Optakt til fordybelse – forberedelser til DHO

Op til julen 2017 skrev jeg her på bloggen om, hvad min 1.z og jeg lavede som optakt til højtiden. Kort fortalt undersøgte vi de forskellige forestillinger, vi individuelt og kollektivt bærer på om det, jeg valgte at kalde ”familie- og juletræsjulen”.

Siden nytår har vi så arbejdet videre med familietemaet i bredere forstand. Det er foregået i et kronologiforløb, der nu nærmer sig en afrunding.
I historie har vi brugt en række af historiefortællingerne fra FAMILIEBILLEDER og udvalgte kilder fra den store digitale kildesamling: https://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=13
For fortællingernes vedkommende har det i nævnte rækkefølge drejet sig om fortælling nr. 20, fortælling nr. 1 og fortællingerne nr. 3-4 + 6 til og med 15.
Vi tog afsæt bogens fremtidsscenarier og i dens indledende indkredsning af forskellige, udbredte opfattelser af, hvad en familie er og hvilken betydning det har for forståelsen af vores nære fællesskaber i både fortid og nutid. Undervejs inddrog vi som nævnt et lille udvalg af kilder og perspektivsættende tekster fra den digitale kildesamling.
Sammen satsede vi på at følge de store samfunds- og kulturforandringer og deres betydning i individets og de små fællesskabers perspektiv.
Kronologiforløbet dækkede fra senantikken – og i dansk sammenhæng fra vikingetid til 1920’erne og 1930’erne. Opmærksomheden har hele vejen været samlet sig om at udrede, hvordan den store historie har spillet sammen med almindelige menneskers liv og forestillinger om identitet, køn, krop og små fællesskaber i bredere forstand.
Og i intimt fagligt samspil har danskundervisningen arbejdet med enkelte antikke tekster og i øvrigt med materiale fra det historisk-tematiske forløb fra bogens hjemmeside:  https://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=2
På den måde beskæftigelsen med de litterære teksters skiftende tilværelsesfortolkninger bidraget væsentligt til både dybde og overblik i fagsamarbejdet.
Jeg skal i den forbindelse ikke glemme at præcisere, at vi i fællesskab også har haft fokus på såvel historie som litteraturfagenes både forskellige og beslægtede tilgange til analyse, fortolkning og formidling. Det meget vigtige aspekt vedrørende faglig formidling har vi i 1.z trænet så godt og omfattende som undervisningstiden rakte til.
Den side af den flerfaglige satsning handlede om at træne historiefortælling som (fler)faglig formidling.
Det er sket med en stærk understregning af, at glæden ved at selv at finde ud af og fortælle er helt vital.
Netop det vil jeg snarest skrive et kort blogindlæg om. Det vil kaste klart lys over, hvad det er for nogle udfordringer og muligheder den faglige fordybelse og arbejdet med DHO byder på.

