De nære relationer – og nye udfordringer i dansk og historieundervisningen (2)

Historie er de 3 F’er, siger jeg indledningsvis til eleverne i min 1.z: FAG, FORTID og FORTÆLLLING.
Og hvis det emnemæssigt meget brede fag rigtigt skal vække interesse og give mening gælder det om at vise dem, at historie handler om mennesker – altså om os. Om vores identitet og nære relationer og om vores forhold til den hyperkomplicerede virkelighed, vi alle sammen både er produkter af og i fremtiden skal agere videre i.
Så i konsekvens af det – og i et endnu større perspektiv – er historie på samme tid både bevidsthedsudviklende videnskab og fortællinger om (næsten) alt – og også VORES historie. Spørg blot den gennemgående fortæller i DR’s ”Historien om Danmark”
Alt det her tankevækkende om historie, bevidsthed, historiebrug og -fortælling vil være noget, 1.z og jeg gang på gang vender tilbage til og fordyber os i.
Helt konkret vælger jeg i de første lektioner at introducere faget ved at lade eleverne beskæftige sig indgående med en fuldstændig anonymiseret tekst. De får udleveret en berettende tekst – og brug for al den viden og de færdigheder, de bringer med sig ikke mindst fra danskundervisningen. Den ulæste tekst*, eleverne får udleveret til en start, fremstår helt uden oplysninger om hverken afsender/fortæller eller om hvornår og i hvilken forbindelse beretningen er blevet til. Så er det udfordringen gennem tekstanalyse og søgninger på nettet at afkode og fortolke den og om muligt placere den i en større sammenhæng. Det lyder ambitiøst, men gentagne forsøg viser, at det fungerer rigtig godt.
Jeg satser på at udfordre eleverne ved at lade dem gå på det, jeg kalder sporjagt. Se: https://www.youtube.com/watch?v=55yZU9c0-uE
Mens arbejdet står på, er der er fri søgning på internettet – og de koncentrerede makkerpar agerer som jægere, detektiver og sporhunde. De søger at få greb om selve teksten og skaffer sig udover det løbende oplysninger om alle de ord og spor i teksten, som kan bruges til at indkredse den ukendte fortæller og skaffe sikker grund under analysen, hvad angår tid, sted og handling.
Det viser det sig hurtigt, at 1.z er ganske gode til både at analysere og fortolke teksten og til at indkredse fortælleren og det, der synes at være karakteristisk for fortællerens måde at opfatte et lille udsnit af verden på.

Fra et sådant startpunkt får jeg åbnet for en forståelse for, hvad det vil sige at analysere og diskutere både kilder og historiske fremstillinger. Og jeg præsenterer eleverne for et lille blandet udvalg af tekster og tilgange, før vi – om ikke så længe tager fat på et tæt samspil mellem historie og dansk i et kronologiforløb, der leder frem mod DHO. Jeg anvender det danskforløb, som ligger her på hjemmesiden (http://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=2 ) og udvalgte fortællinger fra Familiebilleder.
Det vil jeg blogge om senere. Lige nu er jeg optaget af at koordinere indsatsen, så jeg fører en løbende dialog med min nære kollega, dansklæreren. Det viser sig, at vi er ret enige om i fællesskab at betone, hvor meget tekstanalyse og fortolkning fylder i begge fag. Og sammen vil vi – forud for DHO – forsøge at give eleverne en grundig indføring i, hvad faglig skrivning stiller af krav, og hvad det er vi hver især forventer af vores elever.

