Hent opgaverne herunder som pdf:
Frie skrive- og fortælleopgaver med et personligt afsæt
Skrive- og fortælleopgaver med afsæt i FAMILIEBILLEDER, fortælling 1-20
Skrive- og fortælleopgaver med afsæt i bogens billedmateriale
Frie skrive- og fortælleopgaver med et personligt afsæt
Fortæl dig selv!
Du kan i en og samme proces forberede dig på at lave en præsentation – eller mere præcist en selvfortælling – i både en mundtlig og en skriftlig version.
Måske kan du i forberedelsesfasen vælge en makker, som kort interviewer dig om, hvem du er, og hvilken baggrund du har. I samme proces kan du på tilsvarende måde interviewe hende eller ham.
Begynd f.eks. med spørgsmål som: Hvor gammel er du, hvem er dine forældre – eller hvem bor du sammen med? Hvor bor og går du i skole, og hvad du laver i din fritid? Hvilke interesser har du – og hvilke mål og fremtidsforventninger har du?
Udfordringen i selvfortællingen er så, at du skal ordne og bruge af de oplysninger, som er kommet frem i samtalen.
Fortæl på grundlag af din makkers notater en historie om, hvem du er – og gerne vil ses som.
Det vil være en god ide, at du øver dig på at lave en mundtlig version (gerne i parsamarbejde med din interviewmakker). Efterfølgende kan du vælge at nedskrive fortællingen og overveje, hvad der sker, når du bevæger dig fra indøvet mundtlig fremstilling til en mere fast skriftlig form?
Fortæl et familiebillede
Gå på opdagelse i gamle fotoalbummer og i din families og dine venners nyere digitale billedsamlinger.
Vælg et billede, som fanger din opmærksomhed. Spørg dine forældre, bedsteforældre og andre familiemedlemmer og venner om alt det, du undervejs opdager, at du ikke ved om billedet, om din familiebaggrund og dine øvrige nære relationer.
Fortæl herefter om personerne og situationen.
Skrive- og fortælleopgaver med afsæt i FAMILIEBILLEDER, fortælling 1-20
Fortælling 1:
A:
Hvad er en familie?
Lav en skriftlig udredning af, hvordan fortællingen indkredser det, den opfatter som en familie.
Gå på sporjagt på internettet med det formål at få styr på, hvor familiebegrebet kommer fra, og hvordan det i forskellige sammenhæng bliver defineret. Kommentér nogle markante eksempler på de opfattelser, du finder.
B:
Tag udgangspunkt i fortælling 1, side 22. Forklar, hvorved irokeser-stammens opfattelse af familien (ifølge Lewis H. Morgan og Friedrich Engels) adskiller sig fra de herskende forestillinger i de omgivende hvide indvandrersamfund i USA.
C:
Undersøg, hvad fortælling 1 bruger nøgleordene Gud og gener til.
Inddrag og kommentér billedet og billedteksten på side 13.
Fortælling 2:
A:
Brug fortælling 2 og tekst 2 fra kildesamlingen på bogens hjemmeside som afsæt for en kort fortælling. Den skal handle om mennesker i jæger-, samler- og fangerkulturer, om hvordan de lever sammen i grupper i total afhængighed af sig selv og hinanden.
B:
Giv et kort referat af, hvordan fortælling 2 fremstiller konsekvenserne af bondesamfundenes opståen og udvikling med fokus på køn og familie.
Fortælling 3:
A:
Giv eksempler på, hvordan fortælling 3 belyser ligheder og forskelle mellem græske og romerske kulturtræk, som de kommer til udtryk i forbindelse med seksualitet.
Lav en sporjagt på internettet, og vurdér på den baggrund, om fortællingens opfattelser synes holdbare.
B:
Hvordan beskriver og forklarer fortælling 3, hvordan mennesker i de antikke samfund opfatter husstand og familie som? Inddrag også synet på kvinders og mænds roller og deres relationer til hinanden.
C:
Hvad sker der med de dominerende opfattelser af krop, køn og seksualmoral i det tidsrum, hvor kristendommen går fra at være en undergrunds- og minoritetsreligion til at blive statsreligion i Romerriget?