Familie, køn og seksualitet som mulige problemfelter i AT-eksamen 2018

Temaet for årets studentereksamen i Almen studieforberedelse, AT 2018, er netop offentliggjort. Det hedder: Alternativer – ideer til forandring og fornyelse.
Det giver vide muligheder, men i opgaveformuleringens indledende indkredsning af overordnede problemstillinger får områderne seksualitet, familie og køn en fremtrædende placering.
”Traditionelle opfattelser af seksualitet, familie og køn presses af nye normaliteter, nye kombinationer og nye definitioner” … står der således på en fremskudt plads i den introducerende tekst, og ressourcerummet følger op med at foreslå indgange til f.eks.:
boformer – ”Livet i kollektivet”,
familietyper – ”Der er 37 versioner af familien!” – og
køn og kønsidentiteter – ”To køn – mange køn? Er der alternativer til en biologisk forståelse af køn?”
I relation til disse felter byder FAMILIEBILLLEDER og bogens hjemmeside på muligheder for både at få baggrundsviden, inspiration, relevante materialer og introduktioner til forskelle metodiske tilgange, som det vil være nærliggende at anvende i et fagligt samspil, som AT jo er.
Og så lige et enkelt råd fra bloggeren. Det vil være en god ide til en start at overveje, hvad alternativer egentlig er og hvordan det alternative skal forstås. Enhver opgaveløser og eksaminand vil efter min mening gøre sig selv en tjeneste ved indledningsvis at forholde sig til, hvordan alternativer skal opfattes i den konkrete opgaves sammenhæng.
Hvad betyder ’alternativ’ så, når det kommer til stykket? Her peger Den danske Ordbog på, at ordet betyder én af to eller evt. flere muligheder, der gensidigt udelukker eller kan træde i stedet for hinanden – ofte set i forhold til den mulighed, som først byder sig til.
Det sidstnævnte lidt lange i ordbogsforklaringen kræver nok en uddybende kommentar. Den mulighed, som siges først at byde sig til, gør det – må vi forestille os – som resultat eller konsekvens af magtforhold, tradition, konvention eller vanetænkning.
Forestillingen om det alternative har siden 1960’erne, hvor det blev hyppigt brugt, typisk været forbundet med tilløb til noget nyt og progressivt. Men den holder ikke længere. Det er gået med ’alternativer’ som det er gået med reformer. Engang var reformer noget vi forbandt med nybrud og fremskridt af positiv betydning for de mange. I dag kræver det mere end et faktatjek at afklare, hvad ordet egentlig betyder eller dækker over. Derfor: Sæt lige kurs og retning for, hvordan du i relation til din egen AT-problemformulering opfatter det alternative.
Og så god tænke- og skrivelyst!

Dronningens nytårstale – denne gang med fokus på familien

I sin 46. nytårstale – den tale dronning Margrethe den 2. holdt den 31. december 2017 – berørte hun som i alle de tidligere nytårstaler, hvad kongefamilien selv havde oplevet af skelsættende begivenheder, mærkedage, store oplevelser, glæder og sorger i det forgangne år. Men dronningens fokus på familieliv rakte denne gang videre end kongefamiliens egne forhold. Hun benyttede nemlig lejligheden til at reflektere nærmere over og kommentere de store forandringer af og i de nære relationer, som er indtruffet i hendes egen levetid:

”Meget har forandret sig, siden jeg og mine jævnaldrende var børn eller unge mennesker. Men grundtonen har stadig rod i en kultur og en levevis, der er groet frem her i vort land.
Den er et udtryk for, hvem vi er, og for det, som er vigtigt for os, som land, og som danskere.
Måske glemmer vi indimellem at spørge os selv, hvad der er vigtigst i livet.
I dagligdagen går mange af de vågne timer med arbejde og pligter. Men hvad betyder mest for os, når det kommer til stykket?
Det gør de mennesker, der står os nær. Og for de allerfleste er det vores familie.
En familie er ikke nødvendigvis det samme i dag som for en generation siden. Jeg tror, der er kommet en erkendelse af, at ikke alle familier er far-og-mor-og-børn. Der er i dag større variation, men også større frisind og tolerance.
Er der flere muligheder, er der også flere valg. Det er som udgangspunkt et fremskridt. Men vi kan også snuble over de mange muligheder.
I en moderne familie er der et hav af gøremål. Jeg kan godt undre mig over, hvordan tiden slår til, når lillebror skal følges til svømning, og storesøster skal hentes hos en legekammerat, inden mor eller far skal på kursus. Hvordan når de dog det hele?
Vores hverdag er fuld af krav, der skal mødes, og valg, der skal træffes.
Det kan være, som om alle døre står åbne. Men ét menneske kan jo ikke gå ind ad dem alle sammen på én gang.”

Vores regent har på denne måde berørt netop de tematikker, som FAMILIEBILLEDER folder bredere ud og går undersøgende i dybden med. I sammenhængen vil det så være nærliggende for mig lige at pege på bogens fortælling nr. 7, som hedder ”Det bærende fællesskab”. Den fortælling belyser på en og samme gange, hvordan det borgerlige samfunds forestillinger om familien blev til i en kulturel, social og politisk udviklingsproces, hvor også de stadig gældende opfattelser af kongefamiliens position og særstatus tog form.
Godt nytår!

