Et tilbud om videndeling forud for DHO 2019

Jeg gør det igen!
Sidste år høstede jeg nemlig som både dansk- og historielærer en hel masse positive erfaringer, da jeg afprøvede FAMILIEBILLEDER og bogens hjemmeside som kernemateriale i forbindelse med såvel kronologiforløb som DHO. Det viste sig nemlig, at familiens og de nære relationers natur-, kultur- og samfundshistorie gav oplagte samarbejdsflader mellem fagene og eleverne fik mulighed for at arbejde med emner og problemstillinger med direkte koblinger til deres egne liv.
I en række indlæg på denne blog fortalte jeg om udviklingen i det tofaglige forløb i min 1.z. Se indlæg fra oktober 2017 til juni 2018.
Her følger jeg op med at dele studieplanen for 1.z i både dansk og historie:
https://www.lectio.dk/lectio/74/studieplan/hold_undervisningsbeskrivelse.aspx?holdelementid=23748703758

 

Nu skal vi skrive artikler, ja vi skal …

Vi får nye opgavetyper i skriftlig dansk på stx!
For at leve op til den udfordring skal vi i danskundervisningen til seriøst at øve os på at skrive artikler.
Efter mere end ti års noget anstrengt samliv med opgavegenrerne kronikken og essayet kan vi til skriftlig danskeksamen fra og med 2020 vinke farvel til dem og i stedet samle os om at dyrke artikler – analyserende, debatterende og reflekterende artikler.
Som underviser, blogger og forfatter peger jeg i den anledning på alle de muligheder bogen FAMILIEBILLEDER og det righoldige materiale på denne hjemmeside byder på. For her er ideer og materiale til masser af forskellige artikler med fokus på nære relationer og talrige aspekter af det levede og oplevede liv.

For yderligere at sætte artikelskrivningen lidt i perspektiv har jeg valgt at lægge mig på briksen for at reflektere lidt over de mere eller mindre skjulte læreplaner bag de forandringer, undervisningsministeriets fagbosser i dansk melder ud i starten af skoleåret 2018-2019.
Læs trygt videre …

  Bloggeren har placeret sig med tanke på at dele sine overvejelser om artikelgenrens udfordringer og potentialer. 

Det er hverken en stor reform eller nogen revolution. I realiteten er udmeldingen af nye opgavetyper udtryk for en begrænset justering af de danskfaglige krav styret oppefra.
Den ene af de nye, den analyserende artikel, har alverdens dansklærere i forvejen omfattende erfaringer med. Og når det drejer sig om de to øvrige undertyper – den debatterende og den reflekterende artikel – ligner de langt hen ad vejen hver især henholdsvis en kronik og et essay.
Det begrænsede nybrud på opgavefronten har, tror jeg, en meget enkel forklaring. Samlingen om artiklerne – både de bestemte og de mere ubestemte – kan betragtes som en lille faglig opblødning, Afskeden med såvel essay som kronik kommer nok også for de fleste undervisere til at ske uden tårer. Dem kommer vi ikke til at savne. For når de forsvinder, skåner vi vores elever for krav og forventninger, de tydeligvis havde yderst vanskeligt ved at leve op til.

