Familiefortællinger og genetik … SRP og undervisning

I Kulturtillægget til dagbladet Politiken, den 26. august 2017, skriver journalist og forfatter Camilla Stockmann om identitetsrod og herkomstkuller.
Det er sådan, hun vælger at vinkle sin personligt farvede historie om, hvad der sker – eller kan ske – når man selv sender en spytprøve til DNA-test.
Det bliver sat stort op i lørdagsavisen. Blikfanget og introduktionen til artiklen får en central plads på selve avisens forside. Det er et valg, der synes truffet helt uafhængigt af, at der i det store redaktionelle perspektiv ikke kan siges at være tale om Breaking News.
Camilla Stockmann personliggør i virkeligheden blot det samme set up, som bærer hotel- og rejseportalen momondos ca. et år gamle virale reklamekampagne ” LET’S OPEN OUR WORLD”. Den kampagne havde og har selvfølgelig til formål at få alverdens forbrugere til at rejse mere. Men den arrangerer elegant sit forehavende som led i en bestræbelse på at få os alle sammen til at droppe vores fordomme om andre mennesker forstået som fremmede – og i stedet rejse ud og møde dem. Og rejsen ud i verden bliver almindeligvis, er det påstanden, begrænset af vores fordomme.
Det paradoksale er i virkeligheden, at vores præferencer, vores forforståelse af os selv og vores viden om egen familiehistorie i mange tilfælde viser sig at være både begrænset og forskellig fra, hvad vores gener kan fortælle om vores naturhistorie – også den mere individuelle side af den.
Det er i den forbindelse, anvendelsen af DNA-tests bliver det centrale omdrejningspunkt. Vejen til at nedbryde fordomme og motivere os til at flytte os mere både fysisk og mentalt involverer i momondos univers afkodning af vores – viser det sig i videoerne – meget uventet sammensatte, personlige arvemasse. Se de korte klip på youtube, på Facebook eller direkte på adressen: http://www.momondo.dk/letsopenourworld/ .
Og med samme greb og fra næsten samme hjørne tager Camilla Stockmanns fortælling fat. Hun vælger endda samme private firma, AncestryDNA, til at stå for analysen af sin spytprøve.
Nogen tid senere ankommer en svarmail fra firmaet med oplysninger om, at den analyserede prøve i hendes tilfælde stammer fra en person, der er 45 procent skandinavisk, 28 procent britisk, 19 procent fastlands-vesteuropæisk, 8 procent østeuropæisk og under 1 procent iberisk. Altså en 100 procents europæer! Og så kunne de flettede store og små historier slutte cirka her, men den går ikke …
De mentale udfordringer i forbindelse med testen opstår – er det Stockmanns påstand – først som efterreaktion, når resultatet kommer og afdækker, at den afkodede genprofil kolliderer med, hvad det testede individ troede, vidste og i forvejen havde fået fortalt om sin egen familiehistorie. Så kommer der akut rod i identiteten på grund af uoverensstemmelser mellem DNA-profil og familiestamtræ: Hvor fanden kommer de 28% procent brite fra? Noget stemmer ikke helt overens …
Her foreslår jeg, at vi slipper Camilla Stockmanns featureartikel og i stedet ser dens emnefelt som muligt afsæt for en stor skriftlig opgave i de gymnasiale uddannelser.
Hvad med en SRP med et fagligt samspil mellem biologi – eller bioteknologi – på den ene side og historie på den anden? Et sådant projekt vil meget vel kunne have fagligt udbytte af at trække på en eller flere af fortællingerne i Familiebilleder og på bogens digitale supplement i form af kilder, ramme- og perspektivsættere.
Det vil både være oplagt at arbejde med lange linjer og afgrænsede perioder og endda at relatere ti (egen) familiehistorie, til evolution og globale vandringer. Og det vil være mindst lige så oplagt at se på problemfelter, hvor religion, seksual- og samfundsmoral udvikler sig i samspil og i mere eller mindre åben konflikt med hinanden. Fra oldtid til nutid.
Også i den daglige historieundervisning vil det ofte være en relevant ide at trække en spormetode som DNA-analysen med ind i et flerfagligt udredningsarbejde, der beskæftiger sig med, hvem vi var og hvem vi er. Arkæologers og historikeres samarbejde med genetikere og geogenetikere (tjek endelig ordets betydning!) er allerede godt i gang med at give os analyseresultater, der lægger op til løbende omskrivning af ikke mindst de ældre og tidligt moderne faser af vores fælles globale historie. Som afsæt for historieskrivning , projektarbejde og ikke mindst undervisning i disse aspekter af vores sammensatte historie kan de små virale videoer fra momondo og en featureartikel som Camilla Stockmanns måske få deres eget efterliv.
Og det kan i sammenhængen være godt at vide, at Familiebilleder har disse tilgange til de nære relationers natur-, kultur- og samfundshistorier repræsenteret direkte i bogens eget DNA.