Familiejul ;-)

Jul som fridage og højtid er på utallige måder – og på godt og ondt – forbundet med, ja ligefrem viklet ind i vores forestillinger om familie: Om den hellige af slagsen, Maria, Josef og det lille Jesusbarn i krybben selvfølgelig … men også relateret til alle de glansbilleder, der i almindelighed anprises som en hyggelig og fredfyldt familiejul.
For i virkelighedens verden synes det som om, juledagene for mange både har potentiale til at blive julefredens og hjerternes fest og til at udvikle sig til et helvede af hul materialisme med grovæderi, druk og gaveræs.
Og ikke nok med det. Ikke så sjældent kommer idylliseringen af familiefællesskabet under så voldsomt pres, at det knager i de nære relationer og udarter til juleskænderier og åbne konflikter.
Det skyldes i høj grad vores individuelt opkørte forventninger, men også de komplicerede familiemønstre, vi aktuelt lever i. Men det hænger ligeledes sammen med, at det for alle familier kan være vanskeligt på forhånd at få afstemt gensidige forventninger om, hvad højtiden og fridagene skal bruges til. For hvis forestillinger om traditioner, ritualer og vaner skal gælde og dominere – og dermed sætte rammerne for det fælles samvær???
Julen tydeliggør på alle måder, at familie i bredere forstand end far, mor og børn er et forestillet fællesskab, hvor de forskellige familiemedlemmer tydeligvis har egne hjemmedyrkede værdier og ideer om, hvad der hører med til at holde rigtig jul og jul rigtigt.

I min 1.z, hvor vi valgte at se lidt nærmere på julen og familietematikken, begrænsede vi os i dansk til at bevæge os tæt på et par helt centrale, godt brugte, men stadig udbredte julesange. Formålet med løjerne samlet set var, at jeg i løbet af 3 lektioner – to i dansk og en i historie – ville vise min 1. z et nedslag i familie- og juletræsjulen, der godt kunne danne udgangspunkt for en velskabt DHO.
Dansktimerne tog afsæt i Peter Fabers to julesange: ”Højt fra træets grønne top” og ”Sikken voldsom trængsel og alarm”. Eleverne dannede makkerpar, valgte en sang, og det viste sig let nok at få begge sange bragt bredt i spil.
Eleverne fik følgende små arbejdsspørgsmål at forholde sig til.
1) Vedrørende ”Højt fra træets grønne top”:
Hvad er det egentlig, vi synger?
Hvad handler teksten om?
Hvordan er den opbygget?
Hvordan bruger den sproget?

– og 2) vedrørende ”Sikken voldsom trængsel …”:
Hvad er det egentlig, vi synger?
Hvad handler teksten om?
Hvor langt bevæger den sig rundt?
Hvilket billede tegner den sammenlagt af julen?
Efter 20-25 minutters arbejde med tekst og http://ordnet.dk/ gennemførte vi en fælles samtale om teksterne. Her reflekterede vi også over, hvilke strofer vi hver især kendte, og hvor meget af sangene, vi hver især kunne udenad. Der var liv i de gamle tekster i store stræk, viste det sig! Og i forlængelse af den konklusion hørte, så og diskuterede vi Politikorets bud på en julefrokostsang 2017.
Både musikalsk og tekstligt set forholder Julefrokostsangen sig – i opgearet version – til det kendte julehalløj fra ”Sikken voldsom trængsel …” og genbruger med gode råd, moralsk løftet pegefinger, glimt i øjnene og varm julehumor den gode gamle julesang – nu relateret til alle de trængsler, det enkelte individ og familien kan blive ramt af i konsekvens af spirituskørsel: https://www.youtube.com/watch?v=dWbj-hX5llA
Den efterfølgende lektion i historie byggede videre på vores arbejde med tekstanalyse og fortolkning i dansk. Og nu gik jagten på historiske spor både rundt om juletræet og ned i tekst- og tilblivelseshistorien bag Peter Fabers julesange fra 1847-1848.
1.z blev helt konkret sendt på sporjagt i især ”Højt fra træets grønne top” – med afsæt i vores læsning af teksten og med støtte i de fine historiske klip af kilder, artikler, videoer og lydfiler, der gemmer sig under gavepapiret og bag lågerne på danmarkshistorien.dk, se nærmere:  http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/peter-faber-juletraeet-sang-for-boern-hoejt-fra-traeets-groenne-top-1847-48/
Eleverne var skarpe, viste det sig, og de bragte på eget initiativ tekstens alder og tilblivelseshistorie ind i diskussionen.
Var juletræstraditionerne i Danmark ikke ældre, og var juleskikkene med juletræ og en enkelt gave til hver faktisk ikke noget, der midt i 1800-tallet involverede andre samfundsgrupper end borgerskabet?
Også skillingstrykket som udbredelsesvej for sangtekst og melodi blev bemærket og noteret – og trommen, fanen og fændrikken blev ligeledes kommenteret og sat i relation til dansk nationalisme, som den kom i udbrud i forbindelse med de begivenheder, der både førte i retning af folkestyre, nationalstat og netop også til borgerkrig mellem danske og tyske nationalister i det dengang lidt større rige, som den danske konge var statsoverhoved for før 1864.
Til allersidst foretog vi så et perspektivsættende spring til en meget senere julesang. Vi så, hørte og fulgte M.C. Einar på kritisk rappende slædetur gennem julehurlumhejet anno 1987-1988 – “Jul det’ cool”:  https://www.youtube.com/watch?v=orHhn4zll7w
Her var fri historisk sporjagt – og de fine iagttagelser stod nærmest i kø, hvad vi alle sammen ofte også gør op til jul.
Glædelig jul alle sammen!

