De nære relationer – og nye udfordringer i dansk og historieundervisningen (2)

Historie er de 3 F’er, siger jeg indledningsvis til eleverne i min 1.z: FAG, FORTID og FORTÆLLLING.
Og hvis det emnemæssigt meget brede fag rigtigt skal vække interesse og give mening gælder det om at vise dem, at historie handler om mennesker – altså om os. Om vores identitet og nære relationer og om vores forhold til den hyperkomplicerede virkelighed, vi alle sammen både er produkter af og i fremtiden skal agere videre i.
Så i konsekvens af det – og i et endnu større perspektiv – er historie på samme tid både bevidsthedsudviklende videnskab og fortællinger om (næsten) alt – og også VORES historie. Spørg blot den gennemgående fortæller i DR’s ”Historien om Danmark”
Alt det her tankevækkende om historie, bevidsthed, historiebrug og -fortælling vil være noget, 1.z og jeg gang på gang vender tilbage til og fordyber os i.
Helt konkret vælger jeg i de første lektioner at introducere faget ved at lade eleverne beskæftige sig indgående med en fuldstændig anonymiseret tekst. De får udleveret en berettende tekst – og brug for al den viden og de færdigheder, de bringer med sig ikke mindst fra danskundervisningen. Den ulæste tekst*, eleverne får udleveret til en start, fremstår helt uden oplysninger om hverken afsender/fortæller eller om hvornår og i hvilken forbindelse beretningen er blevet til. Så er det udfordringen gennem tekstanalyse og søgninger på nettet at afkode og fortolke den og om muligt placere den i en større sammenhæng. Det lyder ambitiøst, men gentagne forsøg viser, at det fungerer rigtig godt.
Jeg satser på at udfordre eleverne ved at lade dem gå på det, jeg kalder sporjagt. Se: https://www.youtube.com/watch?v=55yZU9c0-uE
Mens arbejdet står på, er der er fri søgning på internettet – og de koncentrerede makkerpar agerer som jægere, detektiver og sporhunde. De søger at få greb om selve teksten og skaffer sig udover det løbende oplysninger om alle de ord og spor i teksten, som kan bruges til at indkredse den ukendte fortæller og skaffe sikker grund under analysen, hvad angår tid, sted og handling.
Det viser det sig hurtigt, at 1.z er ganske gode til både at analysere og fortolke teksten og til at indkredse fortælleren og det, der synes at være karakteristisk for fortællerens måde at opfatte et lille udsnit af verden på.

Fra et sådant startpunkt får jeg åbnet for en forståelse for, hvad det vil sige at analysere og diskutere både kilder og historiske fremstillinger. Og jeg præsenterer eleverne for et lille blandet udvalg af tekster og tilgange, før vi – om ikke så længe tager fat på et tæt samspil mellem historie og dansk i et kronologiforløb, der leder frem mod DHO. Jeg anvender det danskforløb, som ligger her på hjemmesiden (http://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=2 ) og udvalgte fortællinger fra Familiebilleder.
Det vil jeg blogge om senere. Lige nu er jeg optaget af at koordinere indsatsen, så jeg fører en løbende dialog med min nære kollega, dansklæreren. Det viser sig, at vi er ret enige om i fællesskab at betone, hvor meget tekstanalyse og fortolkning fylder i begge fag. Og sammen vil vi – forud for DHO – forsøge at give eleverne en grundig indføring i, hvad faglig skrivning stiller af krav, og hvad det er vi hver især forventer af vores elever.

* Den anonymiserede tekst, jeg bruger her, er et uddrag af den engelske diplomat Robert Molesworths ” An Account of Denmark: As It Was in the Year 1692”. De to korte tekstklip handler om forholdene på Sjælland og om fortællerens indtryk af landskabet, befolkningen og den herskende politiske kultur.
Det er guf for sporhunde …

VideoFlash: Familiebilleder – flerfaglighed og fordybelse

I det korte videoklip tillader jeg mig at flashe min bog og fortælle, hvordan Familiebilleder og bogens website kan bruges i gymnasieundervisningen i forbindelse med dansk-historieopgaven (DHO) på stx.
I den nye version af undervisningen forud for opgaveskrivningen opererer læreplanerne med et fælles fordybelsesforløb, som skal danne ramme og afsæt for 1.g-elevernes selvstændige arbejde med dansk-historieopgaven, version 2.0.
Der er verdenspremiere på det reformtiltag november 2017 – og de fleste af aktiviteterne med flerfaglig fordybelse, opgaveskrivning, fremlæggelse og formativ evaluering bliver gennemført for første gang i løbet af forårssemestret 2018.
Der er altså noget at kaste sig ud i og nye opgaver at løfte for såvel elever som for deres dansk- og historielærere. Og det er i den sammenhæng, jeg peger på potentialer og muligheder i et fælles fokuseret afsæt i det nære.
Familiebilleder – bog og website – åbner nemlig muligheder for at arbejde seriøst og både bredt og dybt med de tematiske felter identitet, kærlighed, køn og krop – med familien og de nære relationers natur-, kultur- og samfundshistorie.
Begge fag kan komme til fadet i et ligeværdigt samspil.
De nære relationer og deres forandring udgør nemlig et vigtigt tematisk krydsfelt, der kan give et stærkt meningsfyldt fagsamarbejde:
I dansk ligger det lige for arbejde med skønlitterære tekster, der beskæftiger sig med identitet, familierelationer, kærlighed i glidende skalaer og med seksualitet, køn og krop. Og til brug i den forbindelse har jeg samlet og designet en digital miniantologi – se http://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=2 – som jeg også henviser til i videoklippet.
Til brug i historieundervisningen er fortællingerne i Familiebilleder suppleret med en omfattende og overskuelig kildesamling – se http://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=13
Sammen kan miniantologi, udvalgte fortællinger fra Familiebilleder suppleret med eksempler fra kildesamlingen udgøre de centrale resurser i et stærkt fælles kronologiforløb forud for elevernes valg af emne og fokus til egne DHO-projekter. Og bog og website har både materiale, metodeintroduktioner og søgeværktøjer, der kan understøtte fordybelse og selvstændigt arbejde. Jeg vil endda foreslå at slippe eleverne løs og stille dem meget frit, når de i løbet af det fælles arbejde med kronologisk overblik og fordybelse har mødt udvalgte eksempler på de nære relationers forandring.
Familiebilleder gør det tydeligt, at historie nok handler om fortid, men også om levende mennesker her og nu. Og arbejdet med analyse og fortolkning af skønlitterære tekster bliver i samspillet mellem dansk og historie til en fælles åbning af låger til andre menneskers levede og oplevede liv og til andre(s) forestillingsverdener – i fortid og nutid og endda også i tænkt eller forestillet fremtid.
Alt dette øger mulighederne for stærkt elevinvolverende arbejde med livsnære temaer og problemstillinger.
Senere vil jeg her på bloggen introducere, dvs. skrive om og henvise til nye forslag til DHO-emner.