Fortælling 4:
A:
Hvordan ser en romersk iagttager på germanernes opfattelse af familien og af relationerne mellem mænd og kvinder?
Brug fortælling 4 og tekst 31 fra kildesamlingen på bogens hjemmeside, når du besvarer spørgsmålet.
B:
Hvad betød slægt og familietilhørsforhold for mænd og kvinder i middelalderens samfund?
Giv eksempler fra fortælling 4, og kommentér dem.
C:
Hvordan fremstiller fortælling 4 den katolske kirkes yderst komplekse syn på kvinden?
Lav en sporjagt på internettet som baggrund for at kommentere og kritisere fortællingen.
Fortælling 5:
A:
Hvor lang en historie har kernefamilien?
Hvad er fortællingens svar på spørgsmålet?
Find også eksempler på, hvad forskellige historikere og samfundsforskere mener om det samme spørgsmål.
Fortælling 6:
A:
Hvordan forklarer fortælling 6, at forfølgelsen af hekse får en så stor udbredelse netop i reformationstiden?
Lav en sporjagt på heksesager i Danmark – og vælg en ud til nærmere undersøgelse.
B:
Hvilket billede giver fortælling 6 og de illustrationer, som supplerer fortællingen, af den såkaldte heksesabbat? Og diskutér, om der er grundlag for en opfattelse af, at kulturkampen mod hekse og hekseri handler om at kontrollere seksualiteten og disciplinere kroppen.
Fortælling 7:
A:
Hvordan hænger indførelsen af enevælden i 1660 ifølge fortælling 7 sammen med synet på slægt og familierelationer?
Diskutér, hvad overgangen fra valg- til arvekongedomme kom til at betyde, og hvordan bestemmelserne harmonerer med de ændringer i opfattelsen af individ og fællesskab, og hvad det ellers får af konsekvenser for stændersamfundet og i udviklingen af det borgerligt dominerede samfund, som var på vej frem.
B:
Skriv en kort fortælling om, hvad det efterhånden voksende råderum for individet fik af konsekvenser for de forestillinger, mennesker gjorde sig om deres slægt, familie og fremtidige livsmuligheder.
C:
Skriv en fortælling om, hvorfor adgangen til at indgå ægteskab langtfra var åben for alle i stændersamfundet.
Fortælling 8:
A:
Find og kommentér med afsæt i fortælling 8 nogle eksempler på, hvordan synet på opdragelse og disciplinering kommer under forandringspres i 1700-tallet.
B:
Hvilket lys kaster fortælling 8 og tekst 51 i kildesamlingen på hjemmesiden over pietismens moralværdier og dens syn på familie og opdragelse.
Fortælling 9:
A:
Hvordan fremstiller fortælling 9 det herskende borgerlige ægteskabsmønster og synet på seksualitet?
B:
Giv eksempler på de meget forskellige opfattelser af, hvad mænd og kvinder kunne tillade sig, og diskutér betydningen af denne dobbelte moralske standard på seksuallivets område. Inddrag eventuelt tekst 73 og 75 fra den digitale kildesamling her på hjemmesiden.
Fortælling 10:
A:
Hvordan adskiller de forskellige sociale gruppers situation sig fra hinanden, når det drejer sig om seksualadfærd, samliv og ægteskab.
B:
Brug fortælling 10 som afsæt for en udredning af, hvordan en husstand og et hjem adskiller sig fra hinanden. Og sammenlign med resultatet af nogle ordbogsopslag.
Fortælling 11:
A:
Hvordan håndterer fortælling 11 de problemfelter, der knytter sig til kvinde- og manderoller i den borgerlige familie i klassesamfundet?
B:
Find illustrative eksempler på, hvordan moderniseringen af samfundet og kvindebevægelsens fremkomst fik indflydelse på, hvad kvinder kunne og måtte.
Fortælling 12:
A:
Hvilken betydning tillægger fortælling 12 husmoderen i arbejderfamilierne?