De nære relationer – og nye udfordringer i dansk- og historieundervisningen (1)

Jeg glæder mig vildt til at komme i gang med Familiebilleder i min nye 1.z, hvor jeg både skal undervise i dansk og i historie. Det er en didaktisk dobbeltrolle, jeg ser frem til at skulle agere i, fordi jeg får optimal mulighed for at eksperimentere med en tæt koordineret planlægning og gennemførelse af de faglige samspil. Til alt held kan jeg undervejs også sparre med forskellige kolleger i begge fag, som vil afprøve i hvert fald nogle af de samme delforløb og tilgange.
Og hvad er det så, 1.z og jeg har gjort og vil gøre til en start? Det vil jeg berette om her og videre skitsere nogle ideer til, hvordan jeg tænker mig at disponere for at forberede eleverne bedst muligt på de udfordringer, der knytter sig til først kronologiforløb og så den fællesfaglig fordybelse, som i følge de nye læreplaner for stx leder frem mod elevernes DHO.
For at sikre så bredt udblik og så tæt samspil mellem fagene som muligt har jeg designet den nærmere indføring i både dansk og historie, så det valgte stof og materiale har afsæt i ”nære relationer”. Dermed lægger jeg forberedende op til at bruge bogen Familiebilleder og hjemmesidens resurser. Men jeg gør det på en sådan måde, at der bliver plads til mangfoldighed og mulighed for lystbetonede svinkeærinder i både undervisningens tilrettelæggelse og i tekst- og materialevalg. Samtidig får eleverne også mødt forskelligartede tekster, tilgange og erfaringsverdener, de selv senere – på eget initiativ – kan vende tilbage til og fordybe sig i.
I dansk laver vi først et lille forløb, der spænder over mange genrer. Opmærksomheden samler sig om sideløbende at introducere relevante analytiske fremgangsmåder. Det sker med bevidst tanke på at opbygge en større faglig metodebevidsthed undervejs.
Jeg har åbnet posen ved først at lade eleverne læse og arbejde med Karen Blixens korte fortælling ”De blå Øjne” i udgaven fra ”Vintereventyr” (1942). De bliver også præsenteret for Blixens egen oplæsning af teksten. I selve analysen har vi fokuseret på fortælleren, på fortællingens helt særlige mix af realistiske og magisk-fantastiske træk – og på de opfattelser af køn og kønsforskelle, der kan læses frem af teksten.
Vi har i fælleskab gjort os bevidste om, at det her handler om en nærlæsning af selve teksten og en fortolkning af de betydningsstukturer, som det viser sig, at den rummer.
Så har vi skiftet tekst og genre – uden at bevæge os særlig langt væk fra startpunktet: Jeg har nemlig linket op til en kort kulturjournalistisk tekst, ”Den seende Blixen” hvor Erik Skyum-Nielsen i et lille stykke kulturjournalistik fra Information reflekterer med afsæt i selvsamme, sælsomme tekst. Se: https://www.information.dk/kultur/2015/10/seende-blixen
På den måde får jeg introduceret en anden tilgang til litteratur, hvor teksten ikke får lov til at stå alene, men hvor fortolkeren tydeligt inddrager sig selv, Blixens livshistorie og hele den mytologi, der omgiver hendes forfatterskab og udforskningen af det.
Med disse få ting i bagagen vil 1.z og jeg i de kommende uger bevæge os videre omkring – se nærmere på et lille udvalg af kortprosa, lyriske tekster (digte og sange), beskæftige os med kortfilm og dokumentarer og også andre ikke-fiktive tekst typer. Og hele det udvalgte materialer vil blive samlet under de nære relationers store tematiske paraply.
Senere i denne uge skriver jeg så et nyt indlæg til bloggen. Her vil jeg fortælle om 1.z’s introduktion til historie, og i nærmest samme åndedrag satser jeg på at åbne forbindelser og bygge sproglige og tekstanalytiske broer, der leder frem mod et meningsfuldt, tæt og forpligtende samspil mellem de to store fællesfag.

