De nære relationer – og nye udfordringer i dansk og historieundervisningen (2)

Historie er de 3 F’er, siger jeg indledningsvis til eleverne i min 1.z: FAG, FORTID og FORTÆLLLING.
Og hvis det emnemæssigt meget brede fag rigtigt skal vække interesse og give mening gælder det om at vise dem, at historie handler om mennesker – altså om os. Om vores identitet og nære relationer og om vores forhold til den hyperkomplicerede virkelighed, vi alle sammen både er produkter af og i fremtiden skal agere videre i.
Så i konsekvens af det – og i et endnu større perspektiv – er historie på samme tid både bevidsthedsudviklende videnskab og fortællinger om (næsten) alt – og også VORES historie. Spørg blot den gennemgående fortæller i DR’s ”Historien om Danmark”
Alt det her tankevækkende om historie, bevidsthed, historiebrug og -fortælling vil være noget, 1.z og jeg gang på gang vender tilbage til og fordyber os i.
Helt konkret vælger jeg i de første lektioner at introducere faget ved at lade eleverne beskæftige sig indgående med en fuldstændig anonymiseret tekst. De får udleveret en berettende tekst – og brug for al den viden og de færdigheder, de bringer med sig ikke mindst fra danskundervisningen. Den ulæste tekst*, eleverne får udleveret til en start, fremstår helt uden oplysninger om hverken afsender/fortæller eller om hvornår og i hvilken forbindelse beretningen er blevet til. Så er det udfordringen gennem tekstanalyse og søgninger på nettet at afkode og fortolke den og om muligt placere den i en større sammenhæng. Det lyder ambitiøst, men gentagne forsøg viser, at det fungerer rigtig godt.
Jeg satser på at udfordre eleverne ved at lade dem gå på det, jeg kalder sporjagt. Se: https://www.youtube.com/watch?v=55yZU9c0-uE
Mens arbejdet står på, er der er fri søgning på internettet – og de koncentrerede makkerpar agerer som jægere, detektiver og sporhunde. De søger at få greb om selve teksten og skaffer sig udover det løbende oplysninger om alle de ord og spor i teksten, som kan bruges til at indkredse den ukendte fortæller og skaffe sikker grund under analysen, hvad angår tid, sted og handling.
Det viser det sig hurtigt, at 1.z er ganske gode til både at analysere og fortolke teksten og til at indkredse fortælleren og det, der synes at være karakteristisk for fortællerens måde at opfatte et lille udsnit af verden på.

Fra et sådant startpunkt får jeg åbnet for en forståelse for, hvad det vil sige at analysere og diskutere både kilder og historiske fremstillinger. Og jeg præsenterer eleverne for et lille blandet udvalg af tekster og tilgange, før vi – om ikke så længe tager fat på et tæt samspil mellem historie og dansk i et kronologiforløb, der leder frem mod DHO. Jeg anvender det danskforløb, som ligger her på hjemmesiden (http://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=2 ) og udvalgte fortællinger fra Familiebilleder.
Det vil jeg blogge om senere. Lige nu er jeg optaget af at koordinere indsatsen, så jeg fører en løbende dialog med min nære kollega, dansklæreren. Det viser sig, at vi er ret enige om i fællesskab at betone, hvor meget tekstanalyse og fortolkning fylder i begge fag. Og sammen vil vi – forud for DHO – forsøge at give eleverne en grundig indføring i, hvad faglig skrivning stiller af krav, og hvad det er vi hver især forventer af vores elever.

