Idébank IV – DHO med afsæt i litteratur fra 1900-tallet

Dette er så det fjerde blogindlæg med forslag til litterære emner. De er udpeget, så de alle egner sig til indgående fagsamarbejde med historie, hvor det fælles fokus ligger på nære relationer – på familie og individ, på identitet, køn, seksualitet, kærlighed og alle de forskellige følelser, som binder os til hinanden, drager eller frastøder os.
Listen med forslag indleder jeg lige med at videregive en generel opskrift på, hvordan de nævnte litterære emner kan bringes i direkte samspil med historie.
Opskriften på den historiefaglige side af forberedelsen lyder så:
Start i FAMILIEBILLEDER. Udvælg den eller de historiefortællinger, der tematisk og kronologisk matcher dit valg af litterært emne. Læs det udvalgte stof og find yderligere materiale. Der vil være god hjælp at hente i den digitale kildesamling her på hjemmesiden. Både når det drejer sig om nyttige links til søgning og i form af et bredt tekstudvalg i selve samlingen.
Når du er kommet så langt, er du ved at være grundlæggende forberedt og klar til at modtage nærmere vejledning fra dine faglærere.

Det folkelige gennembrud, ca. 1900

Eros, kønsforskrækkelse og evolutionsforestillinger hos Johannes V. Jensen
Jeppe Aakjær i spændingsfeltet mellem landlig familieidyl og social kritik af underklassens livsvilkår på landet
Underklassens børne- og familieliv som stof og tema hos Martin Andersen Nexø
Frihed, erotisk forlokkelse, familieliv og død som stof og temaer i Marie Bregendahls forfatterskab
Knud Hjortøs forfatterskab som indgang til skildringer af kvinde-, by- og landliv
Familie, børn og kvinderettigheder i Thit Jensens værker

Tiden mellem ca. 1920 og 1945

Familiefællesskaber, livssyn, religiøsitet og moral med afsæt i romanen ”Fiskerne” eller afsnit fra tv-dramatiseringen af samme
Krop, følelsesliv og nære relationer i Knud Sønderbys romaner og skuespil
Moral, kærlighed og ægteskab i Poul Henningsens revyviser og indlæg i kulturdebatten
Borgerlige familieværdier som mental spændetrøje i Hans Scherfigs romanværker
Barndom, opdragelse og familieliv som stof og tema i Kjeld Abells ”Melodien der blev væk” og ”Eva aftjener sin barnepligt”
Børn og voksne, køn, magt og undertrykkelse som identitetsdannende komponenter i H.C. Branners forfatterskab
Erotisk fortryllelse som forestilling og realitet i Jørgen-Frantz Jacobsens roman ”Barbara” eller Niels Malmros’ filmatisering af samme
Kønsidentitet, magi, kærlighed og fantasi i Karen Blixens fortællinger og breve

Tiden efter 1945

Slægts- og familieforestillinger i Martin A. Hansens forfatterskab
Familieliv i efterkrigstiden – og tegneserien Far til fire og de første lille Per-film
Barndom, ægteskab og skilsmisse som stof og temaer hos Tove Ditlevsen
Seksualitet, poesi, kærester og hekseri i Frank Jægers Hverdagshistorier
Leif Panduro, familie, identitet og moralværdier i enten ”Rend mig i Traditionerne” (1958) eller ”De uanstændige” (1960)
Drengeidentiteter, pubertet seksualitet og tosomhed i Klaus Rifbjergs forfatterskab
Nære relationer, seksuel identitet og familieliv hos Christian Kampmann
Forstadsliv og børneopdagelse i Anders Bodelsens noveller
Charlotte Strandgaard om familie, krop, sex, menstruation, graviditet og abort
Samlivsformer, erotik og kærlighed i Suzanne Brøggers forfatterskab
Familie- og drengeliv hos Henning Mortensen
Dea Trier Mørch om kvindesolidaritet, komplicerede graviditeter og fødsler i ”Vinterbørn”
Køn, krop og identitet i Pia Tafdrups digtning
Opvækst, kærlighed, ansvar og stofmisbrug i Jakob Ejersbos noveller og romaner
Barndom og kvindeerfaringer i Vita Andersens forfatterskab
Familie- og parrelationer i Helle Helles tekstuniverser