Historiekonkurrencen 2017-2018: “Min familie — herfra min verden går”

Regina Olsen fra Historielærerforeningen publicerede den 15. august 2017 følgende opslag på historielaerer.dk:
For 12. gang udskriver Historielærerforeningen for gymnasiet og HF i samarbejde med den europæiske historikersammenslutning EUSTORY årets historiekonkurrence.
Årets tema er: ’Min familie – herfra min verden går’. Familien er centrum for megen historiefortælling. Hvordan ser en moderne fortolkning af familier og historie ud?
Med udgangspunkt i egen eller andres familier opfordres gymnasieleverne til at give deres bud på, hvordan fortællinger og historier om familien kan undersøges og formidles.
Med dette emne er der både mulighed for at arbejde med den nære eller lokale historie eller se ud i verden og undersøge familie og historie i et mere globalt perspektiv.
Det er en fordel, at der arbejdes med selvfundet materiale, og dette emne egner sig måske særligt godt til at kombinere et nært eller lokalt fokus med en bredere kontekst.
Formidlingsaspektet er vigtigt – både indpakning og indhold tæller i den samlede bedømmelse.
Produktet kan variere meget: fra den klassiske undersøgelse til fremstillingen af en erindringskuffert. De senere år er videopræsentationer blevet meget populære som bidrag, og der er indleveret mange flotte besvarelser i den genre. Nyhedsartikler, hjemmesider og måske en app, kunne også være relevante produkter. I sidste ende er det sammenhængen mellem formidling og budskabet der tæller mest.
Produktet skal afleveres 5/2 2018 — flere informationer følger, så følg med på historielaerer.dk og på Facebook.
Her slutter selve opslaget, men jeg blogger kort videre og stiller mig bag en stærk opfordring til at tage fat og deltage i konkurrencen.
Det er, synes jeg som selv har fordybet mig i de nære relationers store betydning, et rigtig godt valg at sætte fokus på familien lige nu.
Både set i forhold til den nye læseplans betoning af skrivning i historie, historiefortælling, refleksiv tilgang til (egen) identitet og aktiv elevinvolvering.
Afsæt i de nære relationer og deres forandring vil, er jeg sikker på, give opgaveløserne righoldige muligheder. Både for at komme langt omkring og ned i dybe overvejelser omkring hvem vi er, hvor vi mentalt og socialt kommer fra, og hvad det er for kræfter, som gennem natur-, kultur- og samfundshistorien har påvirket vores formødre og forfædres liv.
Der vil være masser af viden og inspiration at finde i Familiiebilleder – og hjemmesiden byder på et mangfoldigt materiale og har også gode links til videre selvstændig søgning.
Og så lige til sidst et ekstra tip: I afsnittet Historiefortælling – på baggrund af kritisk research, side 206- 214 får du som opgaveløser en klar og fagligt-metodisk opdateret indføring i, hvordan man kan gribe sit eget selvstændige studie- og formidlingsarbejde an.
GOD HISTORIEKONKURRENCE 2017-2018!