VideoFlash: Familiebilleder – flerfaglighed og fordybelse

I det korte videoklip tillader jeg mig at flashe min bog og fortælle, hvordan Familiebilleder og bogens website kan bruges i gymnasieundervisningen i forbindelse med dansk-historieopgaven (DHO) på stx.
I den nye version af undervisningen forud for opgaveskrivningen opererer læreplanerne med et fælles fordybelsesforløb, som skal danne ramme og afsæt for 1.g-elevernes selvstændige arbejde med dansk-historieopgaven, version 2.0.
Der er verdenspremiere på det reformtiltag november 2017 – og de fleste af aktiviteterne med flerfaglig fordybelse, opgaveskrivning, fremlæggelse og formativ evaluering bliver gennemført for første gang i løbet af forårssemestret 2018.
Der er altså noget at kaste sig ud i og nye opgaver at løfte for såvel elever som for deres dansk- og historielærere. Og det er i den sammenhæng, jeg peger på potentialer og muligheder i et fælles fokuseret afsæt i det nære.
Familiebilleder – bog og website – åbner nemlig muligheder for at arbejde seriøst og både bredt og dybt med de tematiske felter identitet, kærlighed, køn og krop – med familien og de nære relationers natur-, kultur- og samfundshistorie.
Begge fag kan komme til fadet i et ligeværdigt samspil.
De nære relationer og deres forandring udgør nemlig et vigtigt tematisk krydsfelt, der kan give et stærkt meningsfyldt fagsamarbejde:
I dansk ligger det lige for arbejde med skønlitterære tekster, der beskæftiger sig med identitet, familierelationer, kærlighed i glidende skalaer og med seksualitet, køn og krop. Og til brug i den forbindelse har jeg samlet og designet en digital miniantologi – se https://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=2 – som jeg også henviser til i videoklippet.
Til brug i historieundervisningen er fortællingerne i Familiebilleder suppleret med en omfattende og overskuelig kildesamling – se https://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=13
Sammen kan miniantologi, udvalgte fortællinger fra Familiebilleder suppleret med eksempler fra kildesamlingen udgøre de centrale resurser i et stærkt fælles kronologiforløb forud for elevernes valg af emne og fokus til egne DHO-projekter. Og bog og website har både materiale, metodeintroduktioner og søgeværktøjer, der kan understøtte fordybelse og selvstændigt arbejde. Jeg vil endda foreslå at slippe eleverne løs og stille dem meget frit, når de i løbet af det fælles arbejde med kronologisk overblik og fordybelse har mødt udvalgte eksempler på de nære relationers forandring.
Familiebilleder gør det tydeligt, at historie nok handler om fortid, men også om levende mennesker her og nu. Og arbejdet med analyse og fortolkning af skønlitterære tekster bliver i samspillet mellem dansk og historie til en fælles åbning af låger til andre menneskers levede og oplevede liv og til andre(s) forestillingsverdener – i fortid og nutid og endda også i tænkt eller forestillet fremtid.
Alt dette øger mulighederne for stærkt elevinvolverende arbejde med livsnære temaer og problemstillinger.
Senere vil jeg her på bloggen introducere, dvs. skrive om og henvise til nye forslag til DHO-emner.