Skrivning i reformperspektiv
De opgavegenrer, vi faser ud frem mod 2020, var produkter af den store gymnasiereform 2004-2005. Det dengang nye lå i de klare udmeldinger af, at opgaverne fremover skulle ligne den omgivende medievirkelighed, og så alligevel ikke helt. Oveni de udfordringer der lå i, at en kronik alligevel ikke helt var en rigtig kronik og essaygenren en svær en for langt de fleste, kom en række ekstra tiltag. En eksplicit formulering af kvantificerbare genrespecifikke træk og formmæssige krav skulle – i tider, hvor alt skal tælles og evalueres – sikre et målbart grundlag for opgavevurdering og censur. Det greb viste sig at have uheldige bivirkninger. Tælleriet bevirkede, at arbejdet med det skriftlige blev mere regelfikseret med det resultat, at spillerummet for spontan skriveglæde skrumpede. I dens sted kom mere formalisme og udpræget pindehuggeri. Og alt det problematiske, som ligger i den slags kultur, forsvinder ikke, selv om de nye opgaver bevæger sig lidt i en mere åben og positiv retning.
Fagbossernes helt nye råd og vink til dansklærerne synes at signalere, at de formalistiske krav til opgaverne og opgaveskriverne bliver mildnet en kende. Alt tyder dog på, at det stadigvæk – helt i tråd med det herskende fagsyn – vil være sådan, at hver undergenre bliver tillagt sproglige og indholdsrelaterede særtræk, som de læsere, der skal bedømme opgaverne kan konstatere tilstedeværelsen af og tælle op.
Derimod bliver det udtrykkeligt understreget, at de kommunikationssituationer, vores elever og kommende eksaminander bliver bedt om at agere i som artikelskrivere, relaterer sig til en mere elevvenlig, forestillet virkelighed: Flere elever vil i fremtiden kunne være med og på, når alle de kommende artikler lægger op til at sætte eleverne og deres potentielle skrivelyst lidt mere fri. Lige ud af posen lægger råd og vink op til, at eleverne nu mere direkte bliver bedt om at skrive som sig selv og til modtagere, der fagligt og alment er cirka ligeså oplyste og fagligt skolede, som vores elever i almindelighed er.
Men udover det. Hvad gemmer der sig så egentlig af nye udfordringer og muligheder i den meget rummelige og lidt fluffy artikel-genre?
For at nærme mig nogle svar på det spørgsmål slog jeg op i Den Danske Ordbog og læste dens korte artikel om opslagsordet artikel: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=artikel
Her stod at læse, at ordbøger er ladet med artikler – men hovedforklaringen på, hvad vi i almindelighed forstår ved en artikel er en selvstændig, skreven tekst om et (aktuelt eller fagligt) emne i en avis, et blad eller et tidsskrift.
Gode greb – til alt og for alle
De nye råd og vink (august 2018) opregner 7 kendetegn for den gode reflekterende artikel, men jeg kan ikke få ind i mit hoved, at disse kendetegn ikke burde vedkomme samtlige artikeltyper.
De 7 centrale råd til greb er:
• Indled med et personligt fængende anslag.
• Vis, at du er til stede i sproget. Forsøg gerne at lege med ordene,
• Skriv verden frem for din læser. Brug eksempler.
• Bevæg dig naturligt mellem konkret og abstrakt.
• Reflektér på et højt abstraktionsniveau. Vis at du ved noget om emnet, eller kan finde relevant viden og vinkler på emnet.
• Vis at du tænker og reflekterer undervejs og bliver klogere på dit emne, mens du skriver.
• Brug det tilknyttede tekstmateriale som løftestang til at hæve dig over emnet og eksemplerne.
Med særligt henblik på den debatterende artikel fastslår råd og vink, at det er vigtigt i debatter at kunne identificere andre debatterendes stemmer og også finde ind til og skrive med sin egen. Men egentlig har jeg svært ved at forstå, at denne opmærksomhed omkring teksters stemmer kun har relevans i undergenren den debatterende artikel. Selve udviklingsprojektet at finde ind til sin egen personlig stemme, skelne den fra andres, analytisk kunne identificere forskellige teksters forskellige stemmer, reflektere over deres sær- og fællestræk må vel – for at give fuld mening – både gælde ude i virkeligheden og i undervisningen på tværs af alle artikelskrivningens undergenrer.
I forlængelse af en positiv opmærksomhed på stemme og stemmer opstår hurtigt et behov for at få afklaret, om man (!) må skrive jeg?
Og det må man så gerne, fastslår råd og vink som svar på et åbenbart hyppigt stillet dansklærerspørgsmål. Svaret glæder mig – såfremt det positive svar ikke begrænser sig til kun at gælde i undergenrerne den debatterende og den reflekterende artikel.
Det er indlysende, at jeg kun er tilrådeligt at anvende i små doser. Brugen af jeg altid bør doseres og anvendes strategisk.
Såfremt det råd bliver fulgt, kan jeg imidlertid ikke se nogen grund til, at brugen af jeg skal være begrænset til særlige undergenrer af artikler. I en analyserende, fortolkende og fagligt formidlende tekst vil det, synes jeg, være befriende med et synligt, doseret og strategisk anvendt jeg. Vi vil undgå en masse man-skriveri, mange bøvlede passivkonstruktioner og andre stivbenede og afstandsskabende greb. I stedet ville vi få tekster – artikler, historiefortællinger og bidrag til større faglige opgaver, hvor læseren vil kunne møde et nærværende, kommunikerende menneske og få direkte indblik i det faglige arbejde, de prioriteringer og valg, som præger teksten øger forståelsen og udbyttet af både at læse og skrive.
Og det er vel det, det hele handler om …