* Den anonymiserede tekst, jeg bruger her, er et uddrag af den engelske diplomat Robert Molesworths ” An Account of Denmark: As It Was in the Year 1692”. De to korte tekstklip handler om forholdene på Sjælland og om fortællerens indtryk af landskabet, befolkningen og den herskende politiske kultur.
Det er guf for sporhunde …

De nære relationer – og nye udfordringer i dansk- og historieundervisningen (1)

Jeg glæder mig vildt til at komme i gang med Familiebilleder i min nye 1.z, hvor jeg både skal undervise i dansk og i historie. Det er en didaktisk dobbeltrolle, jeg ser frem til at skulle agere i, fordi jeg får optimal mulighed for at eksperimentere med en tæt koordineret planlægning og gennemførelse af de faglige samspil. Til alt held kan jeg undervejs også sparre med forskellige kolleger i begge fag, som vil afprøve i hvert fald nogle af de samme delforløb og tilgange.
Og hvad er det så, 1.z og jeg har gjort og vil gøre til en start? Det vil jeg berette om her og videre skitsere nogle ideer til, hvordan jeg tænker mig at disponere for at forberede eleverne bedst muligt på de udfordringer, der knytter sig til først kronologiforløb og så den fællesfaglig fordybelse, som i følge de nye læreplaner for stx leder frem mod elevernes DHO.
For at sikre så bredt udblik og så tæt samspil mellem fagene som muligt har jeg designet den nærmere indføring i både dansk og historie, så det valgte stof og materiale har afsæt i ”nære relationer”. Dermed lægger jeg forberedende op til at bruge bogen Familiebilleder og hjemmesidens resurser. Men jeg gør det på en sådan måde, at der bliver plads til mangfoldighed og mulighed for lystbetonede svinkeærinder i både undervisningens tilrettelæggelse og i tekst- og materialevalg. Samtidig får eleverne også mødt forskelligartede tekster, tilgange og erfaringsverdener, de selv senere – på eget initiativ – kan vende tilbage til og fordybe sig i.
I dansk laver vi først et lille forløb, der spænder over mange genrer. Opmærksomheden samler sig om sideløbende at introducere relevante analytiske fremgangsmåder. Det sker med bevidst tanke på at opbygge en større faglig metodebevidsthed undervejs.
Jeg har åbnet posen ved først at lade eleverne læse og arbejde med Karen Blixens korte fortælling ”De blå Øjne” i udgaven fra ”Vintereventyr” (1942). De bliver også præsenteret for Blixens egen oplæsning af teksten. I selve analysen har vi fokuseret på fortælleren, på fortællingens helt særlige mix af realistiske og magisk-fantastiske træk – og på de opfattelser af køn og kønsforskelle, der kan læses frem af teksten.
Vi har i fælleskab gjort os bevidste om, at det her handler om en nærlæsning af selve teksten og en fortolkning af de betydningsstukturer, som det viser sig, at den rummer.
Så har vi skiftet tekst og genre – uden at bevæge os særlig langt væk fra startpunktet: Jeg har nemlig linket op til en kort kulturjournalistisk tekst, ”Den seende Blixen” hvor Erik Skyum-Nielsen i et lille stykke kulturjournalistik fra Information reflekterer med afsæt i selvsamme, sælsomme tekst. Se: https://www.information.dk/kultur/2015/10/seende-blixen
På den måde får jeg introduceret en anden tilgang til litteratur, hvor teksten ikke får lov til at stå alene, men hvor fortolkeren tydeligt inddrager sig selv, Blixens livshistorie og hele den mytologi, der omgiver hendes forfatterskab og udforskningen af det.
Med disse få ting i bagagen vil 1.z og jeg i de kommende uger bevæge os videre omkring – se nærmere på et lille udvalg af kortprosa, lyriske tekster (digte og sange), beskæftige os med kortfilm og dokumentarer og også andre ikke-fiktive tekst typer. Og hele det udvalgte materialer vil blive samlet under de nære relationers store tematiske paraply.
Senere i denne uge skriver jeg så et nyt indlæg til bloggen. Her vil jeg fortælle om 1.z’s introduktion til historie, og i nærmest samme åndedrag satser jeg på at åbne forbindelser og bygge sproglige og tekstanalytiske broer, der leder frem mod et meningsfuldt, tæt og forpligtende samspil mellem de to store fællesfag.