 

Ideer til SRP’er om familie, køn og kærlighed med afsæt i tysk

Jeg har været ein smuttur væk fra bloggen, men nu er jeg tilbage med nogle spredte input fra mine tyskkolleger angående romaner, film og tv-dramaproduktioner med relation til familietematikken.
Hvad med at vælge en klassiker som Thomas Manns roman ”Buddenbrooks – Verfall einer Familie” (1901)?
Eller eksempler fra samtidslitteraturen som:
Gregor Tessnow: ”Knallhart”, Roman (2004), Spielfilm 2006
Julia Franck: “Die Mittagsfrau”, Roman (2005)
Uwe Tellkamp: ”Der Turm”, Roman (2008)?

Eller et værk indenfor denne bunter Strauss?
”Die Legende von Paul und Paula”, Spielfilm, DDR (1973)
Der bewegte Mann”, Filmkomödie (1994)
”Jenseits der Stille”, Spielfilm (1996)
”Bella Martha”, Spielfilm (2001)
”Die Fremde”, Filmdrama (2010)
”Willkommen bei der Hartmanns”, Komödie (2016)
”In Zeiten des abnehmenden Lichts”, Spielfilm (2017)
Tyske tv-produktioner har også i flere omgange arbejdet med afsæt i hverdags- og familieliv – f.eks.:
”Heimart”, Fernsehserie (1981-1982)
”Männer”, Fernsehspiel (1985)
”Familie Dokter Kleist”,Fernsehserie, ARD (seit 2004-)
… og husk, det vil altid være en god ide også at spørge din egen tysklærer til råds – viel Spass!

 

 

Ideer til SRP’er om familie, køn og kærlighed med afsæt i fransk og spansk

Familie, køn og kærlighed som tema i  en SRP-sammenhæng?!
Jeg har efter brainstorming med en gruppe af fransk- og spansklærere fået samlet en lang række godt blandede titler at foreslå. Fælles for de nævne bøger og film er, at de vil egne sig til at indgå i tofaglige opgaver, hvor samspillet – her mellem fransk eller spansk og historie – vil give mening og spillerum for begge medvirkende fag.

Fransk først:
I fransk vil f.eks. Emile Zola som repræsentant for naturalismen i Frankrig være et af de rigtig gode eksempler på en forfatter, som har fokus på familierelationer. Gennem romanerne om les Rougon-Macquart beskriver han en hel familie gennem flere generationer. Undertitlen er “Histoire naturelle et sociale d’une famille sous le Second Empire”. Zola bestræber sig på at påvise den determinisme, som mennesker er underlagt gennem belysning af de samfundskår, de vokser op i. Man kan se romanerne i forlængelse af Balzacs “Comédie humaine”, som er noget ældre og repræsenterer fransk romantisme og realismens begyndelse.
François Mauriac (1885-1970) er en repræsentant for det katolske Frankrig og den borgerlige familie. F.eks. “Le noed de vipère”.
Der er også flere nutidige eksempler:
Delphine de Vigan er meget kendt i Danmark, specielt for romanen “Rien ne s’oppose à la nuit”. Det er en autobiografisk beretning med hendes egen mor i centrum. Romanen viser igen den borgerlige familie, men også dens opløsning bag facaden, hvor der gemmer sig misbrug og bedrag m.v.
François Beigbeder er en kendt medieperson og forfatter, der i romanen “Un roman français” fortæller sin og sin famlies historie. Her får man som læser indblik i familiens forandring helt fra 1. Verdenskrig og til i dag.

