Visuel sporjagt og historiefortælling

http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/kultur/2018-11-03/-Foredrag-p%C3%A5-tirsdag-P%C3%A5-jagt-efter-spor-i-maleriet-og-fotografiet-3425848.html

 

Tirsdag den 6. november 2018 kl. 19.30 er jeg inviteret til Lyngby Taarbæk Stadsarkiv. Her skal jeg holde foredrag med afsæt i en række ældre og nyere billeder, der hver for sig og sammen kan kaste lys over de forandringer vores nære relationer er undergået.
Foredraget, som jeg har kaldt VORES VERDENS BILLEDER, byder på en slags kulturhistorisk opdagelses- og opklaringsrejse – eller det jeg i denne forbindelse har valgt at kalde en sporjagt.
Denne både verbale og visuelle sporjagt handler om det levede og oplevede liv og de nære relationers forandring.
Billedstoffet har jeg udvalgt, så det – udsat for en nærmere betragtning – kan bidrage til at fortælle historier om os, vores formødre og forfædre. Direkte og indirekte trækker jeg i foredraget på stof og erfaringer fra mit arbejde med historiefortælling og billedresearch i forbindelse med tilblivelsen af FAMILIEBILLEDER.

Idébank III – DHO med afsæt i litteratur ca. 1700-1900

Da en god gerning sagtens kan tåle gentagelse, supplerer jeg lige denne liste med min generelle opskrift på, hvordan de nævnte litterære emner kan bringes i direkte samspil med historie.
Opskriften på den historiefaglige side af forberedelsen lyder så:
Start i FAMILIEBILLEDER. Udvælg den eller de historiefortællinger, der tematisk og kronologisk matcher dit valg af litterært emne. Læs det udvalgte stof og find yderligere materiale. Der vil være god hjælp at hente i den digitale kildesamling her på hjemmesiden. Både når det drejer sig om nyttige links til søgning og i form af et bredt tekstudvalg i selve samlingen.
Når du er kommet så langt, er du ved at være grundlæggende forberedt og klar til at modtage nærmere vejledning fra dine faglærere.

Oplysning og klassicisme:

Ludvig Holberg om kvinders rettigheder, ægteskab og tvang
Seksualitet, utroskab og ægteskab i Holbergs komedier – f.eks. ”Barselsstuen”, ”Jeppe på Bjerget”, ”Maskerade”, ”Henrik og Pernille” eller ”Pernilles korte Frøkenstand”
Kvinder i samfundet med inddragelse af Ludvig Holbergs roman ”Niels Klim”, afsnittet om Potu
Charlotta Dorothea Biehl – selvbiografi og moralske fortællinger om kvinde- og familieliv
Johan Herman Wessels ”Kærlighed uden strømper” – og tragedien ved ikke at blive gift

Rokoko, følsomhed og førromantik:

Johann Wolfgang von Goethe ”Den unge Werthers lidelser” – og følsomhedens virkelige vilkår
Bohemeliv, last, eros og død i Carl Michael Bellmans epistler og sange
Johannes Ewald og den grænseløse betagelse – ud fra Arendse-afsnittene i ”Levnet og Meeninger”

Romantik, poetisk realisme, biedermeier og romantisme:

Kærlighed og borgerfornuft i Adam Oehlenschlægers ”Sancthansaftenspil”
Grundtvigs bryllupssalmer, deres udbredelses- og anvendelseshistorie
Steen Steensen Blichers noveller i spændingsfeltet mellem biedermeieridyl, lidenskaber og galskaber
Fru Thomasine Gyllembourgs romaner og noveller som vejledning i ægteskabsspørgsmål og følelsesanliggender
Borgermoral, erotik og fantasi – i lyset af Emil Aarestrups lyrik
Søren Kierkegaard om forlovelser, forførelse og ægteskab
Den tidlige kvindebevægelse og Clara Raphaels breve
Meir Aron Goldschmidt om familierelationer, ægteskab og skilsmisse

De moderne gennembrud:

Drifter, længsler og kærlighedskvaler i J.P. Jacobsens digtning
Hverdagsliv, forventninger og hårde realiteter i Herman Bangs romaner, noveller og journalistik
Ægteskaber og dobbeltmoral i Henrik Ibsens stuedramaer, f.eks. ”Et Dukkehjem” eller ”Gengangere”
Bjørnstjerne Bjørnson og sædeligheden – med afsæt i ”En Handske”
Nære relationer, kærlighedsforestillinger og seksuel udbytning hos Henrik Pontoppidan
August Strindberg, kønskamp og børneopdragelse
Ægteskab, bristede forventninger og bitre konflikter i Amalie Skrams litterære værker
Kvindefrihed og selvrealisering i Agnes Henningsens forfatterskab
Undertrykkelse, frigørelse, parforhold og børneopdragelse set i relation til Karin Michaëlis forfatterskab
Sophus Claussen, erotikken og den herskende kønsmoral

Idébank II– DHO med afsæt i litteratur før 1700

Kort til en start.
Her er en liste med forslag til litterære emner, som i denne forbindelse egner sig til samspil med historie.
Opskriften på den historiefaglige forberedelse kan lyde:
Start i FAMILIEBILLEDER. Udvælg den eller de historiefortællinger, der tematisk og kronologisk matcher dit valg af litterært emne. Læs det udvalgte stof og find yderligere materiale. Der vil være god hjælp at hente i den digitale kildesamling her på hjemmesiden. Både når det drejer sig om nyttige links til søgning og i form af et bredt tekstudvalg i selve samlingen.
Når du er kommet så langt, er du ved at være grundlæggende forberedt og klar til at modtage nærmere vejledning fra dine faglærere.

Saga, folkeviser – og middelalder:

Slægt, kærlighed og ære som konfliktzoner i en islandsk saga
Kærlighedskonflikter og familiefejder med afsæt i udvalgte ridderviser
Seksualitet, synd og ære i Landskabslovene og i folkevisetraditionen
Kærlighed og fortryllelse – med inddragelse af danske trylleviser
Kvindesyn, kærlighed og hengivelse i en eller flere katolske Mariaviser

Renæssance og reformationstid:

Moralforestillinger og belæring om kønsliv og moral i Peder Palladius’ Visitatsbog
Den rette ægtemand – livsværdier og intrige i Hieronymus Justesen Ranchs komedie ”Karrig Niding”
Seksualdrift og lyst som energi og konfliktmotor hos Giovanni Boccaccio

Barok og enevælde:

Giftemål, ægteskab og kærlighed i 1600-tallet – i lyset af Thomas Kingos bryllupssalme – ”Sorrig og Glæde de vandre til Hobe” og eksempler fra Kingos verdslige digtning

Samspil om det skriftlige – forberedelser til DHO II

Min 1.z har fra januar til marts 2018 – helt parallelt med vores kronologiforløb om familie og nære relationer – arbejdet med skriftlige opgaver, som jeg har tilrettelagt som målrettet forberedelse til DHO.
Sammen har vi rustet os til de typer af skriftlige udfordringer, der kan opfattes som mulige delkomponenter til større skriftlige opgaver. Vi har arbejdet med skrivning i både dansk og historie – og vi har også øvet det faglige samspils kunst. Og det hele er sket med en stærk betoning af glæden ved selv at finde ud af og fortælle.
I dansk har vi fokuseret på, hvordan man skriver indledninger, præsentationer og analyserende artikler. Herudover har vi taget de første skridt i retning af at integrere en skrivepraksis i historieundervisningen. På det fælles fundament har jeg stillet følgende flerfaglige opgave i form af noget, der kan ligne en nedskaleret udgave af DHO. Her er den opskrift, som 1.z fik udleveret og grundigt kommenteret undervejs i forberedelsesprocessen:

Kære 1.z
I skal nu arbejde med at lave faglig formidling i form af en historiefortælling.
Vores fælles forberedelse hertil kræver to ting.
Først læser og diskuterer vi det afsnit i FAMILIEBILLEDER, der hedder Historiefortælling – på baggrund af kritisk research, side 206-214.
Det handler om analyse og fortolkning, om at finde, undersøge og systematisere anvendeligt kildemateriale og bedrive sporjagt som en jæger eller en historisk detektiv. Se også: https://www.youtube.com/watch?v=55yZU9c0-uE
Det nævnte afsnit og videoklippet giver tip og ledetråde til det at fortælle historie og stille skarpt på de valg og udfordringer, der knytter sig hertil.
Og her kommer så som det andet: De direkte anvisninger på, hvad jeres fortællinger kan handle om.
Det obligatoriske råstof til selve skriveopgaven består af FAMILIEBILLEDER, fortælling nr. 6: Krop, magi, hekseri, side 57-64 samt TEKST 46, 47 og 48 fra kildesamlingen på bogens hjemmeside:  http://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/wp-content/uploads/2017/06/Kilder-til-tiden-ca.-1500-1900.pdf
Udover at sætte jer ind i det materiale er det et krav, at I selv vælger en skønlitterær tekst, som det tematisk giver mening at inddrage, analysere og kommentere i relation til udvalgte problemstillinger i det historiske materiale.
I vælger selv vægtning, vinkel og vej.
Det obligatoriske materiale tager udgangspunkt i renæssance- og reformationstiden med særlig opmærksomhed på menneskesyn, religion, magi, hekseri – på køn, krop og på social og kulturel magt og kontrol. Herfra er der fri leg …
God læse- og skrivelyst!
Geert

Optakt til fordybelse – forberedelser til DHO

Op til julen 2017 skrev jeg her på bloggen om, hvad min 1.z og jeg lavede som optakt til højtiden. Kort fortalt undersøgte vi de forskellige forestillinger, vi individuelt og kollektivt bærer på om det, jeg valgte at kalde ”familie- og juletræsjulen”.

Siden nytår har vi så arbejdet videre med familietemaet i bredere forstand. Det er foregået i et kronologiforløb, der nu nærmer sig en afrunding.
I historie har vi brugt en række af historiefortællingerne fra FAMILIEBILLEDER og udvalgte kilder fra den store digitale kildesamling: http://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=13
For fortællingernes vedkommende har det i nævnte rækkefølge drejet sig om fortælling nr. 20, fortælling nr. 1 og fortællingerne nr. 3-4 + 6 til og med 15.
Vi tog afsæt bogens fremtidsscenarier og i dens indledende indkredsning af forskellige, udbredte opfattelser af, hvad en familie er og hvilken betydning det har for forståelsen af vores nære fællesskaber i både fortid og nutid. Undervejs inddrog vi som nævnt et lille udvalg af kilder og perspektivsættende tekster fra den digitale kildesamling.
Sammen satsede vi på at følge de store samfunds- og kulturforandringer og deres betydning i individets og de små fællesskabers perspektiv.
Kronologiforløbet dækkede fra senantikken – og i dansk sammenhæng fra vikingetid til 1920’erne og 1930’erne. Opmærksomheden har hele vejen været samlet sig om at udrede, hvordan den store historie har spillet sammen med almindelige menneskers liv og forestillinger om identitet, køn, krop og små fællesskaber i bredere forstand.
Og i intimt fagligt samspil har danskundervisningen arbejdet med enkelte antikke tekster og i øvrigt med materiale fra det historisk-tematiske forløb fra bogens hjemmeside:  http://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=2
På den måde beskæftigelsen med de litterære teksters skiftende tilværelsesfortolkninger bidraget væsentligt til både dybde og overblik i fagsamarbejdet.
Jeg skal i den forbindelse ikke glemme at præcisere, at vi i fællesskab også har haft fokus på såvel historie som litteraturfagenes både forskellige og beslægtede tilgange til analyse, fortolkning og formidling. Det meget vigtige aspekt vedrørende faglig formidling har vi i 1.z trænet så godt og omfattende som undervisningstiden rakte til.
Den side af den flerfaglige satsning handlede om at træne historiefortælling som (fler)faglig formidling.
Det er sket med en stærk understregning af, at glæden ved at selv at finde ud af og fortælle er helt vital.
Netop det vil jeg snarest skrive et kort blogindlæg om. Det vil kaste klart lys over, hvad det er for nogle udfordringer og muligheder den faglige fordybelse og arbejdet med DHO byder på.