* Den anonymiserede tekst, jeg bruger her, er et uddrag af den engelske diplomat Robert Molesworths ” An Account of Denmark: As It Was in the Year 1692”. De to korte tekstklip handler om forholdene på Sjælland og om fortællerens indtryk af landskabet, befolkningen og den herskende politiske kultur.
Det er guf for sporhunde …

Familiebilleder – interviewsamtale på Radio24syv

Onsdag den 9. august 2017 sendte Radio24syv et længere interview med mig i anledning af bogens udgivelse.
Det valgte brede format for de aktuelle kulturprogrammer på AK 24/syv giver tid – her mere end en halv time – og dermed plads fordybelse.
Prøv bare at lytte til journalist Mads Østergaards interviewsamtale med afsæt i bogens indhold.
Et sådant interview giver forfatteren mulighed for – i en god og åben dialog – at gå på sporjagt i familiens og de nære relationer store natur-, kultur- og samfundshistorie.
Og det rolige tempo i samtalen gør det nærliggende både at kommunikere viden og dykke ned i de grundlæggende ideer, som arbejdet med bogen udspringer af og undervejs videreudvikler.

Lyt blot med her fra minut ca. 23.59 til 55.01:

 

Hør programmet

 

 

Man slår da op på Facebook

Min kone og jeg har to voksne døtre, som i det små stadig forsøger sig med at opdrage på deres forældre. Samtidig sørger de også kærligt for løbende at informere os om alt det, de i deres perspektiv opfatter som væsentligt at vide. Det gælder stort og småt, globalt og lokalt. Og da vi selv aktivt – i modsætning til dem – har valgt Facebook fra, føler de sig kaldet til at holde os opdateret om, hvad de erfarer dér.
Gennem de seneste år har vi modtaget en strøm af sms-beskeder og mms’er fra dem med løst og fast fra Facebook. Disse beskeder og billedbeskeder kan handle om mange ting. Mennesker, som både vi og de kender til, har afsluttet deres uddannelse, fået børn, nye jobs, købt hus, blevet gift eller skilt. Alt muligt, som indtræffer af den slags, bliver, ved vi godt, slået op på Facebook helt simultant. Det er en slags de mindre cirklers breaking news.
En del af beskederne har dokumenteret og kommenteret skilsmisser og opbrud fra langvarige parforhold.
Og jeg har tænkt, at i virkeligheden skal der ikke mange screenshots af den type Facebook-opslag til, før vi står med vægtigt samtidshistorisk kildemateriale. Nogle korte personlige opdateringer, i mange tilfælde med selfies til, kan kaste skarpt lys over, hvad der aktuelt sker med opfattelserne af nære relationer og deres karakter.
Her er helt åbenlyst råstof til nærmere overvejelser om, hvordan og på hvilke måder grænserne mellem intimt, privat og offentligt rykker sig– og hvad der i disse år sker med vores forestillinger om familie, ægteskab og parforhold.
Tydeligvis er det her og nu– i modsætning til forholdene tidligere i historien – selve forholdet, det hele står og falder med. Når den ene af parterne i et parforhold ikke længere vil eller kan forestille sig, at den indbyrdes kontrakt har tilstrækkelig værdi og betydning, er det tid at sige stop, hæve kontrakten og søge lykken og udfordringerne andre steder. Og en eller begge erklærer det åbent: Man slår da op på Facebook.
Som kulturhistoriker og underviser tænker jeg, at sådanne små fortællinger fra det virkelige liv kan danne afsæt for nærmere undersøgelser og refleksioner. Disse hverdagsopslag på Facebook vidner om en tingenes tilstand netop nu – og det foregår uden, at så mange finder det så bemærkelsesværdigt, som det er, anskuet i et historisk perspektiv.
Men hvis vi samler opmærksomheden om nuet – og derfra begiver os på opdagelsesrejse eller sporjagt i fortiden, står vi pludselig med kolossale muligheder for i undervisningen at give eleverne øget indsigt i historisk og kulturel forandring. Her kommer fortællingerne i FAMILIEBILLEDER og materialer fra kildesamlingen på sitet så ind i billedet. Sammen kan vi formulere spørgsmål og søge uddybende svar. Både om, hvordan vi lever nu og hvordan og hvorfor forholdene har været anderledes før.