Édouard Louis er både kendt i Danmark og meget aktuel i Frankrig. Han har bl.a. skrevet romanen “En finir avec Bellegueule”, som handler om hans egen opvækst i Nordfrankrig i et fattigt og socialt udsat miljø, der nærmest ligger under arbejderklassen.
Man kunne også nævne Michel Houellebecq som et eksempel på en forfatter, der dyrker familiens totale opløsning, hvorved individet kommer til at fremstå løsrevet og ensomt i et samfund, der mere eller mindre går i opløsning, mens det dyrker sin seksualitet på en mere eller mindre depraveret måde.

Og så til spansk:
Film af Pedro Almodóvar har særligt fokus på den stærke moderskikkelse og den fraværende far, samt forholdet mellem forældre og børn.
Men også på hemmeligheder om incest og drab, kvinder på randen af et nervøst sammenbrud, familieliv med utroskab og ulykkelig kærlighed:
”La flor de mi secreto”, Min hemmeligheds blomst (1996)
”Todo sobre mi madre”, Alt om min mor, (1999)
”Volver” (2006)
”Julieta” (2016) – også her er familietemaet i spil igen.
Mere klassisk spansk – skuespillet ”La casa de Bernarda Alba”, (Bernarda Albas hus) af Frederico García Lorca (1936).
”La casa de los esipíritus”, Åndernes hus af Isabel Allende (1982). Her møder læseren tre generationers oplevelser under militærdiktaturet i Chile – og et stærkt eksempel på magisk realisme.
”Biutiful er en mexicansk film fra 2010. Den er instrueret af Alejandro González Iñárritu og er filmet i Barcelona. Den handler om en mand i frit fald mod samfundets bund og mød døden og om den dysfunktionelle familie han efterlader sig
Filmatiseringen fra 1991 af forfatteren Laura Esquivels roman “Como agua para chocolate”, Hjerter i chili(1989) foregår i Mexico omkring revolutionen i 1910. En enke med tre døtre forventer, at den yngste skal vie sit liv til at passe på sin mor, da man har gjort sådan i generationer. Den yngste datters kærlighed til Pedro holdes i live gennem madlavning. Filmen er smæk fuld af magisk realisme …
Samlet set er der masser af spændende muligheder at gå løs på!

Familie, køn og kærlighed som tema i SRP-opgaver

Vi skriver september, og det er ved at være sæson for valg af emne og fag i forbindelse med SRP. Derfor har jeg spurgt mig for blandt mine kolleger i sprogfagene, om ikke de tematiske felter identitet, køn, kærlighed og familieliv kunne være frugtbare mødesteder og omdrejningspunkter i større skriftlige opgaver med fokus på de nære relationer og det levede og oplevede liv.
Jeg forestiller mig opgaver, hvor elever med højniveau i engelsk, fransk, spansk eller tysk vælger at analysere litterære værker eller film, der beskæftiger sig med de nævnte temaer og gør det i fagligt samspil med samfundsfag og måske især med historie.
I sådanne forbindelser ligger det lige for at trække på det materiale og de muligheder Familiebilleder – bog og hjemmeside – byder på.
Så hvis du som kommende SRP-skriver synes, det lyder inspirerende, bør du tage fat i din egne lærere eller vejledere – men lige her og nu kan du få de første input, så du kan forberede og måske kickstarte processen. Så hold øje med, hvad der sker på bloggen i de kommende dage.