Familiefortællinger og genetik … SRP og undervisning

I Kulturtillægget til dagbladet Politiken, den 26. august 2017, skriver journalist og forfatter Camilla Stockmann om identitetsrod og herkomstkuller.
Det er sådan, hun vælger at vinkle sin personligt farvede historie om, hvad der sker – eller kan ske – når man selv sender en spytprøve til DNA-test.
Det bliver sat stort op i lørdagsavisen. Blikfanget og introduktionen til artiklen får en central plads på selve avisens forside. Det er et valg, der synes truffet helt uafhængigt af, at der i det store redaktionelle perspektiv ikke kan siges at være tale om Breaking News.
Camilla Stockmann personliggør i virkeligheden blot det samme set up, som bærer hotel- og rejseportalen momondos ca. et år gamle virale reklamekampagne ” LET’S OPEN OUR WORLD”. Den kampagne havde og har selvfølgelig til formål at få alverdens forbrugere til at rejse mere. Men den arrangerer elegant sit forehavende som led i en bestræbelse på at få os alle sammen til at droppe vores fordomme om andre mennesker forstået som fremmede – og i stedet rejse ud og møde dem. Og rejsen ud i verden bliver almindeligvis, er det påstanden, begrænset af vores fordomme.
Det paradoksale er i virkeligheden, at vores præferencer, vores forforståelse af os selv og vores viden om egen familiehistorie i mange tilfælde viser sig at være både begrænset og forskellig fra, hvad vores gener kan fortælle om vores naturhistorie – også den mere individuelle side af den.
Det er i den forbindelse, anvendelsen af DNA-tests bliver det centrale omdrejningspunkt. Vejen til at nedbryde fordomme og motivere os til at flytte os mere både fysisk og mentalt involverer i momondos univers afkodning af vores – viser det sig i videoerne – meget uventet sammensatte, personlige arvemasse. Se de korte klip på youtube, på Facebook eller direkte på adressen: http://www.momondo.dk/letsopenourworld/ .
Og med samme greb og fra næsten samme hjørne tager Camilla Stockmanns fortælling fat. Hun vælger endda samme private firma, AncestryDNA, til at stå for analysen af sin spytprøve.
Nogen tid senere ankommer en svarmail fra firmaet med oplysninger om, at den analyserede prøve i hendes tilfælde stammer fra en person, der er 45 procent skandinavisk, 28 procent britisk, 19 procent fastlands-vesteuropæisk, 8 procent østeuropæisk og under 1 procent iberisk. Altså en 100 procents europæer! Og så kunne de flettede store og små historier slutte cirka her, men den går ikke …
De mentale udfordringer i forbindelse med testen opstår – er det Stockmanns påstand – først som efterreaktion, når resultatet kommer og afdækker, at den afkodede genprofil kolliderer med, hvad det testede individ troede, vidste og i forvejen havde fået fortalt om sin egen familiehistorie. Så kommer der akut rod i identiteten på grund af uoverensstemmelser mellem DNA-profil og familiestamtræ: Hvor fanden kommer de 28% procent brite fra? Noget stemmer ikke helt overens …
Her foreslår jeg, at vi slipper Camilla Stockmanns featureartikel og i stedet ser dens emnefelt som muligt afsæt for en stor skriftlig opgave i de gymnasiale uddannelser.
Hvad med en SRP med et fagligt samspil mellem biologi – eller bioteknologi – på den ene side og historie på den anden? Et sådant projekt vil meget vel kunne have fagligt udbytte af at trække på en eller flere af fortællingerne i Familiebilleder og på bogens digitale supplement i form af kilder, ramme- og perspektivsættere.
Det vil både være oplagt at arbejde med lange linjer og afgrænsede perioder og endda at relatere ti (egen) familiehistorie, til evolution og globale vandringer. Og det vil være mindst lige så oplagt at se på problemfelter, hvor religion, seksual- og samfundsmoral udvikler sig i samspil og i mere eller mindre åben konflikt med hinanden. Fra oldtid til nutid.
Også i den daglige historieundervisning vil det ofte være en relevant ide at trække en spormetode som DNA-analysen med ind i et flerfagligt udredningsarbejde, der beskæftiger sig med, hvem vi var og hvem vi er. Arkæologers og historikeres samarbejde med genetikere og geogenetikere (tjek endelig ordets betydning!) er allerede godt i gang med at give os analyseresultater, der lægger op til løbende omskrivning af ikke mindst de ældre og tidligt moderne faser af vores fælles globale historie. Som afsæt for historieskrivning , projektarbejde og ikke mindst undervisning i disse aspekter af vores sammensatte historie kan de små virale videoer fra momondo og en featureartikel som Camilla Stockmanns måske få deres eget efterliv.
Og det kan i sammenhængen være godt at vide, at Familiebilleder har disse tilgange til de nære relationers natur-, kultur- og samfundshistorier repræsenteret direkte i bogens eget DNA.

