisningstiden rakte til.
Den side af den flerfaglige satsning handlede om at træne historiefortælling som (fler)faglig formidling.
Det er sket med en stærk understregning af, at glæden ved at selv at finde ud af og fortælle er helt vital.
Netop det vil jeg snarest skrive et kort blogindlæg om. Det vil kaste klart lys over, hvad det er for nogle udfordringer og muligheder den faglige fordybelse og arbejdet med DHO byder på.

Familie, køn og seksualitet som mulige problemfelter i AT-eksamen 2018

Temaet for årets studentereksamen i Almen studieforberedelse, AT 2018, er netop offentliggjort. Det hedder: Alternativer – ideer til forandring og fornyelse.
Det giver vide muligheder, men i opgaveformuleringens indledende indkredsning af overordnede problemstillinger får områderne seksualitet, familie og køn en fremtrædende placering.
”Traditionelle opfattelser af seksualitet, familie og køn presses af nye normaliteter, nye kombinationer og nye definitioner” … står der således på en fremskudt plads i den introducerende tekst, og ressourcerummet følger op med at foreslå indgange til f.eks.:
boformer – ”Livet i kollektivet”,
familietyper – ”Der er 37 versioner af familien!” – og
køn og kønsidentiteter – ”To køn – mange køn? Er der alternativer til en biologisk forståelse af køn?”
I relation til disse felter byder FAMILIEBILLLEDER og bogens hjemmeside på muligheder for både at få baggrundsviden, inspiration, relevante materialer og introduktioner til forskelle metodiske tilgange, som det vil være nærliggende at anvende i et fagligt samspil, som AT jo er.
Og så lige et enkelt råd fra bloggeren. Det vil være en god ide til en start at overveje, hvad alternativer egentlig er og hvordan det alternative skal forstås. Enhver opgaveløser og eksaminand vil efter min mening gøre sig selv en tjeneste ved indledningsvis at forholde sig til, hvordan alternativer skal opfattes i den konkrete opgaves sammenhæng.
Hvad betyder ’alternativ’ så, når det kommer til stykket? Her peger Den danske Ordbog på, at ordet betyder én af to eller evt. flere muligheder, der gensidigt udelukker eller kan træde i stedet for hinanden – ofte set i forhold til den mulighed, som først byder sig til.
Det sidstnævnte lidt lange i ordbogsforklaringen kræver nok en uddybende kommentar. Den mulighed, som siges først at byde sig til, gør det – må vi forestille os – som resultat eller konsekvens af magtforhold, tradition, konvention eller vanetænkning.
Forestillingen om det alternative har siden 1960’erne, hvor det blev hyppigt brugt, typisk været forbundet med tilløb til noget nyt og progressivt. Men den holder ikke længere. Det er gået med ’alternativer’ som det er gået med reformer. Engang var reformer noget vi forbandt med nybrud og fremskridt af positiv betydning for de mange. I dag kræver det mere end et faktatjek at afklare, hvad ordet egentlig betyder eller dækker over. Derfor: Sæt lige kurs og retning for, hvordan du i relation til din egen AT-problemformulering opfatter det alternative.
Og så god tænke- og skrivelyst!

VideoFlash: Familiebilleder – flerfaglighed og fordybelse

I det korte videoklip tillader jeg mig at flashe min bog og fortælle, hvordan Familiebilleder og bogens website kan bruges i gymnasieundervisningen i forbindelse med dansk-historieopgaven (DHO) på stx.
I den nye version af undervisningen forud for opgaveskrivningen opererer læreplanerne med et fælles fordybelsesforløb, som skal danne ramme og afsæt for 1.g-elevernes selvstændige arbejde med dansk-historieopgaven, version 2.0.
Der er verdenspremiere på det reformtiltag november 2017 – og de fleste af aktiviteterne med flerfaglig fordybelse, opgaveskrivning, fremlæggelse og formativ evaluering bliver gennemført for første gang i løbet af forårssemestret 2018.
Der er altså noget at kaste sig ud i og nye opgaver at løfte for såvel elever som for deres dansk- og historielærere. Og det er i den sammenhæng, jeg peger på potentialer og muligheder i et fælles fokuseret afsæt i det nære.
Familiebilleder – bog og website – åbner nemlig muligheder for at arbejde seriøst og både bredt og dybt med de tematiske felter identitet, kærlighed, køn og krop – med familien og de nære relationers natur-, kultur- og samfundshistorie.
Begge fag kan komme til fadet i et ligeværdigt samspil.
De nære relationer og deres forandring udgør nemlig et vigtigt tematisk krydsfelt, der kan give et stærkt meningsfyldt fagsamarbejde:
I dansk ligger det lige for arbejde med skønlitterære tekster, der beskæftiger sig med identitet, familierelationer, kærlighed i glidende skalaer og med seksualitet, køn og krop. Og til brug i den forbindelse har jeg samlet og designet en digital miniantologi – se http://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=2 – som jeg også henviser til i videoklippet.
Til brug i historieundervisningen er fortællingerne i Familiebilleder suppleret med en omfattende og overskuelig kildesamling – se http://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=13
Sammen kan miniantologi, udvalgte fortællinger fra Familiebilleder suppleret med eksempler fra kildesamlingen udgøre de centrale resurser i et stærkt fælles kronologiforløb forud for elevernes valg af emne og fokus til egne DHO-projekter. Og bog og website har både materiale, metodeintroduktioner og søgeværktøjer, der kan understøtte fordybelse og selvstændigt arbejde. Jeg vil endda foreslå at slippe eleverne løs og stille dem meget frit, når de i løbet af det fælles arbejde med kronologisk overblik og fordybelse har mødt udvalgte eksempler på de nære relationers forandring.
Familiebilleder gør det tydeligt, at historie nok handler om fortid, men også om levende mennesker her og nu. Og arbejdet med analyse og fortolkning af skønlitterære tekster bliver i samspillet mellem dansk og historie til en fælles åbning af låger til andre menneskers levede og oplevede liv og til andre(s) forestillingsverdener – i fortid og nutid og endda også i tænkt eller forestillet fremtid.
Alt dette øger mulighederne for stærkt elevinvolverende arbejde med livsnære temaer og problemstillinger.
Senere vil jeg her på bloggen introducere, dvs. skrive om og henvise til nye forslag til DHO-emner.