B:
Hvordan skildrer fortælling 12 børns vilkår omkring år 1900?
Og hvilke forandringer i befolkningsudvikling, sundhed og levealder synes at være på vej i det tidsrum?
C:
Tjek de oplysninger og vurderinger, fortællingen fremlægger – og find oplysninger og udsagn, som kan anvendes til at be- eller afkræfte fortællingens udlægning af forholdene.
Fortælling 13:
A:
Brug fortælling 13 og tekst 78 fra bogens digitale kildesamling som grundlag for en kort fortælling om, hvordan fremtidsudsigterne tegnede sig for børn født mellem ca. 1890 og 1914.
Fortælling 14:
A:
Skriv selv en fortælling på grundlag af bogens fortælling 14. Du skal fokusere på 1920’ernes og 1930’ernes kulturelle forandringer – som de kunne se ud i en ældre kvindes optik.
B:
Fortælling 14 registrerer mange kulturtræk og nye fænomener, som er forbundet med et moderne by- og forbrugerliv.
Vælg nogle få træk eller fænomener ud – og gå på sporjagt på nettet for at finde oplysninger og materiale til en kort uddybende fortælling.
Fortælling 15:
A:
Undersøg, hvordan fortælling 15 dækker kulturkampen for og imod kvinders ret til at bestemme over deres egen krop.
Inddrag mindst to af følgende tekster fra bogens digitale kildesamling – tekst 82, 86, 88-90.
Fortælling 16:
A:
Hvilke træk ved samfundsudviklingen fra 1940’erne til 1970’erne får – ifølge fortælling 16 – store konsekvenser for både familie- og arbejdsliv?
B:
Spørg dine bedsteforældre – eller eventuelt andre medlemmer af deres generation – om, hvordan hverdagslivet var i 1950’erne.
Lav derefter – med inddragelse af fortælling 16 og de nye oplysninger, du har skaffet dig – en ny fortælling om børne- og familieliv dengang
Fortælling 17:
A:
Hvad vil det sige at være ung – hvornår er man bare barn?
Brug dine egne oplevelser og erfaringer som afsæt for en kort diskussion af og med fortælling 17.
B:
Lav en sporjagt som grundlag for en fortælling om, hvornår og under hvilke omstændigheder opfattelserne af børn, barndom og ungdom har ændret sig afgørende gennem de seneste ca. hundrede år.
Fortælling 18:
A:
Nu er vi selv blevet fremmede, står der at læse i en afsnitsoverskrift på side 136.
Undersøg, hvilken mening udsagnet giver i fortælling 18 – og diskutér den holdning og vurdering, som ligger bag.
B:
Hvordan har familielivet det i dag?
Tag udgangspunkt i dine egne erfaringer – og diskutér dem i lyset af fortælling 18.
Fortælling 19:
A:
Betegnelsen den seksuelle revolution bliver ofte brugt til at pege på nogle store holdnings- og adfærdsændringer, der er indtruffet i løbet af 1900-tallet.
Lav en lille sporjagt – og brug oplysninger fra den, fra fortælling 19 og fra tekst 84, 97 og 104-108 fra den digitale kildesamling som grundlag for en ny fortælling.
B:
Skriv en fortælling eller et oplæg til diskussion i de store – og også paradoksale – forandringer, der er sket med befolkningens opfattelser af seksualitet, pornografi og nøgenhed i det offentlige rum fra 1960’erne til i dag.
Er det rigtigt, når fortælling 19, side 147 nederst påstår, at nøgenhed nu synes at virke pinligt lammende på mange – også på tværs af kulturer?
Fortælling 20:
A:
Forestillet fremtid:
Hvordan forestiller du dig, at din egen livssituation ser ud om tyve år?
B:
Hvilke udviklingstræk fra de fire skitser til fremtidsscenarier (fortælling 20) finder du mest realistiske – og hvorfor?
Kommentér også, hvilke de tænke udviklinger, du oplever som mest positive og negative.