Historiekonkurrencen 2017-2018: “Min familie — herfra min verden går”

Regina Olsen fra Historielærerforeningen publicerede den 15. august 2017 følgende opslag på historielaerer.dk:
For 12. gang udskriver Historielærerforeningen for gymnasiet og HF i samarbejde med den europæiske historikersammenslutning EUSTORY årets historiekonkurrence.
Årets tema er: ’Min familie – herfra min verden går’. Familien er centrum for megen historiefortælling. Hvordan ser en moderne fortolkning af familier og historie ud?
Med udgangspunkt i egen eller andres familier opfordres gymnasieleverne til at give deres bud på, hvordan fortællinger og historier om familien kan undersøges og formidles.
Med dette emne er der både mulighed for at arbejde med den nære eller lokale historie eller se ud i verden og undersøge familie og historie i et mere globalt perspektiv.
Det er en fordel, at der arbejdes med selvfundet materiale, og dette emne egner sig måske særligt godt til at kombinere et nært eller lokalt fokus med en bredere kontekst.
Formidlingsaspektet er vigtigt – både indpakning og indhold tæller i den samlede bedømmelse.
Produktet kan variere meget: fra den klassiske undersøgelse til fremstillingen af en erindringskuffert. De senere år er videopræsentationer blevet meget populære som bidrag, og der er indleveret mange flotte besvarelser i den genre. Nyhedsartikler, hjemmesider og måske en app, kunne også være relevante produkter. I sidste ende er det sammenhængen mellem formidling og budskabet der tæller mest.
Produktet skal afleveres 5/2 2018 — flere informationer følger, så følg med på historielaerer.dk og på Facebook.
Her slutter selve opslaget, men jeg blogger kort videre og stiller mig bag en stærk opfordring til at tage fat og deltage i konkurrencen.
Det er, synes jeg som selv har fordybet mig i de nære relationers store betydning, et rigtig godt valg at sætte fokus på familien lige nu.
Både set i forhold til den nye læseplans betoning af skrivning i historie, historiefortælling, refleksiv tilgang til (egen) identitet og aktiv elevinvolvering.
Afsæt i de nære relationer og deres forandring vil, er jeg sikker på, give opgaveløserne righoldige muligheder. Både for at komme langt omkring og ned i dybe overvejelser omkring hvem vi er, hvor vi mentalt og socialt kommer fra, og hvad det er for kræfter, som gennem natur-, kultur- og samfundshistorien har påvirket vores formødre og forfædres liv.
Der vil være masser af viden og inspiration at finde i Familiiebilleder – og hjemmesiden byder på et mangfoldigt materiale og har også gode links til videre selvstændig søgning.
Og så lige til sidst et ekstra tip: I afsnittet Historiefortælling – på baggrund af kritisk research, side 206- 214 får du som opgaveløser en klar og fagligt-metodisk opdateret indføring i, hvordan man kan gribe sit eget selvstændige studie- og formidlingsarbejde an.
GOD HISTORIEKONKURRENCE 2017-2018!