 

Ideer til SRP’er om familie, køn og kærlighed med afsæt i fransk og spansk

Familie, køn og kærlighed som tema i  en SRP-sammenhæng?!
Jeg har efter brainstorming med en gruppe af fransk- og spansklærere fået samlet en lang række godt blandede titler at foreslå. Fælles for de nævne bøger og film er, at de vil egne sig til at indgå i tofaglige opgaver, hvor samspillet – her mellem fransk eller spansk og historie – vil give mening og spillerum for begge medvirkende fag.

Fransk først:
I fransk vil f.eks. Emile Zola som repræsentant for naturalismen i Frankrig være et af de rigtig gode eksempler på en forfatter, som har fokus på familierelationer. Gennem romanerne om les Rougon-Macquart beskriver han en hel familie gennem flere generationer. Undertitlen er “Histoire naturelle et sociale d’une famille sous le Second Empire”. Zola bestræber sig på at påvise den determinisme, som mennesker er underlagt gennem belysning af de samfundskår, de vokser op i. Man kan se romanerne i forlængelse af Balzacs “Comédie humaine”, som er noget ældre og repræsenterer fransk romantisme og realismens begyndelse.
François Mauriac (1885-1970) er en repræsentant for det katolske Frankrig og den borgerlige familie. F.eks. “Le noed de vipère”.
Der er også flere nutidige eksempler:
Delphine de Vigan er meget kendt i Danmark, specielt for romanen “Rien ne s’oppose à la nuit”. Det er en autobiografisk beretning med hendes egen mor i centrum. Romanen viser igen den borgerlige familie, men også dens opløsning bag facaden, hvor der gemmer sig misbrug og bedrag m.v.
François Beigbeder er en kendt medieperson og forfatter, der i romanen “Un roman français” fortæller sin og sin famlies historie. Her får man som læser indblik i familiens forandring helt fra 1. Verdenskrig og til i dag.

Édouard Louis er både kendt i Danmark og meget aktuel i Frankrig. Han har bl.a. skrevet romanen “En finir avec Bellegueule”, som handler om hans egen opvækst i Nordfrankrig i et fattigt og socialt udsat miljø, der nærmest ligger under arbejderklassen.
Man kunne også nævne Michel Houellebecq som et eksempel på en forfatter, der dyrker familiens totale opløsning, hvorved individet kommer til at fremstå løsrevet og ensomt i et samfund, der mere eller mindre går i opløsning, mens det dyrker sin seksualitet på en mere eller mindre depraveret måde.

Og så til spansk:
Film af Pedro Almodóvar har særligt fokus på den stærke moderskikkelse og den fraværende far, samt forholdet mellem forældre og børn.
Men også på hemmeligheder om incest og drab, kvinder på randen af et nervøst sammenbrud, familieliv med utroskab og ulykkelig kærlighed:
”La flor de mi secreto”, Min hemmeligheds blomst (1996)
”Todo sobre mi madre”, Alt om min mor, (1999)
”Volver” (2006)
”Julieta” (2016) – også her er familietemaet i spil igen.
Mere klassisk spansk – skuespillet ”La casa de Bernarda Alba”, (Bernarda Albas hus) af Frederico García Lorca (1936).
”La casa de los esipíritus”, Åndernes hus af Isabel Allende (1982). Her møder læseren tre generationers oplevelser under militærdiktaturet i Chile – og et stærkt eksempel på magisk realisme.
”Biutiful er en mexicansk film fra 2010. Den er instrueret af Alejandro González Iñárritu og er filmet i Barcelona. Den handler om en mand i frit fald mod samfundets bund og mød døden og om den dysfunktionelle familie han efterlader sig
Filmatiseringen fra 1991 af forfatteren Laura Esquivels roman “Como agua para chocolate”, Hjerter i chili(1989) foregår i Mexico omkring revolutionen i 1910. En enke med tre døtre forventer, at den yngste skal vie sit liv til at passe på sin mor, da man har gjort sådan i generationer. Den yngste datters kærlighed til Pedro holdes i live gennem madlavning. Filmen er smæk fuld af magisk realisme …
Samlet set er der masser af spændende muligheder at gå løs på!