PS. Jeg tilføjer lige, at jeg et andet sted på denne hjemmeside har skrevet introducerende om historiefortælling i relation til de udfordringer DHO og andre store og flerfaglige opgaver kan byde på. Se https://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=49

 

Idébank V – DHO med afsæt i litteratur fra de seneste år (2000-tallet)

Dette femte blogindlæg, som er det sidste med direkte relation til DHO 2018, viderebringer forslag til litterære emner med tekster fra de seneste tiår. Som ekstra kommentar tilføjer jeg lige, at det også vil være en god ide at se på listen fra 1900-tallet, da nogle af de sidstnævnte forslag dér involverer tekster af forfattere, som stadig er aktivt skrivende.
Alle de oplistede forslag egner sig til indgående fagsamarbejde med historie, hvor det fælles fokus ligger på nære relationer – på familie og individ, på identitet, køn, seksualitet, kærlighed og alle de forskellige følelser, som binder os til hinanden, drager eller frastøder os.
Som service for bloggens brugere videregiver jeg endnu en gang en generel opskrift på, hvordan de nævnte litterære emner kan bringes i direkte samspil med historie.
Opskriften på den historiefaglige side af forberedelsen lyder så:
Start i FAMILIEBILLEDER. Udvælg den eller de historiefortællinger, der tematisk og kronologisk matcher dit valg af litterært emne. Læs det udvalgte stof og find yderligere materiale. Der vil være god hjælp at hente i den digitale kildesamling her på hjemmesiden. Både når det drejer sig om nyttige links til søgning og i form af et bredt tekstudvalg i selve samlingen.
Når du er kommet så langt, er du ved at være grundlæggende forberedt og klar til at modtage nærmere vejledning fra dine faglærere.

De seneste – efterhånden – ret mange år …

Erling Jepsen om barndomsliv, forældresvigt og incest
Barndom, køn, erotik og identitet hos Pia Juul
Slægt, familieliv og evolutionsforestillinger i Merete Pryds Helles forfatterskab
Katrine Marie Guldager om nære relationer – barndom og opvækst i et samfund, hvor familieværdier og samlivsformer er under forandring
Krop, køn og faderbinding i Jens Blendstrups forfatterskab
Opvækst, krop, kærlighed og ægteskab som stof og temaer hos Naja Marie Aidt
Seksualitet, krop og forførelse i Lone Hørslevs forfatterskab
Forældre, frigørelse, savn og søgen efter kærlighed i Dy Plambecks værker
Maja Lee Langvad om familie, kulturmøder og transnational adoption
Om at miste familien. Opvækst, mor-datter relationer, seksuel orientering og identitet hos Leonora Christina Skov
Yahya Hassan om familierelationer og opvækst i en indvandrerfamilie
Det postkoloniale Grønland. Opvækst, ungdom, identitet og kønsforvirring hos Niviaq Korneliussen
Pigeopdragelse og kvindeundertrykkelse i Sara Omars “Dødevaskeren”

Idébank IV – DHO med afsæt i litteratur fra 1900-tallet

Dette er så det fjerde blogindlæg med forslag til litterære emner. De er udpeget, så de alle egner sig til indgående fagsamarbejde med historie, hvor det fælles fokus ligger på nære relationer – på familie og individ, på identitet, køn, seksualitet, kærlighed og alle de forskellige følelser, som binder os til hinanden, drager eller frastøder os.
Listen med forslag indleder jeg lige med at videregive en generel opskrift på, hvordan de nævnte litterære emner kan bringes i direkte samspil med historie.
Opskriften på den historiefaglige side af forberedelsen lyder så:
Start i FAMILIEBILLEDER. Udvælg den eller de historiefortællinger, der tematisk og kronologisk matcher dit valg af litterært emne. Læs det udvalgte stof og find yderligere materiale. Der vil være god hjælp at hente i den digitale kildesamling her på hjemmesiden. Både når det drejer sig om nyttige links til søgning og i form af et bredt tekstudvalg i selve samlingen.
Når du er kommet så langt, er du ved at være grundlæggende forberedt og klar til at modtage nærmere vejledning fra dine faglærere.

