{"id":532,"date":"2018-09-11T12:20:29","date_gmt":"2018-09-11T12:20:29","guid":{"rendered":"http:\/\/familiebilleder.samfundslitteratur.dk\/?p=532"},"modified":"2018-09-12T07:08:40","modified_gmt":"2018-09-12T07:08:40","slug":"nu-skal-vi-skrive-artikler-ja-vi-skal","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/familiebilleder.samfundslitteratur.dk\/?p=532","title":{"rendered":"Nu skal vi skrive artikler, ja vi skal …"},"content":{"rendered":"

Vi f\u00e5r nye opgavetyper i skriftlig dansk p\u00e5 stx!
\nFor at leve op til den udfordring skal vi i danskundervisningen til seri\u00f8st at \u00f8ve os p\u00e5 at skrive artikler.
\nEfter mere end ti \u00e5rs noget anstrengt samliv med opgavegenrerne kronikken<\/em> og essayet<\/em> kan vi til skriftlig danskeksamen fra og med 2020 vinke farvel til dem og i stedet samle os om at dyrke artikler \u2013 analyserende<\/em>, debatterende<\/em> og reflekterende<\/em> artikler.
\nSom underviser, blogger og forfatter peger jeg i den anledning p\u00e5 alle de muligheder bogen FAMILIEBILLEDER og det righoldige materiale p\u00e5 denne hjemmeside byder p\u00e5. For her er ideer og materiale til masser af forskellige artikler med fokus p\u00e5 n\u00e6re relationer og talrige aspekter af det levede og oplevede liv.<\/p>\n

For yderligere at s\u00e6tte artikelskrivningen lidt i perspektiv har jeg valgt at l\u00e6gge mig p\u00e5 briksen for at reflektere lidt over de mere eller mindre skjulte l\u00e6replaner bag de forandringer, undervisningsministeriets fagbosser i dansk melder ud i starten af skole\u00e5ret 2018-2019.
\nL\u00e6s trygt videre \u2026<\/p>\n

\"\"\u00a0 Bloggeren har placeret sig med tanke p\u00e5 at dele sine overvejelser om artikelgenrens udfordringer og potentialer.\u00a0<\/em><\/p>\n

Det er hverken en stor reform eller nogen revolution. I realiteten er udmeldingen af nye opgavetyper udtryk for en begr\u00e6nset justering af de danskfaglige krav styret oppefra.
\nDen ene af de nye, den analyserende artikel, har alverdens danskl\u00e6rere i forvejen omfattende erfaringer med. Og n\u00e5r det drejer sig om de to \u00f8vrige undertyper \u2013 den debatterende og den reflekterende artikel \u2013 ligner de langt hen ad vejen hver is\u00e6r henholdsvis en kronik og et essay.
\nDet begr\u00e6nsede nybrud p\u00e5 opgavefronten har, tror jeg, en meget enkel forklaring. Samlingen om artiklerne \u2013 b\u00e5de de bestemte og de mere ubestemte \u2013 kan betragtes som en lille faglig opbl\u00f8dning, Afskeden med s\u00e5vel essay som kronik kommer nok ogs\u00e5 for de fleste undervisere til at ske uden t\u00e5rer. Dem kommer vi ikke til at savne. For n\u00e5r de forsvinder, sk\u00e5ner vi vores elever for krav og forventninger, de tydeligvis havde yderst vanskeligt ved at leve op til.<\/p>\n