VideoFlash: Familiebilleder – flerfaglighed og fordybelse

I det korte videoklip tillader jeg mig at flashe min bog og fortælle, hvordan Familiebilleder og bogens website kan bruges i gymnasieundervisningen i forbindelse med dansk-historieopgaven (DHO) på stx.
I den nye version af undervisningen forud for opgaveskrivningen opererer læreplanerne med et fælles fordybelsesforløb, som skal danne ramme og afsæt for 1.g-elevernes selvstændige arbejde med dansk-historieopgaven, version 2.0.
Der er verdenspremiere på det reformtiltag november 2017 – og de fleste af aktiviteterne med flerfaglig fordybelse, opgaveskrivning, fremlæggelse og formativ evaluering bliver gennemført for første gang i løbet af forårssemestret 2018.
Der er altså noget at kaste sig ud i og nye opgaver at løfte for såvel elever som for deres dansk- og historielærere. Og det er i den sammenhæng, jeg peger på potentialer og muligheder i et fælles fokuseret afsæt i det nære.
Familiebilleder – bog og website – åbner nemlig muligheder for at arbejde seriøst og både bredt og dybt med de tematiske felter identitet, kærlighed, køn og krop – med familien og de nære relationers natur-, kultur- og samfundshistorie.
Begge fag kan komme til fadet i et ligeværdigt samspil.
De nære relationer og deres forandring udgør nemlig et vigtigt tematisk krydsfelt, der kan give et stærkt meningsfyldt fagsamarbejde:
I dansk ligger det lige for arbejde med skønlitterære tekster, der beskæftiger sig med identitet, familierelationer, kærlighed i glidende skalaer og med seksualitet, køn og krop. Og til brug i den forbindelse har jeg samlet og designet en digital miniantologi – se http://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=2 – som jeg også henviser til i videoklippet.
Til brug i historieundervisningen er fortællingerne i Familiebilleder suppleret med en omfattende og overskuelig kildesamling – se http://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=13
Sammen kan miniantologi, udvalgte fortællinger fra Familiebilleder suppleret med eksempler fra kildesamlingen udgøre de centrale resurser i et stærkt fælles kronologiforløb forud for elevernes valg af emne og fokus til egne DHO-projekter. Og bog og website har både materiale, metodeintroduktioner og søgeværktøjer, der kan understøtte fordybelse og selvstændigt arbejde. Jeg vil endda foreslå at slippe eleverne løs og stille dem meget frit, når de i løbet af det fælles arbejde med kronologisk overblik og fordybelse har mødt udvalgte eksempler på de nære relationers forandring.
Familiebilleder gør det tydeligt, at historie nok handler om fortid, men også om levende mennesker her og nu. Og arbejdet med analyse og fortolkning af skønlitterære tekster bliver i samspillet mellem dansk og historie til en fælles åbning af låger til andre menneskers levede og oplevede liv og til andre(s) forestillingsverdener – i fortid og nutid og endda også i tænkt eller forestillet fremtid.
Alt dette øger mulighederne for stærkt elevinvolverende arbejde med livsnære temaer og problemstillinger.
Senere vil jeg her på bloggen introducere, dvs. skrive om og henvise til nye forslag til DHO-emner.

 

Ideer til SRP’er om familie, køn og kærlighed med afsæt i tysk

Jeg har været ein smuttur væk fra bloggen, men nu er jeg tilbage med nogle spredte input fra mine tyskkolleger angående romaner, film og tv-dramaproduktioner med relation til familietematikken.
Hvad med at vælge en klassiker som Thomas Manns roman ”Buddenbrooks – Verfall einer Familie” (1901)?
Eller eksempler fra samtidslitteraturen som:
Gregor Tessnow: ”Knallhart”, Roman (2004), Spielfilm 2006
Julia Franck: “Die Mittagsfrau”, Roman (2005)
Uwe Tellkamp: ”Der Turm”, Roman (2008)?