Det folkelige gennembrud, ca. 1900

Eros, kønsforskrækkelse og evolutionsforestillinger hos Johannes V. Jensen
Jeppe Aakjær i spændingsfeltet mellem landlig familieidyl og social kritik af underklassens livsvilkår på landet
Underklassens børne- og familieliv som stof og tema hos Martin Andersen Nexø
Frihed, erotisk forlokkelse, familieliv og død som stof og temaer i Marie Bregendahls forfatterskab
Knud Hjortøs forfatterskab som indgang til skildringer af kvinde-, by- og landliv
Familie, børn og kvinderettigheder i Thit Jensens værker

Tiden mellem ca. 1920 og 1945

Familiefællesskaber, livssyn, religiøsitet og moral med afsæt i romanen ”Fiskerne” eller afsnit fra tv-dramatiseringen af samme
Krop, følelsesliv og nære relationer i Knud Sønderbys romaner og skuespil
Moral, kærlighed og ægteskab i Poul Henningsens revyviser og indlæg i kulturdebatten
Borgerlige familieværdier som mental spændetrøje i Hans Scherfigs romanværker
Barndom, opdragelse og familieliv som stof og tema i Kjeld Abells ”Melodien der blev væk” og ”Eva aftjener sin barnepligt”
Børn og voksne, køn, magt og undertrykkelse som identitetsdannende komponenter i H.C. Branners forfatterskab
Erotisk fortryllelse som forestilling og realitet i Jørgen-Frantz Jacobsens roman ”Barbara” eller Niels Malmros’ filmatisering af samme
Kønsidentitet, magi, kærlighed og fantasi i Karen Blixens fortællinger og breve

Tiden efter 1945

Slægts- og familieforestillinger i Martin A. Hansens forfatterskab
Familieliv i efterkrigstiden – og tegneserien Far til fire og de første lille Per-film
Barndom, ægteskab og skilsmisse som stof og temaer hos Tove Ditlevsen
Seksualitet, poesi, kærester og hekseri i Frank Jægers Hverdagshistorier
Leif Panduro, familie, identitet og moralværdier i enten ”Rend mig i Traditionerne” (1958) eller ”De uanstændige” (1960)
Drengeidentiteter, pubertet seksualitet og tosomhed i Klaus Rifbjergs forfatterskab
Nære relationer, seksuel identitet og familieliv hos Christian Kampmann
Forstadsliv og børneopdagelse i Anders Bodelsens noveller
Charlotte Strandgaard om familie, krop, sex, menstruation, graviditet og abort
Samlivsformer, erotik og kærlighed i Suzanne Brøggers forfatterskab
Familie- og drengeliv hos Henning Mortensen
Dea Trier Mørch om kvindesolidaritet, komplicerede graviditeter og fødsler i ”Vinterbørn”
Køn, krop og identitet i Pia Tafdrups digtning
Opvækst, kærlighed, ansvar og stofmisbrug i Jakob Ejersbos noveller og romaner
Barndom og kvindeerfaringer i Vita Andersens forfatterskab
Familie- og parrelationer i Helle Helles tekstuniverser

Idébank III – DHO med afsæt i litteratur ca. 1700-1900

Da en god gerning sagtens kan tåle gentagelse, supplerer jeg lige denne liste med min generelle opskrift på, hvordan de nævnte litterære emner kan bringes i direkte samspil med historie.
Opskriften på den historiefaglige side af forberedelsen lyder så:
Start i FAMILIEBILLEDER. Udvælg den eller de historiefortællinger, der tematisk og kronologisk matcher dit valg af litterært emne. Læs det udvalgte stof og find yderligere materiale. Der vil være god hjælp at hente i den digitale kildesamling her på hjemmesiden. Både når det drejer sig om nyttige links til søgning og i form af et bredt tekstudvalg i selve samlingen.
Når du er kommet så langt, er du ved at være grundlæggende forberedt og klar til at modtage nærmere vejledning fra dine faglærere.

Oplysning og klassicisme:

Ludvig Holberg om kvinders rettigheder, ægteskab og tvang
Seksualitet, utroskab og ægteskab i Holbergs komedier – f.eks. ”Barselsstuen”, ”Jeppe på Bjerget”, ”Maskerade”, ”Henrik og Pernille” eller ”Pernilles korte Frøkenstand”
Kvinder i samfundet med inddragelse af Ludvig Holbergs roman ”Niels Klim”, afsnittet om Potu
Charlotta Dorothea Biehl – selvbiografi og moralske fortællinger om kvinde- og familieliv
Johan Herman Wessels ”Kærlighed uden strømper” – og tragedien ved ikke at blive gift

Rokoko, følsomhed og førromantik:

Johann Wolfgang von Goethe ”Den unge Werthers lidelser” – og følsomhedens virkelige vilkår
Bohemeliv, last, eros og død i Carl Michael Bellmans epistler og sange
Johannes Ewald og den grænseløse betagelse – ud fra Arendse-afsnittene i ”Levnet og Meeninger”

Romantik, poetisk realisme, biedermeier og romantisme:

Kærlighed og borgerfornuft i Adam Oehlenschlægers ”Sancthansaftenspil”
Grundtvigs bryllupssalmer, deres udbredelses- og anvendelseshistorie
Steen Steensen Blichers noveller i spændingsfeltet mellem biedermeieridyl, lidenskaber og galskaber
Fru Thomasine Gyllembourgs romaner og noveller som vejledning i ægteskabsspørgsmål og følelsesanliggender
Borgermoral, erotik og fantasi – i lyset af Emil Aarestrups lyrik
Søren Kierkegaard om forlovelser, forførelse og ægteskab
Den tidlige kvindebevægelse og Clara Raphaels breve
Meir Aron Goldschmidt om familierelationer, ægteskab og skilsmisse

De moderne gennembrud:

Drifter, længsler og kærlighedskvaler i J.P. Jacobsens digtning
Hverdagsliv, forventninger og hårde realiteter i Herman Bangs romaner, noveller og journalistik
Ægteskaber og dobbeltmoral i Henrik Ibsens stuedramaer, f.eks. ”Et Dukkehjem” eller ”Gengangere”
Bjørnstjerne Bjørnson og sædeligheden – med afsæt i ”En Handske”
Nære relationer, kærlighedsforestillinger og seksuel udbytning hos Henrik Pontoppidan
August Strindberg, kønskamp og børneopdragelse
Ægteskab, bristede forventninger og bitre konflikter i Amalie Skrams litterære værker
Kvindefrihed og selvrealisering i Agnes Henningsens forfatterskab
Undertrykkelse, frigørelse, parforhold og børneopdragelse set i relation til Karin Michaëlis forfatterskab
Sophus Claussen, erotikken og den herskende kønsmoral

Idébank til DHO I

Jeg har berørt det før, når jeg har talt og skrevet om udfordringerne i forbindelse med DHO: De nære relationers kultur- og samfundshistorie åbner døre til utallige muligheder for seriøs flerfaglig fordybelse – og for et ligeværdigt samspil mellem de involverede fag.

Som oplæg til DHO vil mange undervisere nok vælge at fokusere på en afgrænset periode. Derfor har jeg i en række indlæg her på bloggen tænkt mig at give en hel del forskellige forslag til DHO-emner med afsæt i faget dansk. Jeg ordner dem på en måde, så det vil være enkelt at overskue dem.
Hver især lægger forslagene op til at arbejde med de tematiske felter køn, krop, kærlighed og familieliv. På den baggrund kan historiefaget byde ind, så opgaverne kommer til at handle om fortid, om mennesker … om deres sprog, kultur og tilværelsesfortolkninger, men netop også om de historiske kontekster, der former og farver menneskers liv sammen. På den måde bliver det ikke bare familiens og seksualitetens historie, men også bredere religiøse, sociale, økonomiske forhold, som får betydning for helhedsforståelsen. Altså for netop alt det, der gerne skulle komme ud af godt fagligt samarbejde.
Det vil være oplagt for danskfagets vedkommende både at arbejde med sprog, medier og litteratur.
F.eks.: Hvilke diskurser anvender vi, når vi aktuelt forholder os til køn og parforhold? – Og hvordan har generationer før os gjort, som det fremgår af kulturjournalistiske tekster og forskellige indlæg i kultur- og samfundsdebatten?
Og hvordan har individerne og familierne det i tv-serier som Matador, Badehotellet, Arvingerne og Liberty?
Og hvilke meninger og livsmønstre kommer til udtryk i de mange forskellige former for dokumentarer, som medierne stiller til rådighed for os?
Der vil være masser af andre materialer, det vil ligge lige for at gribe og arbejde videre med,
Derfor vil de blogindlæg, der følger i nærmeste fremtid, koncentrere sig om at give ideer til arbejde med afsæt i (skøn)litteratur.