Skrive- og fortælleopgaver med afsæt i bogens billedmateriale
Billedet, side 23:
Præsentér maleriet, beskriv dets motiv, og kommentér, hvordan kunstneren har valgt at bygge billedet op. Overvej, hvad det er for nogle fortællinger om moder, børn og moderlande, som kunstneren kommunikerer. Uddyb til sidst, hvordan billedet refererer til sin egen samtid.
Billedet, side 31:
Lav en lille sporjagt på oplysninger om billedet, og find også frem til forskellige beskrivelser og fortolkninger af det.
Fortæl på det grundlag en historie om de kultursammenstød og de fortolkninger af relationer mellem mænd og kvinder, som kan udlæses af billedfortællingen.
Billederne, side 36, 37, 38, 39 og 40:
Undersøg et eller flere af billederne med henblik på lave en kort fortælling, hvor du indkredser antikkens syn på krop, seksualitet, nøgenhed, påklædthed – synd og skam.
Billederne, side 42-43:
Find oplysninger om de tre 1400-tals billeder – og introducér dem. Lav på den baggrund en fortælling om de opfattelser af dyd og synd – krop og køn – som kommer til udtryk i malerierne.
Billedet, side 43:
Præsentér billedet, og analyser det som kilde til middelalderens religiøst farvede opfattelser af krop, seksualitet og synd.
Billedet, side 49:
Lav en sporjagt på oplysninger om og kommentarer til kalkmaleriet. Brug derefter dine egne billediagttagelser og resultaterne fra søgeprocessen som afsæt for at skrive din egen version af den fortælling, kalkmaleriets ophavsmænd foldede ud for kirkegængernes øjne. Og diskutér afslutningsvis, hvilken effekt billedet kan tænkes at have haft for 5-600 år siden.
Billedet, side 50:
Gå på sporjagt efter oplysninger om billedet og om den type begivenhed, det skildrer. Skriv på det grundlag en kort fortælling om et bondebryllup i 14-1500-tallet.
Billedet, side 56:
Søg oplysninger om den særlige genre eller billedtype, som maleriet indgår i. Fortæl med afsæt i en beskrivelse og analyse af billedet om de forestillinger om mennesker, familierelationer og natur, som billedet udfolder.
Billederne, side 58, 59, 61 og 62:
Brug et eller flere af billederne som udgangspunkt for en fortælling om de forestillinger om kvinder, seksualitet og hekseri, som malerierne og grafikken med forskellige vinklinger repræsenterer.
Billedet, side 65:
Gå på sporjagt efter oplysninger om det konkrete billede, og søg ligeledes viden om den særlige billed- og monumenttype, det tilhører.
Skriv på det grundlag en kort fortælling om familieværdier og om betydningen af at vedligeholde en slægtsrelateret mindekultur i et traditionelt samfund.
Billedet, side 69:
Hvad fortæller maleriet om det gode liv – og om familie, magt, religion og mytologi? Lav en sporjagt for at finde udsagn, der kan understøtte din egen beskrivelse og fortolkning af billedet.
Billedet, side 70:
Hvad sker der på billedet? Skriv på grundlag af dine iagttagelser om maleriet, og hvad det fortæller om hverdagslivet i en stor husstand i 1600-tallet.
Billedet, side 72:
Beskriv den situation, billedet fortæller om. Og giv en kortfattet forklaring på de adfærdsnormer, som ligger under og bag billedfortællingen.
Billedet, side 75:
Præsentér maleriet, og lav en fortælling om de adfærdsmønstre og den folkekultur, som kunstneren har valgt som motiv.
Billedet, side 79:
Hvad fortæller billedet om en borgerfamilie i 1600-tallet og om den grad af frirum, unge døtre havde?
Billedet, side 84:
Søg efter oplysninger om kunstneren, maleriet – herunder også eksempler på analyse og fortolkning af det. Skriv på det grundlag en fortælling om den lille gruppe af (let sporbare) personer, som maleriet sætter i scene og portrætterer.
Billedet, side 86:
Introducér maleriet – og lav en fortælling om den livssituation, unge giftefærdige kvinder fra borgerskabet typisk befandt sig i første halvdel af 1800-tallet. Det er et krav, at du undervejs i fortællingen inddrager og kommenterer billedet.