Eller et værk indenfor denne bunter Strauss?
”Die Legende von Paul und Paula”, Spielfilm, DDR (1973)
Der bewegte Mann”, Filmkomödie (1994)
”Jenseits der Stille”, Spielfilm (1996)
”Bella Martha”, Spielfilm (2001)
”Die Fremde”, Filmdrama (2010)
”Willkommen bei der Hartmanns”, Komödie (2016)
”In Zeiten des abnehmenden Lichts”, Spielfilm (2017)
Tyske tv-produktioner har også i flere omgange arbejdet med afsæt i hverdags- og familieliv – f.eks.:
”Heimart”, Fernsehserie (1981-1982)
”Männer”, Fernsehspiel (1985)
”Familie Dokter Kleist”,Fernsehserie, ARD (seit 2004-)
… og husk, det vil altid være en god ide også at spørge din egen tysklærer til råds – viel Spass!

 

 

Ideer til SRP’er om familie, køn og kærlighed med afsæt i fransk og spansk

Familie, køn og kærlighed som tema i  en SRP-sammenhæng?!
Jeg har efter brainstorming med en gruppe af fransk- og spansklærere fået samlet en lang række godt blandede titler at foreslå. Fælles for de nævne bøger og film er, at de vil egne sig til at indgå i tofaglige opgaver, hvor samspillet – her mellem fransk eller spansk og historie – vil give mening og spillerum for begge medvirkende fag.

Fransk først:
I fransk vil f.eks. Emile Zola som repræsentant for naturalismen i Frankrig være et af de rigtig gode eksempler på en forfatter, som har fokus på familierelationer. Gennem romanerne om les Rougon-Macquart beskriver han en hel familie gennem flere generationer. Undertitlen er “Histoire naturelle et sociale d’une famille sous le Second Empire”. Zola bestræber sig på at påvise den determinisme, som mennesker er underlagt gennem belysning af de samfundskår, de vokser op i. Man kan se romanerne i forlængelse af Balzacs “Comédie humaine”, som er noget ældre og repræsenterer fransk romantisme og realismens begyndelse.
François Mauriac (1885-1970) er en repræsentant for det katolske Frankrig og den borgerlige familie. F.eks. “Le noed de vipère”.
Der er også flere nutidige eksempler:
Delphine de Vigan er meget kendt i Danmark, specielt for romanen “Rien ne s’oppose à la nuit”. Det er en autobiografisk beretning med hendes egen mor i centrum. Romanen viser igen den borgerlige familie, men også dens opløsning bag facaden, hvor der gemmer sig misbrug og bedrag m.v.
François Beigbeder er en kendt medieperson og forfatter, der i romanen “Un roman français” fortæller sin og sin famlies historie. Her får man som læser indblik i familiens forandring helt fra 1. Verdenskrig og til i dag.

Édouard Louis er både kendt i Danmark og meget aktuel i Frankrig. Han har bl.a. skrevet romanen “En finir avec Bellegueule”, som handler om hans egen opvækst i Nordfrankrig i et fattigt og socialt udsat miljø, der nærmest ligger under arbejderklassen.
Man kunne også nævne Michel Houellebecq som et eksempel på en forfatter, der dyrker familiens totale opløsning, hvorved individet kommer til at fremstå løsrevet og ensomt i et samfund, der mere eller mindre går i opløsning, mens det dyrker sin seksualitet på en mere eller mindre depraveret måde.