Familiefortællinger og genetik … SRP og undervisning

I Kulturtillægget til dagbladet Politiken, den 26. august 2017, skriver journalist og forfatter Camilla Stockmann om identitetsrod og herkomstkuller.
Det er sådan, hun vælger at vinkle sin personligt farvede historie om, hvad der sker – eller kan ske – når man selv sender en spytprøve til DNA-test.
Det bliver sat stort op i lørdagsavisen. Blikfanget og introduktionen til artiklen får en central plads på selve avisens forside. Det er et valg, der synes truffet helt uafhængigt af, at der i det store redaktionelle perspektiv ikke kan siges at være tale om Breaking News.
Camilla Stockmann personliggør i virkeligheden blot det samme set up, som bærer hotel- og rejseportalen momondos ca. et år gamle virale reklamekampagne ” LET’S OPEN OUR WORLD”. Den kampagne havde og har selvfølgelig til formål at få alverdens forbrugere til at rejse mere. Men den arrangerer elegant sit forehavende som led i en bestræbelse på at få os alle sammen til at droppe vores fordomme om andre mennesker forstået som fremmede – og i stedet rejse ud og møde dem. Og rejsen ud i verden bliver almindeligvis, er det påstanden, begrænset af vores fordomme.
Det paradoksale er i virkeligheden, at vores præferencer, vores forforståelse af os selv og vores viden om egen familiehistorie i mange tilfælde viser sig at være både begrænset og forskellig fra, hvad vores gener kan fortælle om vores naturhistorie – også den mere individuelle side af den.
Det er i den forbindelse, anvendelsen af DNA-tests bliver det centrale omdrejningspunkt. Vejen til at nedbryde fordomme og motivere os til at flytte os mere både fysisk og mentalt involverer i momondos univers afkodning af vores – viser det sig i videoerne – meget uventet sammensatte, personlige arvemasse. Se de korte klip på youtube, på Facebook eller direkte på adressen: http://www.momondo.dk/letsopenourworld/ .
Og med samme greb og fra næsten samme hjørne tager Camilla Stockmanns fortælling fat. Hun vælger endda samme private firma, AncestryDNA, til at stå for analysen af sin spytprøve.
Nogen tid senere ankommer en svarmail fra firmaet med oplysninger om, at den analyserede prøve i hendes tilfælde stammer fra en person, der er 45 procent skandinavisk, 28 procent britisk, 19 procent fastlands-vesteuropæisk, 8 procent østeuropæisk og under 1 procent iberisk. Altså en 100 procents europæer! Og så kunne de flettede store og små historier slutte cirka her, men den går ikke …
De mentale udfordringer i forbindelse med testen opstår – er det Stockmanns påstand – først som efterreaktion, når resultatet kommer og afdækker, at den afkodede genprofil kolliderer med, hvad det testede individ troede, vidste og i forvejen havde fået fortalt om sin egen familiehistorie. Så kommer der akut rod i identiteten på grund af uoverensstemmelser mellem DNA-profil og familiestamtræ: Hvor fanden kommer de 28% procent brite fra? Noget stemmer ikke helt overens …
Her foreslår jeg, at vi slipper Camilla Stockmanns featureartikel og i stedet ser dens emnefelt som muligt afsæt for en stor skriftlig opgave i de gymnasiale uddannelser.
Hvad med en SRP med et fagligt samspil mellem biologi – eller bioteknologi – på den ene side og historie på den anden? Et sådant projekt vil meget vel kunne have fagligt udbytte af at trække på en eller flere af fortællingerne i Familiebilleder og på bogens digitale supplement i form af kilder, ramme- og perspektivsættere.
Det vil både være oplagt at arbejde med lange linjer og afgrænsede perioder og endda at relatere ti (egen) familiehistorie, til evolution og globale vandringer. Og det vil være mindst lige så oplagt at se på problemfelter, hvor religion, seksual- og samfundsmoral udvikler sig i samspil og i mere eller mindre åben konflikt med hinanden. Fra oldtid til nutid.
Også i den daglige historieundervisning vil det ofte være en relevant ide at trække en spormetode som DNA-analysen med ind i et flerfagligt udredningsarbejde, der beskæftiger sig med, hvem vi var og hvem vi er. Arkæologers og historikeres samarbejde med genetikere og geogenetikere (tjek endelig ordets betydning!) er allerede godt i gang med at give os analyseresultater, der lægger op til løbende omskrivning af ikke mindst de ældre og tidligt moderne faser af vores fælles globale historie. Som afsæt for historieskrivning , projektarbejde og ikke mindst undervisning i disse aspekter af vores sammensatte historie kan de små virale videoer fra momondo og en featureartikel som Camilla Stockmanns måske få deres eget efterliv.
Og det kan i sammenhængen være godt at vide, at Familiebilleder har disse tilgange til de nære relationers natur-, kultur- og samfundshistorier repræsenteret direkte i bogens eget DNA.