Familie, køn og seksualitet som mulige problemfelter i AT-eksamen 2018

Temaet for årets studentereksamen i Almen studieforberedelse, AT 2018, er netop offentliggjort. Det hedder: Alternativer – ideer til forandring og fornyelse.
Det giver vide muligheder, men i opgaveformuleringens indledende indkredsning af overordnede problemstillinger får områderne seksualitet, familie og køn en fremtrædende placering.
”Traditionelle opfattelser af seksualitet, familie og køn presses af nye normaliteter, nye kombinationer og nye definitioner” … står der således på en fremskudt plads i den introducerende tekst, og ressourcerummet følger op med at foreslå indgange til f.eks.:
boformer – ”Livet i kollektivet”,
familietyper – ”Der er 37 versioner af familien!” – og
køn og kønsidentiteter – ”To køn – mange køn? Er der alternativer til en biologisk forståelse af køn?”
I relation til disse felter byder FAMILIEBILLLEDER og bogens hjemmeside på muligheder for både at få baggrundsviden, inspiration, relevante materialer og introduktioner til forskelle metodiske tilgange, som det vil være nærliggende at anvende i et fagligt samspil, som AT jo er.
Og så lige et enkelt råd fra bloggeren. Det vil være en god ide til en start at overveje, hvad alternativer egentlig er og hvordan det alternative skal forstås. Enhver opgaveløser og eksaminand vil efter min mening gøre sig selv en tjeneste ved indledningsvis at forholde sig til, hvordan alternativer skal opfattes i den konkrete opgaves sammenhæng.
Hvad betyder ’alternativ’ så, når det kommer til stykket? Her peger Den danske Ordbog på, at ordet betyder én af to eller evt. flere muligheder, der gensidigt udelukker eller kan træde i stedet for hinanden – ofte set i forhold til den mulighed, som først byder sig til.
Det sidstnævnte lidt lange i ordbogsforklaringen kræver nok en uddybende kommentar. Den mulighed, som siges først at byde sig til, gør det – må vi forestille os – som resultat eller konsekvens af magtforhold, tradition, konvention eller vanetænkning.
Forestillingen om det alternative har siden 1960’erne, hvor det blev hyppigt brugt, typisk været forbundet med tilløb til noget nyt og progressivt. Men den holder ikke længere. Det er gået med ’alternativer’ som det er gået med reformer. Engang var reformer noget vi forbandt med nybrud og fremskridt af positiv betydning for de mange. I dag kræver det mere end et faktatjek at afklare, hvad ordet egentlig betyder eller dækker over. Derfor: Sæt lige kurs og retning for, hvordan du i relation til din egen AT-problemformulering opfatter det alternative.
Og så god tænke- og skrivelyst!

Historiekonkurrencen 2017-2018: “Min familie — herfra min verden går”

Regina Olsen fra Historielærerforeningen publicerede den 15. august 2017 følgende opslag på historielaerer.dk:
For 12. gang udskriver Historielærerforeningen for gymnasiet og HF i samarbejde med den europæiske historikersammenslutning EUSTORY årets historiekonkurrence.
Årets tema er: ’Min familie – herfra min verden går’. Familien er centrum for megen historiefortælling. Hvordan ser en moderne fortolkning af familier og historie ud?
Med udgangspunkt i egen eller andres familier opfordres gymnasieleverne til at give deres bud på, hvordan fortællinger og historier om familien kan undersøges og formidles.
Med dette emne er der både mulighed for at arbejde med den nære eller lokale historie eller se ud i verden og undersøge familie og historie i et mere globalt perspektiv.
Det er en fordel, at der arbejdes med selvfundet materiale, og dette emne egner sig måske særligt godt til at kombinere et nært eller lokalt fokus med en bredere kontekst.
Formidlingsaspektet er vigtigt – både indpakning og indhold tæller i den samlede bedømmelse.
Produktet kan variere meget: fra den klassiske undersøgelse til fremstillingen af en erindringskuffert. De senere år er videopræsentationer blevet meget populære som bidrag, og der er indleveret mange flotte besvarelser i den genre. Nyhedsartikler, hjemmesider og måske en app, kunne også være relevante produkter. I sidste ende er det sammenhængen mellem formidling og budskabet der tæller mest.
Produktet skal afleveres 5/2 2018 — flere informationer følger, så følg med på historielaerer.dk og på Facebook.
Her slutter selve opslaget, men jeg blogger kort videre og stiller mig bag en stærk opfordring til at tage fat og deltage i konkurrencen.
Det er, synes jeg som selv har fordybet mig i de nære relationers store betydning, et rigtig godt valg at sætte fokus på familien lige nu.
Både set i forhold til den nye læseplans betoning af skrivning i historie, historiefortælling, refleksiv tilgang til (egen) identitet og aktiv elevinvolvering.
Afsæt i de nære relationer og deres forandring vil, er jeg sikker på, give opgaveløserne righoldige muligheder. Både for at komme langt omkring og ned i dybe overvejelser omkring hvem vi er, hvor vi mentalt og socialt kommer fra, og hvad det er for kræfter, som gennem natur-, kultur- og samfundshistorien har påvirket vores formødre og forfædres liv.
Der vil være masser af viden og inspiration at finde i Familiiebilleder – og hjemmesiden byder på et mangfoldigt materiale og har også gode links til videre selvstændig søgning.
Og så lige til sidst et ekstra tip: I afsnittet Historiefortælling – på baggrund af kritisk research, side 206- 214 får du som opgaveløser en klar og fagligt-metodisk opdateret indføring i, hvordan man kan gribe sit eget selvstændige studie- og formidlingsarbejde an.
GOD HISTORIEKONKURRENCE 2017-2018!