Og så til spansk:
Film af Pedro Almodóvar har særligt fokus på den stærke moderskikkelse og den fraværende far, samt forholdet mellem forældre og børn.
Men også på hemmeligheder om incest og drab, kvinder på randen af et nervøst sammenbrud, familieliv med utroskab og ulykkelig kærlighed:
”La flor de mi secreto”, Min hemmeligheds blomst (1996)
”Todo sobre mi madre”, Alt om min mor, (1999)
”Volver” (2006)
”Julieta” (2016) – også her er familietemaet i spil igen.
Mere klassisk spansk – skuespillet ”La casa de Bernarda Alba”, (Bernarda Albas hus) af Frederico García Lorca (1936).
”La casa de los esipíritus”, Åndernes hus af Isabel Allende (1982). Her møder læseren tre generationers oplevelser under militærdiktaturet i Chile – og et stærkt eksempel på magisk realisme.
”Biutiful er en mexicansk film fra 2010. Den er instrueret af Alejandro González Iñárritu og er filmet i Barcelona. Den handler om en mand i frit fald mod samfundets bund og mød døden og om den dysfunktionelle familie han efterlader sig
Filmatiseringen fra 1991 af forfatteren Laura Esquivels roman “Como agua para chocolate”, Hjerter i chili(1989) foregår i Mexico omkring revolutionen i 1910. En enke med tre døtre forventer, at den yngste skal vie sit liv til at passe på sin mor, da man har gjort sådan i generationer. Den yngste datters kærlighed til Pedro holdes i live gennem madlavning. Filmen er smæk fuld af magisk realisme …
Samlet set er der masser af spændende muligheder at gå løs på!

Ideer til SRP’er om familie, køn og kærlighed med afsæt i engelsk

Familie, køn og kærlighed som tema i  en SRP-sammenhæng?!
Jeg har efter brainstorming sammen med et par engelsklærere en lang række godt blandede titler at foreslå. Fælles for de nævne bøger og film er, at de vil egne sig til at indgå i tofaglige opgaver, hvor samspillet – her mellem engelsk og historie- vil give mening og spillerum for begge fag.

I engelsk vil det være oplagt at vælge klassikere som Jane Austens ”Sense and Sensibility” (1811) eller ”Pride and Prejudice” (1813). Der er i den sammenhæng også filmatiseringer og tv-drama-produktioner at trække på, når det gælder forestillinger om den romantiske kærlighed, kvinders reelle muligheder og udfordringer på ægteskabsmarkedet.
Og som SRP-skriver kan du i realiteten komme vidt omkring med afsæt i meget forskellige skønlitterære værker og spillefilm. Uden større logik og orden end brainstormingens viderebringer jeg derfor en lang stribe forslag, det kan være en ide at tjekke ud:
Anthony Doerr: “All the Light we Cannot See” (2014)
Ken Follett: “Fall of Giants” (2010), “Winter of the World” (2012), “Edge of Eternity” (2014)
Tracy Chevalier: “Girl with a Pearl Earring” (1999)
J.M. Coetzee: “Life and Times of Michael K” (1983)
Ian McEwan: “Atonement” (2001)
Alice Walker: “The Colour Purple” (1982)
Harper Lee: “To Kill a Mockingbird” (1960)
Jo Baker: “Longbourn” (2014)
Pat Barker: “Union Street” (1982)
Stephenie Meyer: “Twilight” (2005), “New Moon” (2006), “Eclipse” (2007), “Breaking Dawn” (2008)
George R.R. Martin: A Song of Ice and Fire-series: “A Game of thrones” (1998), “A Clash of Kings” (1998), “A Storm of Swords” (2000), “A Feast for Crows” (2005), “A Dance with Dragons” (2011)
Siri Husvedt: ”What I loved” (2003)
Jonathan Safran Foer: “Extremely Loud & Incredibly Close” (2005)
Laura Ingalls Wilder: “Little House in the Big Woods” (1932), “Farmer Boy” (1933), “Little House on the Prairie” (1935), “On the Banks of Plum Creek” (1937), “By the Shores of Silver Lake” (1939), “The Long Winter” (1940), “Little Town on the Prairie” (1941), “These Happy Golden Years” (1943), “On the Way Home” (1962), “The First Four Years” (1971). “West From Home” (1974)
Og hvad britisk og amerikansk film angår en lille blandet buket: “Vera Drake” (2004), ”The Kids are All Right” (2010), “Revolutionary Road” (2008), “American beauty” (1999), “20th Century Women” (2017), “About a Boy”, (2002), ”Moonlight” (2016).