Samspil om det skriftlige – forberedelser til DHO II

Min 1.z har fra januar til marts 2018 – helt parallelt med vores kronologiforløb om familie og nære relationer – arbejdet med skriftlige opgaver, som jeg har tilrettelagt som målrettet forberedelse til DHO.
Sammen har vi rustet os til de typer af skriftlige udfordringer, der kan opfattes som mulige delkomponenter til større skriftlige opgaver. Vi har arbejdet med skrivning i både dansk og historie – og vi har også øvet det faglige samspils kunst. Og det hele er sket med en stærk betoning af glæden ved selv at finde ud af og fortælle.
I dansk har vi fokuseret på, hvordan man skriver indledninger, præsentationer og analyserende artikler. Herudover har vi taget de første skridt i retning af at integrere en skrivepraksis i historieundervisningen. På det fælles fundament har jeg stillet følgende flerfaglige opgave i form af noget, der kan ligne en nedskaleret udgave af DHO. Her er den opskrift, som 1.z fik udleveret og grundigt kommenteret undervejs i forberedelsesprocessen:

Kære 1.z
I skal nu arbejde med at lave faglig formidling i form af en historiefortælling.
Vores fælles forberedelse hertil kræver to ting.
Først læser og diskuterer vi det afsnit i FAMILIEBILLEDER, der hedder Historiefortælling – på baggrund af kritisk research, side 206-214.
Det handler om analyse og fortolkning, om at finde, undersøge og systematisere anvendeligt kildemateriale og bedrive sporjagt som en jæger eller en historisk detektiv. Se også: https://www.youtube.com/watch?v=55yZU9c0-uE
Det nævnte afsnit og videoklippet giver tip og ledetråde til det at fortælle historie og stille skarpt på de valg og udfordringer, der knytter sig hertil.
Og her kommer så som det andet: De direkte anvisninger på, hvad jeres fortællinger kan handle om.
Det obligatoriske råstof til selve skriveopgaven består af FAMILIEBILLEDER, fortælling nr. 6: Krop, magi, hekseri, side 57-64 samt TEKST 46, 47 og 48 fra kildesamlingen på bogens hjemmeside:  https://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/wp-content/uploads/2017/06/Kilder-til-tiden-ca.-1500-1900.pdf
Udover at sætte jer ind i det materiale er det et krav, at I selv vælger en skønlitterær tekst, som det tematisk giver mening at inddrage, analysere og kommentere i relation til udvalgte problemstillinger i det historiske materiale.
I vælger selv vægtning, vinkel og vej.
Det obligatoriske materiale tager udgangspunkt i renæssance- og reformationstiden med særlig opmærksomhed på menneskesyn, religion, magi, hekseri – på køn, krop og på social og kulturel magt og kontrol. Herfra er der fri leg …
God læse- og skrivelyst!
Geert

Optakt til fordybelse – forberedelser til DHO

Op til julen 2017 skrev jeg her på bloggen om, hvad min 1.z og jeg lavede som optakt til højtiden. Kort fortalt undersøgte vi de forskellige forestillinger, vi individuelt og kollektivt bærer på om det, jeg valgte at kalde ”familie- og juletræsjulen”.

Siden nytår har vi så arbejdet videre med familietemaet i bredere forstand. Det er foregået i et kronologiforløb, der nu nærmer sig en afrunding.
I historie har vi brugt en række af historiefortællingerne fra FAMILIEBILLEDER og udvalgte kilder fra den store digitale kildesamling: https://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=13
For fortællingernes vedkommende har det i nævnte rækkefølge drejet sig om fortælling nr. 20, fortælling nr. 1 og fortællingerne nr. 3-4 + 6 til og med 15.
Vi tog afsæt bogens fremtidsscenarier og i dens indledende indkredsning af forskellige, udbredte opfattelser af, hvad en familie er og hvilken betydning det har for forståelsen af vores nære fællesskaber i både fortid og nutid. Undervejs inddrog vi som nævnt et lille udvalg af kilder og perspektivsættende tekster fra den digitale kildesamling.
Sammen satsede vi på at følge de store samfunds- og kulturforandringer og deres betydning i individets og de små fællesskabers perspektiv.
Kronologiforløbet dækkede fra senantikken – og i dansk sammenhæng fra vikingetid til 1920’erne og 1930’erne. Opmærksomheden har hele vejen været samlet sig om at udrede, hvordan den store historie har spillet sammen med almindelige menneskers liv og forestillinger om identitet, køn, krop og små fællesskaber i bredere forstand.
Og i intimt fagligt samspil har danskundervisningen arbejdet med enkelte antikke tekster og i øvrigt med materiale fra det historisk-tematiske forløb fra bogens hjemmeside:  https://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=2
På den måde beskæftigelsen med de litterære teksters skiftende tilværelsesfortolkninger bidraget væsentligt til både dybde og overblik i fagsamarbejdet.
Jeg skal i den forbindelse ikke glemme at præcisere, at vi i fællesskab også har haft fokus på såvel historie som litteraturfagenes både forskellige og beslægtede tilgange til analyse, fortolkning og formidling. Det meget vigtige aspekt vedrørende faglig formidling har vi i 1.z trænet så godt og omfattende som undervisningstiden rakte til.
Den side af den flerfaglige satsning handlede om at træne historiefortælling som (fler)faglig formidling.
Det er sket med en stærk understregning af, at glæden ved at selv at finde ud af og fortælle er helt vital.
Netop det vil jeg snarest skrive et kort blogindlæg om. Det vil kaste klart lys over, hvad det er for nogle udfordringer og muligheder den faglige fordybelse og arbejdet med DHO byder på.