Skrivning i reformperspektiv
\nDe opgavegenrer, vi faser ud frem mod 2020, var produkter af den store gymnasiereform 2004-2005. Det dengang nye l\u00e5 i de klare udmeldinger af, at opgaverne fremover skulle ligne den omgivende medievirkelighed, og s\u00e5 alligevel ikke helt. Oveni de udfordringer der l\u00e5 i, at en kronik alligevel ikke helt var en rigtig kronik og essaygenren en sv\u00e6r en for langt de fleste, kom en r\u00e6kke ekstra tiltag. En eksplicit formulering af kvantificerbare genrespecifikke tr\u00e6k og formm\u00e6ssige krav skulle \u2013 i tider, hvor alt skal t\u00e6lles og evalueres \u2013 sikre et m\u00e5lbart grundlag for opgavevurdering og censur. Det greb viste sig at have uheldige bivirkninger. T\u00e6lleriet bevirkede, at arbejdet med det skriftlige blev mere regelfikseret med det resultat, at spillerummet for spontan skrivegl\u00e6de skrumpede. I dens sted kom mere formalisme og udpr\u00e6get pindehuggeri. Og alt det problematiske, som ligger i den slags kultur, forsvinder ikke, selv om de nye opgaver bev\u00e6ger sig lidt i en mere \u00e5ben og positiv retning.
\nFagbossernes helt nye r\u00e5d og vink til danskl\u00e6rerne synes at signalere, at de formalistiske krav til opgaverne og opgaveskriverne bliver mildnet en kende. Alt tyder dog p\u00e5, at det stadigv\u00e6k \u2013 helt i tr\u00e5d med det herskende fagsyn \u2013 vil v\u00e6re s\u00e5dan, at hver undergenre bliver tillagt sproglige og indholdsrelaterede s\u00e6rtr\u00e6k, som de l\u00e6sere, der skal bed\u00f8mme opgaverne kan konstatere tilstedev\u00e6relsen af og t\u00e6lle op.
\nDerimod bliver det udtrykkeligt understreget, at de kommunikationssituationer, vores elever og kommende eksaminander bliver bedt om at agere i som artikelskrivere, relaterer sig til en mere elevvenlig, forestillet virkelighed: Flere elever vil i fremtiden kunne v\u00e6re med og p\u00e5, n\u00e5r alle de kommende artikler l\u00e6gger op til at s\u00e6tte eleverne og deres potentielle skrivelyst lidt mere fri. Lige ud af posen l\u00e6gger r\u00e5d og vink op til, at eleverne nu mere direkte bliver bedt om at skrive som sig selv og til modtagere, der fagligt og alment er cirka liges\u00e5 oplyste og fagligt skolede, som vores elever i almindelighed er.
\nMen udover det. Hvad gemmer der sig s\u00e5 egentlig af nye udfordringer og muligheder i den meget rummelige og lidt fluffy artikel-genre?
\nFor at n\u00e6rme mig nogle svar p\u00e5 det sp\u00f8rgsm\u00e5l slog jeg op i Den Danske Ordbog og l\u00e6ste dens korte artikel om opslagsordet artikel: https:\/\/ordnet.dk\/ddo\/ordbog?query=artikel<\/a>
\nHer stod at l\u00e6se, at ordb\u00f8ger er ladet med artikler \u2013 men hovedforklaringen p\u00e5, hvad vi i almindelighed forst\u00e5r ved en artikel er en selvst\u00e6ndig, skreven tekst om et (aktuelt eller fagligt) emne i en avis, et blad eller et tidsskrift.
\nGode greb \u2013 til alt og for alle
\nDe nye r\u00e5d og vink (august 2018) opregner 7 kendetegn for den gode reflekterende artikel, men jeg kan ikke f\u00e5 ind i mit hoved, at disse kendetegn ikke burde vedkomme samtlige artikeltyper.
\nDe 7 centrale r\u00e5d til greb er:
\n\u2022 Indled med et personligt f\u00e6ngende anslag.
\n\u2022 Vis, at du er til stede i sproget. Fors\u00f8g gerne at lege med ordene,
\n\u2022 Skriv verden frem for din l\u00e6ser. Brug eksempler.
\n\u2022 Bev\u00e6g dig naturligt mellem konkret og abstrakt.
\n\u2022 Reflekt\u00e9r p\u00e5 et h\u00f8jt abstraktionsniveau. Vis at du ved noget om emnet, eller kan finde relevant viden og vinkler p\u00e5 emnet.
\n\u2022 Vis at du t\u00e6nker og reflekterer undervejs og bliver klogere p\u00e5 dit emne, mens du skriver.
\n\u2022 Brug det tilknyttede tekstmateriale som l\u00f8ftestang til at h\u00e6ve dig over emnet og eksemplerne.
\nMed s\u00e6rligt henblik p\u00e5 den debatterende artikel fastsl\u00e5r r\u00e5d og vink, at det er vigtigt i debatter at kunne identificere andre debatterendes stemmer og ogs\u00e5 finde ind til og skrive med sin egen. Men egentlig har jeg sv\u00e6rt ved at forst\u00e5, at denne opm\u00e6rksomhed omkring teksters stemmer kun har relevans i undergenren den debatterende artikel. Selve udviklingsprojektet at finde ind til sin egen personlig stemme, skelne den fra andres, analytisk kunne identificere forskellige teksters forskellige stemmer, reflektere over deres s\u00e6r- og f\u00e6llestr\u00e6k m\u00e5 vel \u2013 for at give fuld mening \u2013 b\u00e5de g\u00e6lde ude i virkeligheden og i undervisningen p\u00e5 tv\u00e6rs af alle artikelskrivningens undergenrer.
\nI forl\u00e6ngelse af en positiv opm\u00e6rksomhed p\u00e5 stemme og stemmer opst\u00e5r hurtigt et behov for at f\u00e5 afklaret, om man (!) m\u00e5 skrive jeg?
\nOg det m\u00e5 man s\u00e5 gerne, fastsl\u00e5r r\u00e5d og vink som svar p\u00e5 et \u00e5benbart hyppigt stillet danskl\u00e6rersp\u00f8rgsm\u00e5l. Svaret gl\u00e6der mig \u2013 s\u00e5fremt det positive svar ikke begr\u00e6nser sig til kun at g\u00e6lde i undergenrerne den debatterende og den reflekterende artikel.
\nDet er indlysende, at jeg kun er tilr\u00e5deligt at anvende i sm\u00e5 doser. Brugen af jeg altid b\u00f8r doseres og anvendes strategisk.
\nS\u00e5fremt det r\u00e5d bliver fulgt, kan jeg imidlertid ikke se nogen grund til, at brugen af jeg skal v\u00e6re begr\u00e6nset til s\u00e6rlige undergenrer af artikler. I en analyserende, fortolkende og fagligt formidlende tekst vil det, synes jeg, v\u00e6re befriende med et synligt, doseret og strategisk anvendt jeg. Vi vil undg\u00e5 en masse man-skriveri, mange b\u00f8vlede passivkonstruktioner og andre stivbenede og afstandsskabende greb. I stedet ville vi f\u00e5 tekster \u2013 artikler, historiefort\u00e6llinger og bidrag til st\u00f8rre faglige opgaver, hvor l\u00e6seren vil kunne m\u00f8de et n\u00e6rv\u00e6rende, kommunikerende menneske og f\u00e5 direkte indblik i det faglige arbejde, de prioriteringer og valg, som pr\u00e6ger teksten \u00f8ger forst\u00e5elsen og udbyttet af b\u00e5de at l\u00e6se og skrive.
\nOg det er vel det, det hele handler om \u2026<\/p>\n

