Ideer til SRP’er om familie, køn og kærlighed med afsæt i engelsk

Familie, køn og kærlighed som tema i  en SRP-sammenhæng?!
Jeg har efter brainstorming sammen med et par engelsklærere en lang række godt blandede titler at foreslå. Fælles for de nævne bøger og film er, at de vil egne sig til at indgå i tofaglige opgaver, hvor samspillet – her mellem engelsk og historie- vil give mening og spillerum for begge fag.

I engelsk vil det være oplagt at vælge klassikere som Jane Austens ”Sense and Sensibility” (1811) eller ”Pride and Prejudice” (1813). Der er i den sammenhæng også filmatiseringer og tv-drama-produktioner at trække på, når det gælder forestillinger om den romantiske kærlighed, kvinders reelle muligheder og udfordringer på ægteskabsmarkedet.
Og som SRP-skriver kan du i realiteten komme vidt omkring med afsæt i meget forskellige skønlitterære værker og spillefilm. Uden større logik og orden end brainstormingens viderebringer jeg derfor en lang stribe forslag, det kan være en ide at tjekke ud:
Anthony Doerr: “All the Light we Cannot See” (2014)
Ken Follett: “Fall of Giants” (2010), “Winter of the World” (2012), “Edge of Eternity” (2014)
Tracy Chevalier: “Girl with a Pearl Earring” (1999)
J.M. Coetzee: “Life and Times of Michael K” (1983)
Ian McEwan: “Atonement” (2001)
Alice Walker: “The Colour Purple” (1982)
Harper Lee: “To Kill a Mockingbird” (1960)
Jo Baker: “Longbourn” (2014)
Pat Barker: “Union Street” (1982)
Stephenie Meyer: “Twilight” (2005), “New Moon” (2006), “Eclipse” (2007), “Breaking Dawn” (2008)
George R.R. Martin: A Song of Ice and Fire-series: “A Game of thrones” (1998), “A Clash of Kings” (1998), “A Storm of Swords” (2000), “A Feast for Crows” (2005), “A Dance with Dragons” (2011)
Siri Husvedt: ”What I loved” (2003)
Jonathan Safran Foer: “Extremely Loud & Incredibly Close” (2005)
Laura Ingalls Wilder: “Little House in the Big Woods” (1932), “Farmer Boy” (1933), “Little House on the Prairie” (1935), “On the Banks of Plum Creek” (1937), “By the Shores of Silver Lake” (1939), “The Long Winter” (1940), “Little Town on the Prairie” (1941), “These Happy Golden Years” (1943), “On the Way Home” (1962), “The First Four Years” (1971). “West From Home” (1974)
Og hvad britisk og amerikansk film angår en lille blandet buket: “Vera Drake” (2004), ”The Kids are All Right” (2010), “Revolutionary Road” (2008), “American beauty” (1999), “20th Century Women” (2017), “About a Boy”, (2002), ”Moonlight” (2016).

Familie, køn og kærlighed som tema i SRP-opgaver

Vi skriver september, og det er ved at være sæson for valg af emne og fag i forbindelse med SRP. Derfor har jeg spurgt mig for blandt mine kolleger i sprogfagene, om ikke de tematiske felter identitet, køn, kærlighed og familieliv kunne være frugtbare mødesteder og omdrejningspunkter i større skriftlige opgaver med fokus på de nære relationer og det levede og oplevede liv.
Jeg forestiller mig opgaver, hvor elever med højniveau i engelsk, fransk, spansk eller tysk vælger at analysere litterære værker eller film, der beskæftiger sig med de nævnte temaer og gør det i fagligt samspil med samfundsfag og måske især med historie.
I sådanne forbindelser ligger det lige for at trække på det materiale og de muligheder Familiebilleder – bog og hjemmeside – byder på.
Så hvis du som kommende SRP-skriver synes, det lyder inspirerende, bør du tage fat i din egne lærere eller vejledere – men lige her og nu kan du få de første input, så du kan forberede og måske kickstarte processen. Så hold øje med, hvad der sker på bloggen i de kommende dage.

Fortidens idealer fylder, når det gælder familien

Familiebilleder har fundet vej til Kristeligt Dagblads kulturtillæg, lørdag den 9. september 2017. I en interviewsamtale med journalist Sara Maarup Thomsen fik jeg som forfatter til bogen, som historiker og iagttager lejlighed og spalteplads til at kommentere livets mangfoldighed, som det aktuelt leves, i et lidt større kulturhistorisk perspektiv.
Artiklen – genfind den på avisens hjemmeside eller via Infomedia – er pudsigt nok illustreret med et foto, som adskiller sig markant fra billedstoffet i Familiebilleder. Det kan i en undervisningssammenhæng være værd at forholde sig til, hvori de store forskelle består.
Se blot nærmere på interviewets skal vi sige dækbillede fotograferet af Camilla Stephan/ritzau,https://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/fortidens-idealer-fylder-naar-det-gaelder-familien

Det kan endda isoleret betragtet give god mening, træning i billedbeskrivelse og skarpt fokuseret billedanalyse og kildekritik at se nærmere på den illustration fra avisen for nærmere at undersøge, hvad den forestiller eller dokumenterer.