Familie, køn og kærlighed som tema i SRP-opgaver

Vi skriver september, og det er ved at være sæson for valg af emne og fag i forbindelse med SRP. Derfor har jeg spurgt mig for blandt mine kolleger i sprogfagene, om ikke de tematiske felter identitet, køn, kærlighed og familieliv kunne være frugtbare mødesteder og omdrejningspunkter i større skriftlige opgaver med fokus på de nære relationer og det levede og oplevede liv.
Jeg forestiller mig opgaver, hvor elever med højniveau i engelsk, fransk, spansk eller tysk vælger at analysere litterære værker eller film, der beskæftiger sig med de nævnte temaer og gør det i fagligt samspil med samfundsfag og måske især med historie.
I sådanne forbindelser ligger det lige for at trække på det materiale og de muligheder Familiebilleder – bog og hjemmeside – byder på.
Så hvis du som kommende SRP-skriver synes, det lyder inspirerende, bør du tage fat i din egne lærere eller vejledere – men lige her og nu kan du få de første input, så du kan forberede og måske kickstarte processen. Så hold øje med, hvad der sker på bloggen i de kommende dage.

Fortidens idealer fylder, når det gælder familien

Familiebilleder har fundet vej til Kristeligt Dagblads kulturtillæg, lørdag den 9. september 2017. I en interviewsamtale med journalist Sara Maarup Thomsen fik jeg som forfatter til bogen, som historiker og iagttager lejlighed og spalteplads til at kommentere livets mangfoldighed, som det aktuelt leves, i et lidt større kulturhistorisk perspektiv.
Artiklen – genfind den på avisens hjemmeside eller via Infomedia – er pudsigt nok illustreret med et foto, som adskiller sig markant fra billedstoffet i Familiebilleder. Det kan i en undervisningssammenhæng være værd at forholde sig til, hvori de store forskelle består.
Se blot nærmere på interviewets skal vi sige dækbillede fotograferet af Camilla Stephan/ritzau,https://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/fortidens-idealer-fylder-naar-det-gaelder-familien

Det kan endda isoleret betragtet give god mening, træning i billedbeskrivelse og skarpt fokuseret billedanalyse og kildekritik at se nærmere på den illustration fra avisen for nærmere at undersøge, hvad den forestiller eller dokumenterer.