De nære relationer – og nye udfordringer i dansk og historieundervisningen (2)

Historie er de 3 F’er, siger jeg indledningsvis til eleverne i min 1.z: FAG, FORTID og FORTÆLLLING.
Og hvis det emnemæssigt meget brede fag rigtigt skal vække interesse og give mening gælder det om at vise dem, at historie handler om mennesker – altså om os. Om vores identitet og nære relationer og om vores forhold til den hyperkomplicerede virkelighed, vi alle sammen både er produkter af og i fremtiden skal agere videre i.
Så i konsekvens af det – og i et endnu større perspektiv – er historie på samme tid både bevidsthedsudviklende videnskab og fortællinger om (næsten) alt – og også VORES historie. Spørg blot den gennemgående fortæller i DR’s ”Historien om Danmark”
Alt det her tankevækkende om historie, bevidsthed, historiebrug og -fortælling vil være noget, 1.z og jeg gang på gang vender tilbage til og fordyber os i.
Helt konkret vælger jeg i de første lektioner at introducere faget ved at lade eleverne beskæftige sig indgående med en fuldstændig anonymiseret tekst. De får udleveret en berettende tekst – og brug for al den viden og de færdigheder, de bringer med sig ikke mindst fra danskundervisningen. Den ulæste tekst*, eleverne får udleveret til en start, fremstår helt uden oplysninger om hverken afsender/fortæller eller om hvornår og i hvilken forbindelse beretningen er blevet til. Så er det udfordringen gennem tekstanalyse og søgninger på nettet at afkode og fortolke den og om muligt placere den i en større sammenhæng. Det lyder ambitiøst, men gentagne forsøg viser, at det fungerer rigtig godt.
Jeg satser på at udfordre eleverne ved at lade dem gå på det, jeg kalder sporjagt. Se: https://www.youtube.com/watch?v=55yZU9c0-uE
Mens arbejdet står på, er der er fri søgning på internettet – og de koncentrerede makkerpar agerer som jægere, detektiver og sporhunde. De søger at få greb om selve teksten og skaffer sig udover det løbende oplysninger om alle de ord og spor i teksten, som kan bruges til at indkredse den ukendte fortæller og skaffe sikker grund under analysen, hvad angår tid, sted og handling.
Det viser det sig hurtigt, at 1.z er ganske gode til både at analysere og fortolke teksten og til at indkredse fortælleren og det, der synes at være karakteristisk for fortællerens måde at opfatte et lille udsnit af verden på.

Fra et sådant startpunkt får jeg åbnet for en forståelse for, hvad det vil sige at analysere og diskutere både kilder og historiske fremstillinger. Og jeg præsenterer eleverne for et lille blandet udvalg af tekster og tilgange, før vi – om ikke så længe tager fat på et tæt samspil mellem historie og dansk i et kronologiforløb, der leder frem mod DHO. Jeg anvender det danskforløb, som ligger her på hjemmesiden (https://familiebilleder.samfundslitteratur.dk/?page_id=2 ) og udvalgte fortællinger fra Familiebilleder.
Det vil jeg blogge om senere. Lige nu er jeg optaget af at koordinere indsatsen, så jeg fører en løbende dialog med min nære kollega, dansklæreren. Det viser sig, at vi er ret enige om i fællesskab at betone, hvor meget tekstanalyse og fortolkning fylder i begge fag. Og sammen vil vi – forud for DHO – forsøge at give eleverne en grundig indføring i, hvad faglig skrivning stiller af krav, og hvad det er vi hver især forventer af vores elever.