Billederne, side 87 og 88:
Lav med afsæt i de to maleriers tegneserieagtige fortælling en historie om kønsforskelle, seksualitet, normer og normoverskridelser i slutningen af 1700-tallet.
Billedet, side 92:
Lav din egen version af den historie, som maleriet fortæller.
Billedet, side 95:
Gå på sporjagt efter oplysninger om maleriet og om den familie, det skildrer. Skriv på grundlag af fortælling 11 og med inddragelse af maleriet om livet i den borgerlige familie – i spændingsfeltet mellem idealer, idyllisering og hverdagsvirkelighed.
Billedet, side 98:
Præsentér og beskriv billedet med fokus på den type situation, det skildrer. Kommentér i den forbindelse, hvad det fortæller om sanitære forhold og hjemmets indretning.
Billedet, side 100:
Lav en kort fortælling om levevilkår for fattige arbejderfamilier i byerne i anden halvdel af 1800-tallet. Søg selv oplysninger, og brug billedet og uddraget fra Herman Bangs reportage Nogle Fattigbesøg før Jul (1880) fra kildesamlingen (tekst 69).
Billedet, side 104:
Gå på sporjagt efter nærmere oplysninger om og kommentarer til maleriet. Skriv derefter en fortælling med fokus på billedets situationsbeskrivelse og den menneskelige tragedie, det fortæller om.
Billedet, side 106:
Vælg en pige fra maleriet, og giv hende et navn og en livsfortælling, hvor du anvender oplysninger fra fortælling 13 og 14.
Billedet, side 108 nederst:
Præsentér og beskriv billedet – og lav på den baggrund din egen version af en fortælling om, hvad der kan være gået forud for den situation, maleriet skildrer.
Billedet, side 110:
Tag udgangspunkt i den situation, billedet fremstiller. Undersøg, hvad lærere og forældre traditionelt måtte og i dag må, når det handler om at opdrage og retlede børn. Find også eksempler på aktuelle opfattelser af især forældres revselsesret.
Billedet, side 114:
Lav en fortælling på grundlag af en analyse af plakaten (side 114) og tekst 85 og 86 i den digitale kildesamling.
Billedet, side 124:
Hvad fortæller plakaten om familien? Brug din billedbeskrivelse og analyse som led i en kritisk undersøgelse af det samfunds- og familiesyn, som plakaten repræsenterer. Tag stilling til plakatens effekt som politisk kommunikation.
Billedet, side 137:
Lav en analyse af reklamen – og skriv en fortælling om de opfattelser af forbrug, kønsroller og kønsstereotyper, som både tekst og billede spiller på.
Billedet, side 143:
Tag udgangspunkt i både plakaten og oplysningerne i den tilføjede billedtekst. Foretag også en supplerende sporjagt for at finde flere eksempler på, hvor og hvordan plakaten har været anvendt.
Skriv en kort fortælling på baggrund af dine samlede resultater fra undersøgelsen.
Billedet, side 148:
Tag udgangspunkt i pressefotoet (portrættet). Lav en research – sporjagt – for at afdække den portrætterede persons baggrund, livshistorie og karriere.
Skriv på det grundlag en fortælling om personens helt særlige livshistorie, og hvad den kan illustrere om synet på køn, krop, pornografi (pornoficering), kunst og politik.
Billedet, side 151:
Beskriv familien på fotografiet – og sammenlign med din egen familie.
Billedet, side 173:
Søg nærmere oplysninger om det større udsmykningsarbejde, billedet indgår i. Skriv derefter en fortælling om det konkrete motiv og den fortolkning af bibelhistorien, som det repræsenterer. Find og kommentér også eksempler på, hvordan og til hvad gengivelser og bearbejdninger af billedet er blevet anvendt til.
Billedet, side 205:
Hvad fortæller maleriet om lyst, længsel og lidenskab? Undersøg og kommentér ligeledes andre arbejder af samme kunstner.