PS. Jeg tilf\u00f8jer lige, at jeg et andet sted p\u00e5 denne hjemmeside har skrevet introducerende om historiefort\u00e6lling i relation til de udfordringer DHO og andre store og flerfaglige opgaver kan byde p\u00e5. Se http:\/\/familiebilleder.samfundslitteratur.dk\/?page_id=49<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi f\u00e5r nye opgavetyper i skriftlig dansk p\u00e5 stx! For at leve op til den udfordring skal vi i danskundervisningen til seri\u00f8st at \u00f8ve os p\u00e5 at skrive artikler. Efter mere end ti \u00e5rs noget anstrengt samliv med opgavegenrerne kronikken og essayet kan vi til skriftlig danskeksamen fra og med 2020 vinke farvel til dem … Continue reading Nu skal vi skrive artikler, ja vi skal …<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[1],"tags":[55,49,56],"class_list":["post-532","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-undervisning-med-familiebilleder","tag-artikel","tag-dansk","tag-skrivedidaktik","no-featured-image"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p91OzV-8A","jetpack-related-posts":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/familiebilleder.samfundslitteratur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/532","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/familiebilleder.samfundslitteratur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/familiebilleder.samfundslitteratur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/familiebilleder.samfundslitteratur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/familiebilleder.samfundslitteratur.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=532"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/familiebilleder.samfundslitteratur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/532\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":540,"href":"https:\/\/familiebilleder.samfundslitteratur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/532\/revisions\/540"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/familiebilleder.samfundslitteratur.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=532"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/familiebilleder.samfundslitteratur.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=532"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/familiebilleder.samfundslitteratur.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=532"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}