Familiefortællinger og genetik … SRP og undervisning

I Kulturtillægget til dagbladet Politiken, den 26. august 2017, skriver journalist og forfatter Camilla Stockmann om identitetsrod og herkomstkuller.
Det er sådan, hun vælger at vinkle sin personligt farvede historie om, hvad der sker – eller kan ske – når man selv sender en spytprøve til DNA-test.
Det bliver sat stort op i lørdagsavisen. Blikfanget og introduktionen til artiklen får en central plads på selve avisens forside. Det er et valg, der synes truffet helt uafhængigt af, at der i det store redaktionelle perspektiv ikke kan siges at være tale om Breaking News.
Camilla Stockmann personliggør i virkeligheden blot det samme set up, som bærer hotel- og rejseportalen momondos ca. et år gamle virale reklamekampagne ” LET’S OPEN OUR WORLD”. Den kampagne havde og har selvfølgelig til formål at få alverdens forbrugere til at rejse mere. Men den arrangerer elegant sit forehavende som led i en bestræbelse på at få os alle sammen til at droppe vores fordomme om andre mennesker forstået som fremmede – og i stedet rejse ud og møde dem. Og rejsen ud i verden bliver almindeligvis, er det påstanden, begrænset af vores fordomme.
Det paradoksale er i virkeligheden, at vores præferencer, vores forforståelse af os selv og vores viden om egen familiehistorie i mange tilfælde viser sig at være både begrænset og forskellig fra, hvad vores gener kan fortælle om vores naturhistorie – også den mere individuelle side af den.
Det er i den forbindelse, anvendelsen af DNA-tests bliver det centrale omdrejningspunkt. Vejen til at nedbryde fordomme og motivere os til at flytte os mere både fysisk og mentalt involverer i momondos univers afkodning af vores – viser det sig i videoerne – meget uventet sammensatte, personlige arvemasse. Se de korte klip på youtube, på Facebook eller direkte på adressen: http://www.momondo.dk/letsopenourworld/ .
Og med samme greb og fra næsten samme hjørne tager Camilla Stockmanns fortælling fat. Hun vælger endda samme private firma, AncestryDNA, til at stå for analysen af sin spytprøve.
Nogen tid senere ankommer en svarmail fra firmaet med oplysninger om, at den analyserede prøve i hendes tilfælde stammer fra en person, der er 45 procent skandinavisk, 28 procent britisk, 19 procent fastlands-vesteuropæisk, 8 procent østeuropæisk og under 1 procent iberisk. Altså en 100 procents europæer! Og så kunne de flettede store og små historier slutte cirka her, men den går ikke …
De mentale udfordringer i forbindelse med testen opstår – er det Stockmanns påstand – først som efterreaktion, når resultatet kommer og afdækker, at den afkodede genprofil kolliderer med, hvad det testede individ troede, vidste og i forvejen havde fået fortalt om sin egen familiehistorie. Så kommer der akut rod i identiteten på grund af uoverensstemmelser mellem DNA-profil og familiestamtræ: Hvor fanden kommer de 28% procent brite fra? Noget stemmer ikke helt overens …
Her foreslår jeg, at vi slipper Camilla Stockmanns featureartikel og i stedet ser dens emnefelt som muligt afsæt for en stor skriftlig opgave i de gymnasiale uddannelser.
Hvad med en SRP med et fagligt samspil mellem biologi – eller bioteknologi – på den ene side og historie på den anden? Et sådant projekt vil meget vel kunne have fagligt udbytte af at trække på en eller flere af fortællingerne i Familiebilleder og på bogens digitale supplement i form af kilder, ramme- og perspektivsættere.
Det vil både være oplagt at arbejde med lange linjer og afgrænsede perioder og endda at relatere ti (egen) familiehistorie, til evolution og globale vandringer. Og det vil være mindst lige så oplagt at se på problemfelter, hvor religion, seksual- og samfundsmoral udvikler sig i samspil og i mere eller mindre åben konflikt med hinanden. Fra oldtid til nutid.
Også i den daglige historieundervisning vil det ofte være en relevant ide at trække en spormetode som DNA-analysen med ind i et flerfagligt udredningsarbejde, der beskæftiger sig med, hvem vi var og hvem vi er. Arkæologers og historikeres samarbejde med genetikere og geogenetikere (tjek endelig ordets betydning!) er allerede godt i gang med at give os analyseresultater, der lægger op til løbende omskrivning af ikke mindst de ældre og tidligt moderne faser af vores fælles globale historie. Som afsæt for historieskrivning , projektarbejde og ikke mindst undervisning i disse aspekter af vores sammensatte historie kan de små virale videoer fra momondo og en featureartikel som Camilla Stockmanns måske få deres eget efterliv.
Og det kan i sammenhængen være godt at vide, at Familiebilleder har disse tilgange til de nære relationers natur-, kultur- og samfundshistorier repræsenteret direkte i bogens eget DNA.

Familiebilleder har nu fået en blog

Følg med her, lige fra fortællingens tidligste anslag. Vi holder snigpremiere på bogens site og blog fra 1. august 2017.

FAMILIEBILLEDER som e-bog og på papir bliver sendt på markedet den 4. august – og så bliver der lukket op til fortællinger om og inviteret til nærmere undersøgelser af familieliv og de nære relationers natur-, kultur- og samfundshistorie.

På bloggen vil jeg fortælle og kommentere i og på tværs af følgende emnekatagorier:

Nære relationer i tid og rum

Undervisning med Familiebilleder

Fortælling – fortolkning – formidling

Tilgange og metodeting

Blandet – og andet …