* Den anonymiserede tekst, jeg bruger her, er et uddrag af den engelske diplomat Robert Molesworths ” An Account of Denmark: As It Was in the Year 1692”. De to korte tekstklip handler om forholdene på Sjælland og om fortællerens indtryk af landskabet, befolkningen og den herskende politiske kultur.
Det er guf for sporhunde …

De nære relationer – og nye udfordringer i dansk- og historieundervisningen (1)

Jeg glæder mig vildt til at komme i gang med Familiebilleder i min nye 1.z, hvor jeg både skal undervise i dansk og i historie. Det er en didaktisk dobbeltrolle, jeg ser frem til at skulle agere i, fordi jeg får optimal mulighed for at eksperimentere med en tæt koordineret planlægning og gennemførelse af de faglige samspil. Til alt held kan jeg undervejs også sparre med forskellige kolleger i begge fag, som vil afprøve i hvert fald nogle af de samme delforløb og tilgange.
Og hvad er det så, 1.z og jeg har gjort og vil gøre til en start? Det vil jeg berette om her og videre skitsere nogle ideer til, hvordan jeg tænker mig at disponere for at forberede eleverne bedst muligt på de udfordringer, der knytter sig til først kronologiforløb og så den fællesfaglig fordybelse, som i følge de nye læreplaner for stx leder frem mod elevernes DHO.
For at sikre så bredt udblik og så tæt samspil mellem fagene som muligt har jeg designet den nærmere indføring i både dansk og historie, så det valgte stof og materiale har afsæt i ”nære relationer”. Dermed lægger jeg forberedende op til at bruge bogen Familiebilleder og hjemmesidens resurser. Men jeg gør det på en sådan måde, at der bliver plads til mangfoldighed og mulighed for lystbetonede svinkeærinder i både undervisningens tilrettelæggelse og i tekst- og materialevalg. Samtidig får eleverne også mødt forskelligartede tekster, tilgange og erfaringsverdener, de selv senere – på eget initiativ – kan vende tilbage til og fordybe sig i.
I dansk laver vi først et lille forløb, der spænder over mange genrer. Opmærksomheden samler sig om sideløbende at introducere relevante analytiske fremgangsmåder. Det sker med bevidst tanke på at opbygge en større faglig metodebevidsthed undervejs.
Jeg har åbnet posen ved først at lade eleverne læse og arbejde med Karen Blixens korte fortælling ”De blå Øjne” i udgaven fra ”Vintereventyr” (1942). De bliver også præsenteret for Blixens egen oplæsning af teksten. I selve analysen har vi fokuseret på fortælleren, på fortællingens helt særlige mix af realistiske og magisk-fantastiske træk – og på de opfattelser af køn og kønsforskelle, der kan læses frem af teksten.
Vi har i fælleskab gjort os bevidste om, at det her handler om en nærlæsning af selve teksten og en fortolkning af de betydningsstukturer, som det viser sig, at den rummer.
Så har vi skiftet tekst og genre – uden at bevæge os særlig langt væk fra startpunktet: Jeg har nemlig linket op til en kort kulturjournalistisk tekst, ”Den seende Blixen” hvor Erik Skyum-Nielsen i et lille stykke kulturjournalistik fra Information reflekterer med afsæt i selvsamme, sælsomme tekst. Se: https://www.information.dk/kultur/2015/10/seende-blixen
På den måde får jeg introduceret en anden tilgang til litteratur, hvor teksten ikke får lov til at stå alene, men hvor fortolkeren tydeligt inddrager sig selv, Blixens livshistorie og hele den mytologi, der omgiver hendes forfatterskab og udforskningen af det.
Med disse få ting i bagagen vil 1.z og jeg i de kommende uger bevæge os videre omkring – se nærmere på et lille udvalg af kortprosa, lyriske tekster (digte og sange), beskæftige os med kortfilm og dokumentarer og også andre ikke-fiktive tekst typer. Og hele det udvalgte materialer vil blive samlet under de nære relationers store tematiske paraply.
Senere i denne uge skriver jeg så et nyt indlæg til bloggen. Her vil jeg fortælle om 1.z’s introduktion til historie, og i nærmest samme åndedrag satser jeg på at åbne forbindelser og bygge sproglige og tekstanalytiske broer, der leder frem mod et meningsfuldt, tæt og forpligtende samspil mellem de to store fællesfag.