Familiefortællinger og genetik … SRP og undervisning

I Kulturtillægget til dagbladet Politiken, den 26. august 2017, skriver journalist og forfatter Camilla Stockmann om identitetsrod og herkomstkuller.
Det er sådan, hun vælger at vinkle sin personligt farvede historie om, hvad der sker – eller kan ske – når man selv sender en spytprøve til DNA-test.
Det bliver sat stort op i lørdagsavisen. Blikfanget og introduktionen til artiklen får en central plads på selve avisens forside. Det er et valg, der synes truffet helt uafhængigt af, at der i det store redaktionelle perspektiv ikke kan siges at være tale om Breaking News.
Camilla Stockmann personliggør i virkeligheden blot det samme set up, som bærer hotel- og rejseportalen momondos ca. et år gamle virale reklamekampagne ” LET’S OPEN OUR WORLD”. Den kampagne havde og har selvfølgelig til formål at få alverdens forbrugere til at rejse mere. Men den arrangerer elegant sit forehavende som led i en bestræbelse på at få os alle sammen til at droppe vores fordomme om andre mennesker forstået som fremmede – og i stedet rejse ud og møde dem. Og rejsen ud i verden bliver almindeligvis, er det påstanden, begrænset af vores fordomme.
Det paradoksale er i virkeligheden, at vores præferencer, vores forforståelse af os selv og vores viden om egen familiehistorie i mange tilfælde viser sig at være både begrænset og forskellig fra, hvad vores gener kan fortælle om vores naturhistorie – også den mere individuelle side af den.
Det er i den forbindelse, anvendelsen af DNA-tests bliver det centrale omdrejningspunkt. Vejen til at nedbryde fordomme og motivere os til at flytte os mere både fysisk og mentalt involverer i momondos univers afkodning af vores – viser det sig i videoerne – meget uventet sammensatte, personlige arvemasse. Se de korte klip på youtube, på Facebook eller direkte på adressen: http://www.momondo.dk/letsopenourworld/ .
Og med samme greb og fra næsten samme hjørne tager Camilla Stockmanns fortælling fat. Hun vælger endda samme private firma, AncestryDNA, til at stå for analysen af sin spytprøve.
Nogen tid senere ankommer en svarmail fra firmaet med oplysninger om, at den analyserede prøve i hendes tilfælde stammer fra en person, der er 45 procent skandinavisk, 28 procent britisk, 19 procent fastlands-vesteuropæisk, 8 procent østeuropæisk og under 1 procent iberisk. Altså en 100 procents europæer! Og så kunne de flettede store og små historier slutte cirka her, men den går ikke …
De mentale udfordringer i forbindelse med testen opstår – er det Stockmanns påstand – først som efterreaktion, når resultatet kommer og afdækker, at den afkodede genprofil kolliderer med, hvad det testede individ troede, vidste og i forvejen havde fået fortalt om sin egen familiehistorie. Så kommer der akut rod i identiteten på grund af uoverensstemmelser mellem DNA-profil og familiestamtræ: Hvor fanden kommer de 28% procent brite fra? Noget stemmer ikke helt overens …
Her foreslår jeg, at vi slipper Camilla Stockmanns featureartikel og i stedet ser dens emnefelt som muligt afsæt for en stor skriftlig opgave i de gymnasiale uddannelser.
Hvad med en SRP med et fagligt samspil mellem biologi – eller bioteknologi – på den ene side og historie på den anden? Et sådant projekt vil meget vel kunne have fagligt udbytte af at trække på en eller flere af fortællingerne i Familiebilleder og på bogens digitale supplement i form af kilder, ramme- og perspektivsættere.
Det vil både være oplagt at arbejde med lange linjer og afgrænsede perioder og endda at relatere ti (egen) familiehistorie, til evolution og globale vandringer. Og det vil være mindst lige så oplagt at se på problemfelter, hvor religion, seksual- og samfundsmoral udvikler sig i samspil og i mere eller mindre åben konflikt med hinanden. Fra oldtid til nutid.
Også i den daglige historieundervisning vil det ofte være en relevant ide at trække en spormetode som DNA-analysen med ind i et flerfagligt udredningsarbejde, der beskæftiger sig med, hvem vi var og hvem vi er. Arkæologers og historikeres samarbejde med genetikere og geogenetikere (tjek endelig ordets betydning!) er allerede godt i gang med at give os analyseresultater, der lægger op til løbende omskrivning af ikke mindst de ældre og tidligt moderne faser af vores fælles globale historie. Som afsæt for historieskrivning , projektarbejde og ikke mindst undervisning i disse aspekter af vores sammensatte historie kan de små virale videoer fra momondo og en featureartikel som Camilla Stockmanns måske få deres eget efterliv.
Og det kan i sammenhængen være godt at vide, at Familiebilleder har disse tilgange til de nære relationers natur-, kultur- og samfundshistorier repræsenteret direkte i bogens eget DNA.

Familiebilleder har nu fået en blog

Følg med her, lige fra fortællingens tidligste anslag. Vi holder snigpremiere på bogens site og blog fra 1. august 2017.

FAMILIEBILLEDER som e-bog og på papir bliver sendt på markedet den 4. august – og så bliver der lukket op til fortællinger om og inviteret til nærmere undersøgelser af familieliv og de nære relationers natur-, kultur- og samfundshistorie.

På bloggen vil jeg fortælle og kommentere i og på tværs af følgende emnekatagorier:

Nære relationer i tid og rum

Undervisning med Familiebilleder

Fortælling – fortolkning – formidling

Tilgange og metodeting

Blandet – og andet …